Cuba 2012

Anna og Svend Hamborg, Thisted

 

hamborg@live. dk - anna.hamborg@skolekom.dk

 

Cuba 2012

 

Havanna den 14. februar 2012

 

Hej herhjemme

 

Så er vi i gang med vores Cuba tur. Turen herover gik godt bortset fra 2½ times forsinkelse fra Paris og mangel af bl.a. en af Per og Maries kufferter (søster og svoger).

Vi blev indkvarteret midt i Gammel Havanna på et gammelt hotel, hvor Hemmingway boede i en lang periode. Hotellet bærer præg af samfundets tilstand. Her på vores værelse er et af glassene i døren i stykker, og der mangler et stykke af glasset, så her er permanent udluftning, men problemet er acceptabelt, da vejret er pragtfuldt. Sol fra en skyfri himmel og formodentlig 25-27 grader.

Dagen i dag er blevet brugt her i bydelen, der oser af atmosfære, gamle flotte (forfaldne huse), musik og folkeliv.

Dagen i dag er Valentins Dag, og det bliver fejret meget herovre.

Hilsner fra

Svend og Anna

 

Havanna den 15. 2.

 

Hej

Gårsdagen bragte meget mere med sig, end det jeg skrev i går. Det var noget af en oplevelse Per og Marie og et andet par, der manglede begge deres kufferter, fik i går eftermiddags, da de ville forsøge at købe noget tøj. Dette samfund er virkelig et mangelsamfund på varer. Det var meget svært at finde tøj i den rigtige størrelse, at få lov at købe mere end et par trusser, og i det hele taget at blive ekspederet i statsbutikkerne. ( I dag er 2 kufferter dukket op og Pers skulle være undervejs til Cuba.)

Da vi kom hjem i går aftes, mødte der os en åben altandør og et ret rodet værelse. Der havde været indbrud på 4. sal! Vi fik kontakt til receptionen og tilkaldt vores guide. Hotellet tog det meget seriøst og virkede meget rystet over det skete. En fra personalet sagde, at i de 10 år han havde været ansat, havde han ikke oplevet noget lignende. Der blev ringet til politiet, og vi blev bedt om at forlade værelset, efter at vi havde konstateret, at begge vore fotografiapparater plus vores video manglede. Vi måtte ellers ikke røre ved tingene. Midt på sengen lå en skruetrækker, som vi ikke havde bragt til Cuba! Vi fik gratis drinks i baren, og vores guide fik heldigvis klaret det sådan, at vi fik et andet værelse, som vi kunne sove på. Receptionen ville så kontakte os, når politiet kom. Allerede på det tidspunkt stod det klart, at tyven var kommet fra taget på nabohuset (fladt tag) og til vores balkon. Kl. 01 kom politiet og Svend tilbragte de næste 2 timer sammen med ca. 10 personer fra hotellet, politiet og en politihund. De tog fingeraftryk og skrev en lang omhyggelig rapport (på spansk), som vi har fået her til morgen. Tyvene tog foruden fotogrejet , min hårtørrer og min rygsæk til at bære det væk i. Alle ledninger, memerykort, opladere m.m. har vi stadig! Vores pas, penge og billetter var i et pengeskab på værelset, som de selvfølgelig også havde forsøgt at bryde op, men heldigvis uden resultat. Ja, så er vi også blevet den oplevelse klogere. Generelt er det vores oplevelse, at folk er reelle.

Svend har lidt “abstinenser” uden et fotografiapparat, men Per har været så generøs at tilbyde, at han må låne hans apparat, så det gør han.

Her i formiddag har vi bl.a. været på Revolutions Museet og hørt om Fidel Castro og været rundt at se på noget af det øvrige Havanna. Meget er flot, men næsten trøsteløst forfaldent. Her i den gamle bydel modtager man ca. halvdelen af turistindtægterne til renovering af bygninger, men hvad med resten af byen?

Eftermiddagen er stille for os. Svend sover, jeg har haft alt tøjet af kufferterne og fået det lagt ordentlig igen (tingene blev meget skyndsomt flyttet til det nye værelse i morges, da vi måtte komme ind på det gamle værelset og hente tingene).

I aften skal vi til kabaret på et af de meget fine hoteller. Det glæder vi os til, og så håber vi, at resten af turen bliver uden så megen dramatik.

Hilsner

Svend og Anna

 

Pinar Del Rio d.16. februar

Gårsdagens show var en god oplevelse. Masser af sang, flot dans i et forrygende tempo og masser af flotte kostumer. Men middagen før var unægtelig bemærkelsesværdig. Det foregik på et 5 stjernet hotel, og maden var okay, men ikke udsøgt. Det, der var under al kritik, var betjeningen. Vi måtte selv rende rundt og finde bestik og glas, og tjeneren var meget uinteresseret i at komme med nogle drikkevarer, og da vi til sidst bestilte noget kaffe og te, kom tjeneren med en kop uden underkop og et tebrev. Vi syntes, det var simpelt. Da Marie opdagede, at det var kamillete, blev vi nødt til bare at grine. Det var et statshotel, og de havde ikke lært begrebet service.

Men nu er alle langt om længe genforenet med deres bagage. Per gik tidligt i morges ned i receptionen for at se, om hans kuffert som lovet var kommet i løbet af natten. Receptionisten sov på en sofa, og da Per kiggede ind i kuffertrummet, lå elevatorføreren og sov på gulvet. Det siger også noget om tingenes tilstand.

Ellers forlod vi Havanna i morges og har det meste af dagen opholdt os ude i en meget frodigt natur. Vi besøgte bl.a. et naturgenopretningsprojekt og en ret nybygget landsby. Det var tankevækkende at se landsbyen. Der var efter Cubanske forhold rimelige boliger, skole, børnehave, bibliotek, læge og tandlæge, forsamlingsrum og nogle få butikker. Der var også en cafe, hvor vi fik en Cafe Maria. Det var kaffe med en speciel sød rom. Det smagte godt.

Vores frokost indtog vi på en tidligere kaffeplantage. Det lå pragtfuldt på en bjergtop, og her var der mange spændende fugle. Dagens officielle program sluttede i en orkide park. Her så vi også fugle bl.a. en kolibri.

Hilsner fra

Svend og Anna

 

Pinar del Rio den 17. februar 12

Dagen startede med at vi blev kørt til en cigarfabrik. Vi så, hvordan de rullede cigarerne, ikke på kvindelår, men på borde. Til gengæld opdagede jeg, at de dyre cigarer udelukkende består af cigarblade, ikke skåret tobak.

Herefter gik det til en fabrik, der fremstillede rom. Alt var med håndkraft, om det så var at rense genbrugsflasker. En flaske rom fra fabrikken kostede ca. 24 kr. Som kontrast solgte de i butikken også importerede franske kartofler og et rør kostede mere end en flaske rom.

Derefter gik turen ud på landet, hvor der dyrkedes meget tobak. Midt i en meget varm middagshede gik vi en tur gennem en landsby og ud til en tobaksbondes lade, for at se hvordan tobakken hænger til tørre i ca. 3. måneder. Indimellem bliver bladene fugtet med vand, da bladene ikke må tørre så meget, at de knækker, når de skal rulles. Senere så vi arbejdet på en mark, hvor en bonde var i gang med at høste bladene og hænge dem til den første 3 dages tørring på marken. Håndkraft selvfølgelig.

Senere igen besøgte vi et sted, hvor der var et kæmpe stort maleri malet på bjergsiden. Ret imponerende, men ikke specielt kønt.

Så gik det mod frokoststedet, der var et dejligt sted med en åben restaurant med et tag lavet af palmeblade til at skabe skygge.

Efter 3 retters mad skulle vi besøge en hule og sejle på en flod inde i bjerget. Det var en udmærket og svalende oplevelse, men vi oplevede det ikke som den helt store oplevelse. Vi må jo sige, at vi bliver krævende efterhånden for at blive meget begejstret.

Den sidste del at eftermiddagen var på egen hånd, og det var ret spændende at gå rundt i byen. Denne by havde kun et mindre hotel, hvor der blev indlogeret fremmede turister, så byen var ikke præget af turister. Inden “kyssedamer”, til at blive fotograferet sammen med turister eller butikker til turister. Her så vi de virkelige cubanske forhold. Forretningerne, hvor man skulle betale i pesos, som er den møntenhed cubanerne får udbetalt deres statsløn i, var mildest talt mørke, grå, støvede og med MEGET få varer. På en hylde lå der fx tandbørster og en slags tandpasta uden indpakning. Men der var mange til at ekspedere. De sad og læste! Ved siden af var der lyse, venligere butikker og med flere varer på hylderne. Men her kunne man kun betale, hvis man havde CUC. Det er den møntenhed, vi som turister skal veksle til, og som cubanerne kan få, hvis de har kontakt til udlandet, turister eller det sorte marked. Af ting der bl.a. kunne fås i et CUC supermarked var vaskepulver, engangsbleer og kiks.

Jo, vi har mange tilbageblik til det tidligere Østeuropa.

Hilsner

Svend og Anna

Cienfuegos lørdag den 18. februar

Dagen har budt på en lang køretur ca. 400 km. Det meste er kørt på motorvej, men dette begreb bliver lidt udvidet her ovre. Der er måske samme trafiktæthed som på Vorupørvej, og også hestetrukne vogne kører her. Det er også opsamlingssted for folk. Hvis der står en vejinspektør, stopper han alle biler med blå nummerplader, hvilket betyder at bilen er statsejet, og man er forpligtiget til at tage passagerer med. Det kan også være, der kommer en lastbil, hvor der på ladet er blevet monteret nogle træplanker som sæder, eller måske står man bare op på ladet. Vi har også set at en høne eller hund lige skal passere vejen eller måske skal man holde hos en mand, der står ude på vejen og sælger en dessert bestående af mangosyltetøj og ost. Det smager faktisk okay. Vi har fået det et par aftener.

Ellers har dagen budt på spændende fugle, men vi savner vore gode spejlrefleks kameraer. Vi besøgte en krokodillefarm, hvor de har reddet den cubanske krokodille fra udryddelse. Nu er der flere tusinde krokodiller ude i naturen, men farmen bød også på spændende fugle. Bagefter kørte vi forbi Svinebugtet og fik en masse oplysninger om invasionen i bugten og en masse om USA’s chikane af Cuba. Vi bliver forundret over, at det stadig er så groft.

Vi er nu i en meget køn by, der egentlig er grundlagt af franskmænd i 1800-tallet. Bugten vi bor ved har tidligere været tilholdssted for pirater.

Vi nyder stadig varmen og den generelle frodighed, selvom her er er mere tørt end vestpå.

Hilsner fra

Svend og Anna

Trinidad søndag d. 19. feb.

Vores feriefred blev brudt endnu engang i morges, da vi fik at vide, at Per og Marie var blevet ringet op i nat og havde fået at vide, at der havde været indbrud hjemme på Ahornvej. Tyvene var gået efter smykker og havde også taget en bærbar computer. Øv! Nu må disse ærlige episoder til at slutte!!!

Vi befinder os nu i Trinidad, hvor vi bl.a. har besøgt en sukkerbarons hus fra 1800-tallet. Det var helt tydeligt ikke småpenge, de tjente på slavernes arbejde på sukkermarkerne. Trinidad er bevaret meget autentisk med gamle bygninger og brolagte gader.

Inden vi kom hertil besøgte vi en botanisk have. Haven bestod af masser af tropiske træer, hvoraf mange var i blomst, og i kraft af en sprudlende og meget vidende guide, var det rigtigt spændende. Hun kunne fortælle meget malende om de forskellige træer, deres blomster, frugter, og hvad de bliver brugt til. Jeg ved bl.a. nu, hvorfor cashewnødderne er så dyre. Der er kun én nød pr. frugt.

I nat bor vi i små hytter, og i går var det et rimelig traditionelt turisthotel, så forholdene skifter meget. Vejret er stadig dejligt, men varmere end vi havde regnet med. Man bliver let skyggesøgende i den meget stærke sol og synes, det er dejligt, når en lille sky går foran solen lidt.

Henrik vores guide, der har boet herovre i 12 år ved meget og fortæller meget, så jeg er næsten nervøs for, om der er sider nok i min notesbog. I dag har oplysningerne bl.a. drejet sig om ytringsfrihed og straffe. Det er meget spændende.

Hilsner

Svend og Anna

 

Camaguey mandag d. 20. februar

Lige først lidt om i går aftes. Vi tog med lokalguiden ned i byen og besøgte et lokalt spillested, hvor der blev danset salsa. Det er meget spændende at iagttage cubanerne. De har virkelig rytme i kroppen. Jeg føler mig som en stiv pind i sammenligning.

I det hele taget er der musik mange steder. Jeg tror, vi har spist 2 gange uden, at der har været en gruppe på en 3-4 personer, der har spillet, men det er jo også en god måde at tjene penge på. Og vi andre nyder det.

Dagen i dag startede med besøg på en gammel sukkerrørsfarm, og i den forbindelse fik vi en del historie om slaveriet. Senere kørte vi forbi en sukkerrørsmark, der var ved at blive høstet. Maskinerne er forfærdelig nedslidte, men det er det, de har.

Frokosten fik vi på en restaurant lige uden for Sancti Spiritus. Det betyder altså Helligånden, og har ikke noget med spiritus at gøre. Også her var spisestedets bygning uden mure, og derfor kunne kat, kalkunkyllinger, en hane og en enkelt fugl komme indenfor, medens vi spiste. Hyggeligt.

I Sancti Spisrtus besøgte vi bl.a. et lokalt fødevaremarked. Der var fine udskæringer af svinekød, men også fedtafskæringer, som vi ville smide væk. Folk kom med brugte plastikposer og fik maden deri.

Der var også tid til et kig på markedet, hvor de bl.a. solgte reservedele til gasapparater. De havde i øvrigt en meget fin gågade, og jeg oplever, at vareudbuddet er noget større her end i den del af Havanna, hvor vi boede.

Dagens program sluttede med en cykeltur, hvor vi var passagerer. Disse køretøjer er meget brugt af de lokale, og så koster det næsten ingenting, men når det er turister, så tager de fat. Omregnet kostede det ca. 60 kr. for os to. Men det var spændende. Vi besøgte også en meget spændende kunstner. Denne by er virkelig opbygget labyrintisk, for så kunne man førhen bedre flygte fra sørøvere.

Det vrimler med gamle huse her, og også hotellet er et fint gammelt hus.

Nu er det sengetid. Vækkeuret ringer kl. 06, da vi i morgen skal ud på den sidste lange buskørsel.

Hilsner fra

Svend og Anna

 

 

Santiago de Cuba tirsdag den 21. februar

Dagen har været meget præget af buskørsel. Det er ikke fordi, at vi har tilbagelagt så mange kilometer -327 km, men motorvejen er ikke ført så langt sydpå, så nu er det smalle ujævne veje, og ofte skal chaufføren ned i fart pga. hestekøretøjer og cykler. Men vi sidder godt i vores Volvobus importeret fra Kina. Vi har god air kondition og skal ikke klage. Underholdning er der også ved at se ud af vinduet. Her kan vi bl.a. iagttage, hvordan cubanerne kommer fra sted til sted. Der er alt for få busser, så kreativiteten har været stor. I byerne bruger man meget cykeltaxaerne og små hestekøretøjer med plads til 4 - 6 personer. Men lastbiler bruges i høj grad også, måske med et gammelt karosseri af en bus sat op på ladet, eller det vi vil forstå som en kreaturvogn, der er blevet udstyret med nogle træbænke eller måske bare en åben lastbil, hvor man kan stå op, er i brug. Alt bliver brugt for at komme frem.

Meget af tiden i bussen går også med, at vores meget vidende guide fortæller om samfundsforhold og Cubas historie. Han kommer også af og til omkring Latinamerikas historie, Spaniens historie og sammenligner med danske love og forhold, så vi bliver meget oplyste.

I dag spiste vi vores frokost på en meget charmerende restaurant, hvor vi blev underholdt af 2 kvinder og en mand, måske mor og 2 børn. Man har indtryk af, at utrolig mange mennesker kan synge, også flerstemmigt, og spille.

I dag sidst på eftermiddagen kom vi så til et stort internationalt hotel, og vi bor på 11. etage. Det er ikke så specielt cubansk og dog. Da vi skulle op på 1.sal for at få en velkomstdrink, skulle vi bruge de rullende trapper, der ikke kørte, men vi kunne da gå op ad dem. Pludselig begyndte de at køre - nedad, og både Svend og Marie faldt, så de fik nogle knobs, men heldigvis ikke slemt. Dog blev begge sendt ned til hotellets sygeplejerske, der kiggede på specielt Svends skrammer, som blev renset i vand og rødt jod. Hun ville også lægge forbinding, men der sagde han stop.

I går aftes var vi oppe i baren på 15 etage og så bl.a. et ungt par danse son dans. Virkelig flot. Der var også en lidt kikset tryllekunstner, som viste et par tricks, men ikke imponerende.

Ikke mere for i dag.

Hilsner

Svend og Anna

 

Santiago de Cuba onsdag den 22. februar

Dagen i dag er virkelig varm. En af de medrejsende har et ur, der viste 35 grader kl. 10, og solen er ubarmhjertelig. Så ophold og vandring foregår helst i skyggen.

Vi startede dagen med at besøge en stor kirkegård, hvor mange af landets helte gennem tiden er begravet. Hver halve time er der et vagtskifte ved gravmonumentet for José Martis , Cubas Grundtvig og national helt fra 2. Uafhængigskrig. Vagterne gik et imponerende strækmarch, og bagefter kunne vi iagttage en gruppe unge, kvindelige såvel som mandlige soldater, øve sig i samme disciplin, så de kunne blive vagter. En storslået kirkegård, hvor jeg tænkte på Arlington Kirkegården i Washington, selv om de er meget forskellige.

Dernæst havde vi en fin gåtur rundt i byen. Det er den første by, hvor der virkelig har været stejle gader. Charmerende gamle huse, men som alle stedet bærer det præg af forfald. Vi gik også i et kvarter, hvor folk bar mere præg af fattigdom, end vi ellers har set de fleste steder. Men overalt musik på gaden, og hvis en cubaner har kunnet skrabe penge sammen til en stor cigar, så har man rekvisitten til at stille sig op for turisterne og tjene nogle penge.

Frokosten blev som ofte før indtaget under palmeblade ude ved en imponerende stor borg, der ligger ved indsejlingen til byen. Det var her amerikanerne slog den spanske flåde i 1898, og Spanien måtte afstå magten over Cuba til amerikanerne. Er jeg ikke blevet klog?

Også til denne frokost blev vi underholdt af 3 unge mænd, der spillede og sang fantastisk, så vi måtte købe deres cd.

Dagen er endnu ung, men her på hotellet er der for første gang mulighed for at uploade noget, så det skal vi bruge lidt tid på.

Senere: Set i bakspejlet var det en dårlig ide. Vi kunne kun købe netadgang til 2 timer, og det kostede 72 kr. Men det lykkedes hverken at sende en mail eller oploade tekst til bloggen, så det var spildte penge, men lærerigt alligevel synes Svend. Begrundelse for at Internettet er så langsom, skal igen forklares med USA’s boykot af landet. USA har lagt en optisk kabel, der dækker hele Caribien, men vil ikke tillade, at Cuba bliver tilkoblet. Men Venezuela er i gang med at oprette et kabel, der dækker Cuba, men det virker ikke endnu.

Hilsner

Svend og Anna

 

Santiago de Cuba torsdag d. 23. februar

I går sluttede dagen rigtigt spændende. Vi var alle inde at spise på en restaurant lavet i et privat hjem. Pludselig havde vi muligheden for at besøge et hjem. Det var ret interessant. Også her kom der 2 musiker, der spillede og sang for os, og selvfølgelig havde de begge indspillet en CD, som de gerne ville sælge. Efter maden, der dog ikke levede op til forventningerne, gik vi på et lokalt spillested, hvor der formentlig blev skiftet spillegruppe hver time. Den tid vi var der, spillede en seks mands gruppe. 3 guitarer, en bas, en trommeslager, og der er virkelig nogle trommeslagere her ovre, der kan deres kram, og endelig en på rytmeinstrumenter. Og så sang de alle mere eller mindre. Samtidig var der et dansepar, der virkelig var meget dygtig.

I dag startede vi med et museumsbesøg, der berettede om Fidels første revolutionsforsøg i 1953. Det fandt sted netop omkring den bygning, der i dag er museum.

Dernæst stod programmet på en sejltur, hvor vi lige var ude ved fjordmundingen og mærke de større dønninger fra det Caribiske Hav. Vi lagde til ved en lille ø og gik os en tur rundt på øen og besøgte den lokale skole. Det er jo urimelig at sammenligne med de hjemlige forhold, men alle kommer i skole herovre, og der er under 3% analfabetisme, hvad der er flot i forhold til landets økonomiske standard. Skolen havde 3 computere, som eleverne også bliver undervist på, men der var ingen internetadgang. Vores lokalguide siger, at det er mest på hotellerne, at der er den mulighed. Skolen havde tv i klasselokalerne, da der er hele 2 statslige undervisningskanaler herovre. Det er bl.a. en støtte til ikke så fagligt stærke lærere, men på det tv der gik, var det næsten umuligt at se billedet pga. sne på skærmen. Måske var deres modtagerforhold specielt dårlige.

Den sidste del af eftermiddagen blev brugt ved hotellets poolområde. Ikke dårligt!

Hilsner fra

Svend og Anna

Santiago de Cuba torsdag d. 24. februar

I går aftes tog vi ind til det samme spillested som aftenen før. Derind kørte vi en Audi, og termometeren viste 26,5 grader ved 21-tiden. Så her er varmt i dagtimerne. Hjemad kørte vi i en af deres mange gamle amerikanske flydere, som ofte kører som taxa. Marie og Per blev dog på hotellet, da Marie pludselig havde fået meget ondt i øret.

I morges fik vi at vide, at trommehinden var sprunget senere på aftenen, og at en anden af vore medrejsende havde spist en suppe, som viste sig at indeholde skaldyr, så han var en tur på sygehuset for at få en indsprøjtning, da han er allergisk overfor skaldyr. En tredje medrejsende har faktisk været ved læge flere gange, så det er som om, at gruppen er meget uheldig.

Hjemmefra havde vi regnet med, at vi skulle flyve tilbage til Havanna fra morgenen af, så vi sent middag var fremme ved det sidste hotel, der ligger ud til havet, og hvor der er all inklusive,. Flyvetiderne er imidlertid ændret her efter jul, så vi skulle først flyve 14.50, så vi kunne nyde formiddagen ved poolen på det hotel, vi boede. Da vi sad i bussen kl. 12, fik vi at vide, at det lige var blevet meddelt, at der var flyveforsinkelser, så vi skulle først flyve 22.35, og nu sidder vi i lufthavnen, og der står afgang 23.10 på skærmen. Hvornår mon vi kommer i seng?

Nå, men eftermiddagen skulle jo bruges til noget. Mens frokostsituationen blev afklaret, blev vi sat på en lokal bar, og snart kom vi over på hotellet igen for at spise frokost. På baren så vi 2 kolibrier meget tæt på, og det blev afklaret, at vi skulle køre ud at besøge et center, hvor de bl.a. har delfiner og søløver. Det af showet, der var tilbage, da vi kom, var fint, men resten var ikke noget værd. Men nede ved stranden var der mindst 15 kalkungribbe, der holdt ædegilde og flyveopvisning. Der var også en meget stor terneart. Derefter kørte vi til en meget lokal bar ude på ved en flodmunding. Et meget kønt sted med lokalkolorit af folk, hvoraf nogle havde kigget helt til bunden af deres 1½ liters plastikflaske med billig t rom. Der var også tid til at kigge krabber, der gravede huller i sandet og iagttage et lille interessant “firben”, der kunne frembringe en fascinerende rød pose på halsen. En pelikan, en silkehejre, en gråblå hejre og nogle andre fugle blev det også tid til at iagttage. Lige bag ved baren var en gammel mand i gang med at lave trækul. Det var spændende at følge med i, og Svend fik nogle gode billeder. Så selvom dagen blev anderledes, har den ikke været dårlig.

Det er for øvrigt Maries fødselsdag i dag. Vi havde regnet med at fejre hende her til aften på hotellet i Varadero, men det har der ligesom ikke været mulighed for.

Vi er som sagt spændte på, hvornår vi er fremme ved næste seng, men nattesøvnen bliver højst sandsynligt temmelig kort.

Hilsner

Svend og Anna

Varadero, lørdag den 25.2.12

Ak, endnu en temmelig besværlig oplevelse. Vi kom af sted fra Santiago kl. 23.30, men inden vi nåede ud af lufthavnen i Havana, var klokken 01.30. Men bussen, der skulle køre os til Varadero, var ingen steder at se. Vi ventede uden for lufthavnen i 2 timer, hvorefter rejselederen opgav bussen og bestilte taxaer til alle. Der var ca. 185 km til Varadero, så det ville tage godt 2 timer. Vores taxa kørte stærkt, men vi kom helskindet til vores hotel kl. 06.00. Nogle af de andre var mindre heldige. Flere chauffører kørte om kap og kørte helt uforsvarligt. En havde ikke sovet i flere dage og havde næsten ingen lys på bilen, hvorfor han var meget tæt på at kollidere med et vejskilt. Og endelig var der en taxamand, der måtte holde op til 10 gange, dels for at spørge om vej, få benzin på og kigge på motorproblemer. Det tog 1½ time ekstra, men han vidste alligevel ikke, hvilket hotel han skulle køre til. Heldigvis havde en af deltagerne hotellisten med. Men det viste sig, at Risskov havde flyttet hotel uden at meddele os det!!!! Efter opkald på rejselederens nødtelefon, lykkedes det til sidst at finde det rigtige hotel. Marie og Per var endnu engang ekstra uheldige. De var med i den sidst ankomne taxa.

Vi valgte at sove 2½ time og så stå op og få noget ud af dagen. Det var et dejligt sted med masser af spisesteder og lige ned til en dejlig kridhvid strand og med et azurblåt caribisk hav et godt stykke over 20 grader. Det var rigtig dejlig at bade, dase langs stranden, se på pelikaner, der var næsten tamme, og lade solen bage ned på vore vinterblege kroppe. Anna tilbragte dog en del tid i skyggen af hensyn til forebyggelse af solskoldning. Og jeg faldt også i søvn på stranden. Og så var der jo lige det med “all inklusive” - hver gang vi fik lyst til en drink, var det bare at hente den, men det blev til en del alkoholfrie drinks, da trætheden sad godt og grundigt i kroppen.

Sådan gik dagen, dog afbrudt af en” lille” middagslur.

Aftenen bød på cubansk show med masser at flotte kostumer, sang og dans. Det var dog langt fra noget, der rigtig kunne imponere os. Især fordi vi har set og hørt så meget autentisk sang, musik og dans tidligere på turen.

Kærlig hilsen

Anna & Svend

 

Varadero, søndag den 26.2.12

Vi havde stadig formiddagen på hotellet, så vi fik en dukkert igen. I modsætning til i går formiddags, hvor havet næsten var spejlblankt, var der ret store bølger på, og stranden var kun omkring 2½ meter bred. Anna kunne stadig tåle lidt ekstra sol, hvorimod Svend havde fået nok dagen før.

Kl. 12 var der afgang mod Havana - og bussen var der. Det tog 2½ time ind til Havana. En strækning på 25 kilometer var “klistret til” med 60 store hoteller, så det var rigtig et turistområde.

På vej ind til Havana, så vi en del oliebrønde, dog stod en del af dem stille. Men olien, de pumper op, er af dårlig kvalitet, så de kan ikke raffinere den til benzin. Men gassen bruges til bygas, mens resten brændes af i store kraftværker, der producerer elektricitet. Men røgen er sort, og den renses ikke. Nu ser det imidlertid ud til, at de har fundet olie ude i havet, og der skulle kvaliteten være i orden. På sigt regner de med at blive selvforsynede med olie i nærmeste fremtid.

Flyet til Paris gik planmæssig, og vi fik en del sovet undervejs.

Kærlig hilsen

Anna & Svend

København og Hundborg mandag den 27. og 28.2.12

Flyet landede til tiden i Paris, men så var der kø på jorden, og vi blev ½ time forsinket. Selvom der stod en ansat og ventede på os for at lede os hurtigst muligt til vores næste fly, var flyet lettet, inden vi nåede ud til gaten..

Så blev vi booket om til et fly 3 timer senere - og vi fik også booket nyt fly fra København til Ålborg, det var “bare” kl. 16.00 - 5 timer senere end planlagt.

Da vi i København nåede ud i indenrigsterminalen, fik vi flere gange at vide, at flyet blev forsinket på grund af tekniske problemer. Til sidst aflyste de flyet, og alle blev ombooket til kl. 19.05. Så venter vi spændt på, om det holder.

Fortsættelse af historien:

Flyet afgik til tiden, og jeg (Anna) sov inden flyet lettede og vågnede, da hjulene ramte jorden i Ålborg. Ved bagagebåndet var der ikke noget af vores bagage, så det var om at komme hen til kontoret og melde det, men da den første næsten var færdig ekspederet, kom en ansat i lufthavnen og spurgte, om vi havde set, at der stod to vogne med bagage i et hjørne? Og der var vores bagage. Bagagen havde altså nået de planlagte fly i både Paris og København og var ankommet ca. 6 timer før os.

Turen hjem fra Ålborg gik helt fin, men vi havde ikke været mange minutter i huset, inden vi konstaterede, at gasfyret ikke gik. Så det var pludselig ikke Cuba temperaturer mere. Svend fyrede op i brændeovnen, og vi tændte for en varmeblæser i soveværelset, så vi frøs ikke, men fik set Svends billeder taget med det lånte kamera og fik delt en flaske rødvin.

I dag har vi haft besøg af VVS og fået skiftet en printplade. Fyret virker igen, og vi er glade for at leve i et land, hvor der er reservedele og hvor tingene som regel fungerer.

Det blev efterhånden en tur med mange blandede oplevelser. På mange måder har turen været en øjenåbner bl.a. i samfunds opbygning, og hvor afhængigt ethvert land er af relationer til andre lande. Vi har heldigvis aldrig før oplevet en tur med så mange uheld. Vi tager helt sikkert af sted endnu en gang, men sikkert ikke til Cuba.

Hilsner

Svend og Anna