Egypten 2013

Anna og Svend Hamborg, Thisted

 

hamborg@live. dk - anna.hamborg@skolekom.dk

 

Egypten 2013

 

 

 

Onsdag d. 6. marts

Nina kørte os til lufthavnen i Karup. Det var isnende koldt, men vi håber, foråret er kommet, når vi kommer hjem. I Kastrup lavede de om, så der var meget arbejdslarm, og vi foretrak en kold gang.

Ca. 2 timer før afgang mødte en medarbejder fra Dagama op, og vi fik set hvilke folk, vi skulle være sammen med de næste 11 dage. Altid spændende.

Turen til Kairo forløb fint, og da vi ankom til vores hotel omkring midnat, gik vi direkte i seng, efter at vi på værelset havde taget os en godnatdrink.

Torsdag den 7. marts

Da vi rullede gardinet fra på vores værelse i Giza, kunne vi se toppen af Keops pyramiden. Vi var altså tæt på! Da vi gik ned til morgenmad, var vi en tur ude ved swimmingpoolen, og herfra kunne vi se hele pyramiden.

Vores tur startede med at besøge den gamle by Memphis. Her lå en kolossal statue af Ramses den 2. Der var også en lille Sfinks lavet af alabast.

Uden for museumsområdet havde vi mulighed for at studere den lokale trafik. Æselkærrer er meget brugt og også de små trehjulede tuck - tucker.

På vej videre kørte vi langs en kanal, og jeg blev både chokeret og forarget over svineriet. Det flød med affald ned af skrænterne og i vandet, så man nogle steder ikke kunne se vandet. Selv en død gris og en død okse var blevet smidt i vandet. Sikke en ligegyldighed og sikke en uvidenhed om smittefarer. Vi så dog på samme køretur 3 blå Isfugle og mange hejrer.

Dernæst besøgte vi Sakkara også kaldet Dødebyen. Her var vi inde i et gravkammer og fik første smagsprøve på reliefudsmykning. Det var fantastisk flot, detaljeret og beskrivende. Det er som en tegneserie, der fortæller om livet dengang, relieffet blev lavet. Det gik dog alt for hurtigt, og her i de små rum mærkede vi, at gruppen var på 31 personer. Når vi endelig kom hen til det motiv, der var blevet fortalt om, var der allerede ved at blive fortalt om det næste. Vi måtte overhovedet ikke fotografere, så det var alt i alt lidt frustrerende. Dernæst var vi let sammenbukkede nede i en grav, der var ganske tom, men det gav dog en fornemmelse af bygningen af et gravkammer.

Dernæst besøgte vi et stort tempelkompleks, hvorfra vi kunne se over til Trinpyramiden og længere væk Knækpyramiden, og så gik det af sted til de 3 store pyramider ved Giza. De ER store, og det er helt utroligt, hvordan man i sin tid har kunnet bygge dem og placere dem i forhold til solen og indbyrdes som de 3 stjerner i Orions bælte. Men min oplevelsen blev meget påvirket af utrolig aggressive sælgere, der skændtes og var oppe at slås.

Dagens program sluttede ved Sphinxen. Endnu en imponerende statue, der selvfølgelig ligger, så den byder solen velkommen hver dag.

Det har været en dag, hvor vi har været 6500 år tilbage i tiden. Storhed og fantastiske faglige evner præger de gamle monomenter, det samme kan ikke siges om det nutidige Egypten.

 

Fredag den 8. marts

I dag har vi været inde i Kairo. Byen har ca. 22 millioner indbyggere, hvoraf ca. 4 millioner bor inde på en kirkegård. Det er svært at forholde sig til.

Vi startede med at køre til det Egyptiske Museum, der ligger meget tæt ved Tahrir Pladsen. Et imponerende museum, der indeholder utrolig mange effekter. Det mest imponerende var alle skattene fra Tutankhamons grav, det er helt utroligt.

Her på museet blev jeg overbevist om, at vi havde fået en faglig dygtig guide. Han vidste nøjagtig, hvilke ting han ville fortælle os om. Den lidt skingre tone fra dagen før var også væk. Det var som om, at han var mere afslappet. Når vi skulle samles lød det stadig: Jahla, Jahla, Habibi! Men mange gange var det meget praktisk, for trods menneskemylderet kunne vi høre, hvor vi skulle hen.

Da vi kom ud fra museet, var det blevet sandstorm. Luften var helt fyldt at små, fine sandkorn.

Eftermiddagen blev brugt på besøg i 2 koptiske kirker og en synagoge. I en krypt i en af kirkerne skulle Maria, Josef og Jesusbarnet have sovet under deres flugt til Egypten. Uden for synagogen var der en brønd, hvor Nilen engang havde løbet, og netop det sted skulle være stedet, hvor Moses blev fundet i sin sivkurv. Ja, så kan det vist ikke blive mere helligt.

Bagefter besøgte nogle af os en moske. Der blev kaldt til bøn, mens vi var der, og det var så højt, at jeg var nødt til at holde mig for ørerne. Jeg havde et tørklæde i tasken, så det kunne jeg bruge til at tildække hoved og hals, men de andre kvinder måtte iføre sig nogle skriggrønne kåber med hætte, men skik følge eller land fly.

Det var spændende at følge bylivet fra bussen på vores rundtur, og snart kom vi ud i mylderet, da vi besøgte basaren. Det var meget mærkbart, at når vi var i et område, hvor de handlede turistartikler, var de handlende meget påtrængende, men hvis man som os kom til en gade, hvor de mest handlede tøj, var de handlende ikke interesseret i os. Det var i øvrigt markant, at der var rigtig mange kvinder med børn i basaren. Måske fordi det var helligdag / fredag?

Til aftensmaden førte Nader os ud i et rigmandskvarter for at spise på en cafe. Det han ønskede at vise os, var moderne unge egyptere i europæisk tøj, der mødtes, brugte computer og røg vandpibe. Her sad også pigegrupper og også de røg vandpibe.

På vej til lufthavnen var vi igen i den indre del af Kairo, hvor vi så folk, der var ude at demonstrere fredeligt med flag. Vi så fine gamle bygninger i fransk stil fra dengang Kairo var en flot hovedstad i lighed med Paris, og endelig besøgte vi et stort mindesmærke til ære for præsident Sadat, der blev skudt under en militærparade.

Efter en kort flyvetur kom vi godt midnat til Aswan og sejlede over Nilen for at komme til vores hotel, der lå på øen Isis.

 

Lørdag den. 9. marts

Dagen var en fridag, og for vores vedkommende sov vi, til vi vågnede af os selv, og så gik vi en tur rundt på øen. Hotellet lå omgivet af en frodig have med blomstrende træer, hvori der var mange fugle. På øen så vi bl.a. Hærfugl, Gråfisker (en Isfugl), Nil Solfugl og Sultanhøne. På et skilt stod der en henvisning til et økologisk landbrug. Vi gik derhen, og så hvordan de udnyttede Nilens vand i små kanaler rundt om deres meget små marker. Kohejrerne var der mange af - endda på meget tæt hånd. På gåturen mødte vi bondens søn, der var ude at vogte deres gedeflok. Han bar på et ganske nyfødt kid, der selvfølgelig skulle med moderen. ”Gården” bestod af et MEGET simpelt hus uden døre og vinduer og en indhegning til gederne og noget fjerkræ. Her boede tilsyneladende far og søn med et lille ildsted udenfor. Jo, jeg tror på, at det var økologisk, men måske ikke af ideologiske grunde.

Om eftermiddagen havde Nader arrangeret en tur med motorbåd til en nubisk landsby. Turen derud blev en rigtig god fugleoplevelse, idet vi bevægede os mellem siv og småøer. Vi så bl.a. en meget flot Sporevibe, en Senegaltriel og et par Hvidøjet And.

Besøget i landsbyen var også spændende. Vi besøgte en familie, der opdrættede krokodiller. Den omkring 2-årige søn gik meget op i at holde og vise de små krokodilleunger. Vi måtte kigge overalt i huset og fik et indblik i boligstandarden for formentlig mange indbyggere i Egypten.

Vi besøgte også landsbyens skole og fik med smil på læberne en undervisningslektion i de arabiske skrifttegn. Det var en ung, sympatisk lærer, men selv om der blev smilet af undervisningsmetoden, var den formentlig temmelig realistisk. Gentagelse og terpen. Klasseværelset var kun udstyret med en tavle og de samme brede bænke med ryglæn, som vi så alle steder. Ingen borde, og det var totalt umulig for læreren at hjælpe den enkelte elev. Vi fyldte ikke halvdelen af pladsen, så der kunne formentlig være op til 70 børn i lokalet.

Efter aftensmaden i Aswan by, besøgte vi en kaffebar for at få en kop te / kaffe. Her og på den nærliggende plads var der ikke en kvinde at se. Kun mænd.

 

Søndag den 10. marts

Nu begyndte små og store maveproblemer at melde sig, men heldigvis har man i Egypten stærkere piller til at klare livlige tarme, end man har i Danmark, så de fleste klarede problemerne.

Dagen i dag har bl.a. ført til et meget kendt stenbrud. Man er så heldig, at en obelisk knækkede, da den var færdigudhugget på de tre sider. Den ligger derfor stadig i stenbruddet og fortæller om, hvordan de har arbejdet med at udhugge disse kæmpe sten. Stenbruddet var også meget ”oplysende”, efterhånden som man fik øje på de forskellige former, der var fjernet og huller og hugge-mærker, der sad tilbage i stenmassen. Et virkeligt spændende besøg.

Så drejede det sig om den tættere fortid. Den nye Aswan Dæmning medførte en menneskeskabt sø på 550 km længde, og ca. 40.000 nubier blev flyttet nord for dæmningen. Et stort byggeri, som Egypten fik hjælp til fra Sovjet.

Så var det igen i en sejlbåd, men denne gang var det på Nasser Søen. Vi besøgte Philae Templet, der var blevet oversvømmet af søen, men med hjælp fra Unesco var det blevet flyttet og genopført. Oveni nogle af udsmykningerne var Napoleons navnetræk pludselig indridset.

Ved afsejling skete der et uheld. En i gruppen nåede ikke at komme med, men vi var ikke mange meter fra land, da det blev opdaget, så han kom hurtig ombord.

Noget af eftermiddagen blev brugt på en sejltur med en filuka. Landskabet langs Nilen ved Aswan er smuk. Også denne gang padlede små drenge i utætte både ud til skibet og hagede sig fast til rælingen og oplod deres røster til en koncert for os. De sang endda kanon med hinanden. Jeg tror ikke små danske drenge ville kaste sig ud i den disciplin. De håbede selvfølgelig på lidt drikkepenge.

 

 

 

 

Mandag den 11. marts

Denne dag stod vi op midt nat. Vi skulle tjekke ud fra hotellet, sejle ind til land og være parat i buskonvojen kl. 04, og så gik turen gennem ørkenen til Abu Simbel. Konvojen blev hurtig opløst, og vi tror mest, den blev etableret, så det kunne give arbejde til nogle folk.

Templerne ved Abu Simbel er bygget af Ramses den 2. mellem 1290 og 1224 før Kr. De er dog blevet flyttet i forbindelse med oversvømmelsen efter opførelsen af Aswan Dæmningen. Det svenske firma Skanska skar bjerget og templerne op i 2000 blokke og flyttede det hele til den nuværende placering. Der er taget hensyn til solens bane, men lyset falder i dag ind i Ramses Tempel 1 dag forskudt i forhold til, hvad der skete tidligere. Det skyldes, at tempel i dag ligger 185 m højere oppe end tidligere.

Besøget var storslående. Noget af det der gjorde størst indtryk på mig var, at se fredstraktaten fra slaget med hittiterne ved Kadesh skrevet med hieroglyffer på tempelvæggen. Det gør jo de historiske oplevelser endnu stærkere, at man har et så gammelt skriftsprog, der dokumenterer det afbillede og skete.. Inde i templerne var der også mange steder, at farverne stadig var tydelige. Tid kunne der, som mange andre steder, godt være brugt mere af.

Turen hjem blev igen brugt til at indhente noget søvn, men jeg fik heldigvis set et flot eksempel på fatamorgana. Det er utroligt, at man kan se landskabet spejle sig i det vand, man godt ved ikke eksisterer.

Turen blev afsluttet med et noget unyttig ophold på en benzinstation, hvor lokalbefolkningen holdt i en lang kø, for at turistbusserne kunne få benzin. En lokal mekaniker holdt tilsyneladende meget af meget højt musik, der gjaldede ud over området. Her oplevede vi for første gang varmen, som skulle præge resten af turen.

Klokken knap 14 gik vi ombord på Nil Cruiseren, der skulle være vores hjem de næste 3 nætter.

Resten af dagen stod på afslapning.

Sidst på eftermiddagen lagde skibet fra og sejlturen opad Nilen startede. Hen på aftenen passerede vi en sluse.

 

Tirsdag den 12. marts

Efter morgenmaden på skibet anløb vi byen Kom Ombo. Her skulle vi i land for at besøge et såkaldt dobbelt tempel. Templet ligger flot helt ned til Nilen, så der var kun en meget kort gåtur fra skibet, men de handlende slap vi ikke for. Templet var som alle andre spændende, og her blev vi præcenteret for et Nilometer. Nilens vandhøjde kunne aflæses her, og ud fra højden blev det fastsat, hvor meget folk skulle betale til staten i skat. Et af reliefferne i templet viste, hvilke kirurgiske instrumenter de havde for 2000 år siden. I dette tempel havde man også haft et orakel

Også dette tempel vrimlede med søde, farvestrålende børn. Mange var i børnehavealderen, og de var mindst lige så interesseret i at se på os, som vi var i at studere dem. Det virkede til, at der var en del mødre med til at styre flokken. Nogle af de voksne accepterede kontakten mellem dem og os, andre ikke.

Efter besøget i selve templet var vi på besøg i et lille museum, der udstillede hellige, balsamerede krokodiller.

Og så af sted videre. Det var ikke mere, end den sidste person var ombord, inden vi sejlede igen.

Fra skibets øverste dæk sugede vi til os af indtryk fra Nilens bredder. Vi så landbrug, nogle steder pumper til at trække vand op til vanding af markerne, i byer små lokale færger, der krydsede floden, og kvinder, der klarede både tøjvask og opvask ved flodbredden. Mange steder går ørkenen ganske tæt på floden. Vi iagttog også fiskeri, hvor man bedøvede fiskene ved at slå i vandet med en stor kæp, som man har gjort igennem flere tusind år. Der var også mange fugle at se. Vi ville gerne have tilbragt længere tid med at sejle.

Senere på dagen lagde vi til kaj i Edfu. Imens stod vi og iagttog livet ved kajen. Nogle drenge badede, nogle vaskede heste, og vi så også et par store rotter, der pilede rundt.

Vi skulle transporteres i hestevogne til Horus-Temlet og havde af Nader fået strenge ordrer på kun at stige på en vogn, han havde godkendt og kun betale 10 pund i drikkepenge – til sidst.

Turen gennem byen forløb smertefri, men sælgerne i boderne ved templet var meget aggressive. Det var hen på eftermiddagen, og det var ikke sikkert, at de havde solgt noget i løbet af dagen, men deres taktik gav i hvert fald bagslag hos os. Vi orkede simpelthen ikke at handle med dem.

Templet er et tempel til guden Horus – falken, og det er på dette sted man kan se de meget imponerende statuer af falke. Pylonen – indgangsmuren – er mildt sagt også imponerende - 36 m høj og 79 m bred. Det var også i dette tempel, vi så historien om Horus og hans onkel Seth, der blev omdannet til en flodfest, men hele tiden blev stukket og blev mindre og mindre for til sidst at forsvinde. Endnu et storslået bygningsværk!

Køreturen i hestevogne tilbage til skibet forløb også godt. Vi blev kørt gennem mange små gader, hvor folk sidst på eftermiddagen var ved at feje og rydde op udenfor, og flere hældte vand ud for at dæmpe støvet. Dejligt at se som kontrast til meget svineri andre steder.

Ombord igen fortsatte skibet til Luxor. Vi var på dækket for at nyde den korte skumring og så bl.a. silkehejre i store flokke gå til ro i træer langs floden.

 

Onsdag den 13. marts

Da vi vågnede lå skibet stille, men for at komme i land måtte vi igennem 7 krydstogtsskibe, der lå ubrugte. Hvis det så var de eneste skibe, men vi så i hundredvis af skibe, der bare lå og forfaldt. Turister er en mangelvare.

Om formiddagen skulle vi besøge både Karnaktemplet og Luxortemplet. Karnaktemplet var lige så imponerende, som jeg havde drømt om. Søjlehallen er bare fantastisk. Og så pludselig så jeg obeliskerne i deres rette omgivelser.

En 3 km lang allé af Sphinxer forbinder de 2 templer. Det hele er bare så overvældende, så det er umuligt at kapere på så kort tid. Godt, at vi har billeder og bog med hjem, så noget kan samles op.

Båden var blevet flyttet da vi kom hjem, så nu lå den inderst ved kajen. Det var for øvrigt lidt spændende at åbne kahytsdøren og se, hvad rengøringen nu havde kreeret af håndklæder m.m. De var meget kreative, så de fortjente deres drikkepenge.

Eftermiddagen var egentlig uden program, men Nader sørgede vanen tro for, at vi ikke skulle kede os. Han tilbød en hestevognstur rundt i Luxor, for at se de store kontraster byen byder på og også en tur gennem basaren. Denne tur sluttede med et lille besøg på en kaffebar i bazarområdet. Den lå for øvrigt tæt ved den eneste forretning vi så, der forhandlede øl, vin og spiritus.

De fleste kvinder vi ser bærer en traditionel påklædning og tørklæde, men kun et fåtal er helt tilsløret. Selvom de er traditionelt påklædt er der mode i tøjet, og der er også tydelig forskel på rig og mindre bemidlede. Det er endvidere typisk, at de unge er lidt mere vovede. Måske et stærkt farvet tørklæde eller de bærer udenpå den lange ”kjole” en nærmest korsageagtig bluse, der strammes til og fremhæver figuren.

Det var blevet mørkt, da vi gik tilbage til skibet.

 

Torsdag den 14. marts

Så skulle der tjekkes ud fra skibet. Nader fik os tidligt op, så vi kunne besøge Kongernes dal, inden varmen rigtig satte ind. Det satte jeg meget pris på.

Vi forlod vores bagage og skibet, ved at gå ud på taget af en lille motorbåd, der lå uden for vores skib. Vi kravlede nedenunder, og krydsede Nilen. Nu var vi for første gang på Vestbredden, Dødens side. Her ventede bussen på at køre os til Kongernes Dal.

Alle disse 62 grave ligger i en meget flot bjergkløft. Det højeste punkt har form som en pyramide, så kongerne har bibeholdt traditionen med at blive begravet i en pyramide. Vi fik fortalt og fik derefter billetter til at besøge 3 gravkamre. Det var et af de steder, hvor der virkelig var afsat alt for lidt tid af. Det blev alt for overfladisk, hvis det skulle nås. Men igen imponerende. Jeg var glad for, at jeg lige havde set en BBC-udsendelse om stedet.

Dernæst besøgte vi dronning Hatshepsuts Begravelsestempel. En imponerende bygning, der bliver ekstra smuk pga. bjergklippen, der rejser sig lige bag bygningen. Også her var der mange dekorationer med farver, der hvor solen ikke havde kunnet nå ind.

Så stod det på et besøg på et alabastværksted. Det var interessant nok, og spændende at se deres helt traditionelle behandling af materialet, men jeg ville personligt hellere have haft denne tid til at se noget mere i Kongernes Dal.

Efter en god frokost indtaget i en dejlig skyggefuld have var vi hurtig omkring Memnonkolosserne, som de stadig arbejder på og omkring.

Og så gik det tilbage til Luxor og vores nye hotel, der virkelig levede op til de 5 stjerner, som det var klassificeret til.

Den store swimmingpool, lå lige ned til Nilen. Vi tog os en dukkert og blev tiltrængt afkølet, og solen var efterhånden så svag, at selv jeg turde ligge lidt på en solseng.

Middagen blev indtaget uden for på en tagterrasse. Jeg tror, det bliver en omvæltning at komme hjem.

For øvrigt viste nymånen sig som en lille kurv, der lå over Nilen.

Hjemme på hotellet vendte vores balkon ud til den gård, der var midt i bygningen. Her fra 4. sals højde havde vi frit udsyn til at iagttage en bryllupsfest. Det var efter vores begreber en meget mærkelig fest. Bl.a. var der kun 2 kvinder og en del yngre mænd, der skiftedes til at være optaget af deres mobiltelefoner.

 

Fredag den 15. marts

Sidste dag i Egypten. Egentlig var vi ved at være mætte af oplevelser, men vi havde tilkøbt denne dags tur hjemmefra, og set i bakspejlet var det godt. Det var en rigtig god tur. Vi nød, at vi kun var 11 personer af sted, hvad der gav en helt anden afslappethed og meget bedre mulighed for at høre og se, når der blev guidet.

Dendara templet var rigtig spændende. Her kunne vi bl.a. gå på en trappe op til taget. På den en side fulgte en mængde præster os op, og på den anden side fulgte en flok os ned. Flotte relieffer, selvfølgelig i fuld størrelse. Her var også afbildninger af de forskellige stjernetegn, og 2 steder er himmelguden Nut afbilledet, idet hun sluger solen, når den går ned og føder den om morgenen. De 12 både, der symboliserer de 12 måneder, var der også plus meget mere.

Også bygningerne rundt om selve templet samt den hellige sø, var noget nyt.

Køreturen derud og hjem var ikke mindre spændende. Vi kørte næsten hele tiden langs en kanal, hvor der var forholdsvis rent, og det meste af tiden var vejen kantet af blomstrende bourgonvilla i de smukkeste farver. Vi havde rig lejlighed til at studere landbrug – meget sukkerrør – deres gårde og huse og i det hele taget livet på landet. Selvom det var fredag morgen, var der mange, der arbejdede på markerne.

Det var anderledes, da vi kørte gennem den meget ordentlige og rene by Quna. Her havde næsten alle butikker lukkede, da vi kørte ud til templet, men de var ved at åbne, da vi kørte igennem igen godt middag.

Ude på landet igen kunne vi se grupper af mænd i snehvide kjortler, der formentlig var på vej hjem fra fredagsbønnen.

Resten af eftermiddagen blev brugt på afslapning ved hotellet swimmingpool.

Om aftenen var der afskedsmiddag. Vi havde nydt at været sammen med en gruppe hyggelige, aktive og vidende folk, men nu var det ved at være slut.

 

Lørdag den 16. marts

Afrejsedag, så det var op kl. 03. Indtjekningen i Luxor gik smertefrit, og snart var vi i Kairo. Personligt fik jeg ikke sagt ordentlig farvel til Nader, da jeg som en af de første var på vej op ad rulletrappen, da jeg erfarede, at han ikke kunne følge os længere. Ærgerligt, for også han var et fint bekendtskab.

Efter Farvel ved bagagebåndet i Kastrup, var vi heldige, da vi kunne nå et tidligere tog end planlagt. Yderligere at møde en tidligere kollega i toget og få et lift i hendes bil fra Struer bevirkede, at vi var hjemme godt 2 timer før beregnet.

En god slutning på en god og oplevelsesrig tur, men vi tror ikke, der står Egypten på en fremtidig rejse til os.

Anna Hamborg