Gran Canaria 2013

Anna og Svend Hamborg, Thisted

 

hamborg@live. dk - anna.hamborg@skolekom.dk

 

Gran Canaria 2013

 

Fredag den 16. november 2013

For en gangs skyld er det Svend, der skriver dagbogen.

Det er sjældent, at vi står tidligt op, men denne morgen skulle vi op kl. 01.00 for at nå til Billund til flyafgang kl. 6.30 til Gran Canaria. Men det gik alligevel, og vi kunne slappe af og sove i flyet. Dog tog vi en lang eftermiddagssøvn, da vi havde spist frokost i vores lejlighed i Puerto Rico.

Puerto Rico ligger på sydkysten og har derfor sol det meste af tiden. Inde midt på øen og mod nord er der oftere skyer og regnvejr. Det betyder jo også, at der på sydkysten for det meste er goldt og bare vulkanske klipper, mens der er langt frodigere inde på øen og mod nord. Men det er jo stranden og solen, de fleste kommer for at nyde, så der ligger hotel ved hotel overalt på sydkysten, og Puerto Rico er ingen undtagelse. Vi boede heldigvis lidt fra centrum med diskoteker, spisesteder og butikker plus 200 trin på trapper!, så der var dejligt rolig og uforstyrret såvel i dag- som nattetimerne.

 

 

Lørdag den 17. november

Anna startede denne dag, som de fleste dage, med en lille svømmetur i poolen. Solen skinnede og temperaturen lå godt over de 20 grader, så vi slappede af og tog lidt sol i løbet af formiddagen. Lejligheden lå perfekt i forhold til solen. Allerede tidligt om morgenen ved 9-tiden var der sol på balkonen, og solen gik først væk efter 17. Om eftermiddagen tog vi en sejltur til Puerto de Mogán – en tur langs kysten vestpå på ca. en halv time. Puerto de Mogán er en langt mere charmerende turistby, hvor bebyggelsen omkring havnen er gamle, smukke oprindelige bygninger. Her i centrum er der meget smagfuldt indrettet lejligheder, butikker, og der er masser af blomster og træer. I udkanten af byen mødte vi en gammel mand, som jeg fik lov til at fotografere mod lidt drikkepenge. Han livede op og fortalte en del om sit liv, bl.a. havde han været sømand og sejlet over hele verden. Men havde også været pilot og fløjet turister mellem forskellige nationalparker i Afrika. Nu var han fattig, og nok også ensom, men det var et rart møde med et specielt menneske, og han var synlig glad for at snakke med os.

Lidt senere i Puerto Rica så vi to hærfugle. Desværre havde vi ikke zoomlinsen med, men vi havde jo også nogle gode billeder af hærfuglen fra Vietnam.

På sejlturen hjem nød vi klipperne i aftensolen.

 

 

Søndag den 18. november

Igen en formiddag med sol og afslapning. Om eftermiddagen tog vi en lokalbus ind til Maspalomas, som er hoteller og hoteller ved sydspidsen af øen.

Men det var sandklitterne og en lagune, vi var ude for at se. På sydspidsen ligger 10 km2 sandklitter op til 15 m høje. Sandet er dannet ved, at koraller og skaldyr er blevet revet til fine korn af brændingen gennem millioner af år. I og ved lagunen så vi mange fugle, og vi havde heldigvis zoomlinsen med denne gang. Vi så flamingo, skestork, tyrkerduer, silkehejrer, fiskehejrer, mudderklire, præstekrave, ryler, grønbenet rørhøne, blishøns, spansk spurv og storspove. Bagefter travede vi op og ned af sandklitterne, der mindede meget om Råbjerg Mile bortset fra, at sandet var mørkere, at de ligger helt ud til vandet, og at det myldrede med folk. Men en fin oplevelse.

 

 

Mandag den 19. november

Vi ville besøge Los Palmitos Park, der ligger en times kørsel fra Puerto Rica med lokalbus. Parken ligger inde i en stor kløft i meget naturskønne omgivelser med palmer, blomster og grønne områder.

Vi valgte at se rovfugleshowet først. Det var en oplevelse at se de mange rovfugle boltre sig i luften, ikke mindst den amerikansk Bald Eagle, som vi for første gang kom helt tæt på. Dernæst var det delfinshowet – igen en stor oplevelse, og vi fik taget både billeder og video. Næste show var eksotiske fugle, der ligesom rovfuglene fløj frit omkring, men ville godt komme tilbage, når der blev lokket med en godbid. Vi så bl.a. hellig ibis, marabustork, sekretærfugl og rosa skestork. Imponerende at se og være så tæt på.

Så blev der tid til at se de eksotiske sommerfugle, men desværre var det en skuffelse, da vi har set flere forskellige sommerfugle i Jesperhus Blomsterpark. Men inde i sommerfuglehallen så vi endelig den oprindelige kanariefugl, både som grønlig og brunlig art. Ud over de nævnte seværdigheder så vi også orkideer og masser af fugle i bure og store volierer, hvor vi kunne gå inde blandt dem og komme på meget tæt hold af f.eks. pelikaner, krontraner, pelikaner, storke, sort svane og afrikansk skovstork.

Men i selve parken var der også ”vilde” fugle, som nød synet af. Her så vi Helena-Astrild, canarisk gransanger, canarisk piper, spansk gul vipstjert (eller var det en bjergvipstjert?). Alt i alt en meget spændende dag, hvor vi slet ikke fik set det hele i parken.

 

 

Tirsdag den 20. november

Vi havde planer om at leje en bil, men det var lidt besværlig, men vi fik en aftale om at leje en bil de sidste to dage. Så kunne vi bruge tirsdagen på en bådtur ud fra kysten for at se delfiner og hvaler. Vi kom med en 2½ times tur, og der var virkelig valuta for alle pengene. Efter godt en time kom vi ud til det område, hvor delfinerne holder til, og i løbet af den næste halve time var vi omgivet af 20 – 30 delfiner, der legede, sprang og svømmede på livet løs. Nogle af delfinerne var så tæt på båden, at nogle af passagererne blev våde af deres plaskeri. Selvom delfinshowet fra dagen før var mere kunstfærdigt, så var denne oplevelse i det fri langt mere fascinerende.

Så skulle vi kigge efter hval, og i løbet af den næste halve time, så vi hval fire gange. Først kom blåset (udåndingsluft) og dernæst så vi ryggen og rygfinnen, inden den dykkede igen. Der var dog ingen, der så halefinnen, da de ikke dykkede dybt ned. Vi fik at vide, at det var Brydes hvaler, vi så. Selvom vi ikke var tæt på, var det spændende at opleve og fotografere.

Resten af dagen blev der tid til at nyde solen og slappe af.

 

 

Onsdag den 21. november

Så kom dagen, hvor vi skulle ud at køre i lejet bil. Vi fik en fin bil til 500 kr. for 2 dage + benzin. Men literprisen var helt ned på 8 kr. Det er vist længe siden, det var prisen i Danmark. Vi valgte at køre østpå og ind i landet til en landsby, der hedder Agüimes. Centrum i den gamle bydel er opført i maurisk stil med smukke farverige huse i snoede gader. Den mauriske byggestil stammer fra den arabiske del af Afrika. Det var skønt at gå rundt i byen præget af stilhed og lokale beboere. Vi fandt virkelig ud af, at de fleste turister holder sig til hotellernes swimmingpools, stranden, butikkerne, barerne og spisestederne langs kysten. I den tidligere biskoppalads er der indrettet et fint lille museum, hvor omegnens historie bliver gennemgået på udmærket vis.

10 km længere ind gennem en kløft mod øens midte ligger Barranco de Guayadeque. Her bor de indfødte stadig i grotter, ligesom deres forfædre gjorde det. Lavaklipperne har mange gaslommer, som generationer har benyttet som bolig til værn mod både kulde og varme. Samtidig er kløften meget frodigt, da mange kilder springer her.

Mens vi kiggede os omkring, så vi pludselig en tårnfalk (måske en lille tårnfalk) helt tæt på. Det blev til dagens bedste fuglebilleder.

Herefter kørte vi ad snoede småveje længere ind på øen til Santa Lucia, som også er en maurisk inspireret bjergby, som endnu sjældnere får besøg af turister. Men de trækker mange turister til, når der er religiøse fester, f.eks. den 13. december, hvor de fejrer Santa Lucia med stort procession, folk i dragter, kanarisk mad osv.

I Santa Lucia skulle vi have lidt frokost, så vi stoppede ved den lokale købmand – en butik der kunne sammenlignes med en købmandsbutik i 50´erne i Danmark. Den gamle købmandskone kunne ikke engelsk, men vi fik dog forklaret, at vi gerne ville købe appelsiner, brød, ost og skinke. Osten og skinken lå i disken bag glas, men hun kunne ikke selv nå det, så jeg måtte gå bagom disken og række hende det. Da hun fandt ud af, at det hele var til to sandwichs, skar hun brødet op og kom ost og skinken i. Fin service imens hun snakkede løs til os på spansk.

Men denne dag gav virkelig et andet indtryk af øen. Smukke landsbyer i skønne omgivelser med blomster og palmer. Og storslået, barske naturområder med høje bjerge. Og så nød vi stilheden og roen.

 

Torsdag den 22. november

Så er det sidste hele dag på øen, og vi har bil til rådighed. Vi beslutter os for at køre vestpå. Efter en halv times kørsel er vi væk fra turistområderne nede på sydkysten, og vi begynder på den snoede vej op gennem kløfterne og bjergene til byen La Aldea de San Nicolás. Vi stopper flere gange undervejs for at nyde naturen og udsigterne. Lige inden byen ligger en kaktushave, Cactualdea, hvor der gror flere tusinde kaktusser. Vejret var perfekt, der var kun få andre gæster i haven, og der var virkelig meget at kigge på. Hvem skulle tro, at kaktusser har så mange forskellige blomster og frugter? I selve haven var der også en original grotte, som har været brugt til bolig, og som var dekoreret med smukke ”indianske” figurer på væggene.

Da det var frokosttid, søgte vi hen til baren i kaktushaven. Der var ikke andre gæster, men bartenderen kunne godt lave en sandwich med ost + et glas nypresset frugt. Det tog lidt tid, inden han kom med det, men sikken en overraskelse. Det var blevet til et stort måltid med de to sandwichs omgivet af økologisk marmelade, skiver af honningmelon og appelsiner, bananer – plukket direkte fra klasen og marinerede oliven, hvidløg og gulerod. Og det smagte himmelsk. Under måltidet faldt vi i snak med bartenderen. Han havde rejst verden rundt og bl.a. også besøgt Danmark. Han kunne fortælle, at den spanske krise var langt værre for folk på Gran Canaria end i selv Spanien. Arbejdsløsheden var nu oppe på 35%. De 20% skyldes, at al vej- og hotelbyggeri er gået i stå. Og selvom der er flere turister end tidligere, går meget af indtjeningen i skat til Spanien, og han sagde, at Spanien ikke havde sendt noget tilbage til øen i de sidste 3 år. Turisterne betaler færre penge end tidligere, så mange er også afskediget i turistbranchen. Men ovre vestpå kan man bedre klare krisen, da de fleste er selvforsynede med frugter, grøntsager, fisk, geder og får. Og mange grimme tomatdrivhuse af plast vidner også om stor eksport til Europa. Hans sympati for Spanien kunne ligge på et meget lille sted.

Han rådede os for øvrigt til at fortsætte nordpå ad en meget snoet, men flot bjergvej til Las Palmas. Denne strækning ville vise den flotteste og mest vildsomme del af Gran Canaria. Vi tog imod rådet, og hold da op, hvor havde han ret. Flere steder kunne vi stoppe og nyde udsigten, bjergene, Atlanterhavets bølger og den store vulkan Teide på Tenerife. På det første udsigtspunkt kom vi helt tæt på en ravn (3 meter), og fik nogle gode billeder. Selvom bjergvejen kun var på 30 km., tog det næsten to timer inkl. fotopauser.

Da vi kom til Agaete på nordkysten, blev vejen bedre. Nu var det motortrafikvej, og inden vi nåede Las Palmas var det motorvej – og den fortsatte hele vejen til Puerto Rico, så der var der ikke så meget at skrive hjem om.

De fleste aftner spiste vi tidligt ude i byen, så vi kunne nyde stilheden og varmen på balkonen resten af aftnerne.

 

 

Fredag den 23. november

Så er det afgang fra hotellet godt 9 om morgenen i strålende sol og over 20 graders varme. Men vi er mætte af indtryk og positiv overrasket over, hvor meget der er at opleve og se på Gran Canaria. Vi har stadig en del steder til gode, som vi gerne kommer tilbage og udforske. Indimellem kan jeg godt synes, at alt for mange turister på Gran Canaria går glip af mange oplevelser og mødet med canariske folk. Vi fik også sol på kroppen og slappede af, men hovedindtrykkene stammer fra naturen, fugle, delfiner og mennesker på Gran Canaria.

Vi nåede tilbage til Thy ved 21-tiden fredag aften.