Marokko 2011

Anna og Svend Hamborg, Thisted

 

hamborg@live. dk - anna.hamborg@skolekom.dk

 

Marokko 2011

 

Maraketch i Marokko d.14. 11. 11

Hej

Så har vi været i Marokko i knap et døgn. Da vi kom med flyet i nat, var der et leben i lufthavnen. Folk i lange hvide gevandter, både mænd og kvinder, sad på gulvet i klynger, nogle gik noget forvirrede rundt og nogle stod i kø ved paskontrollen. Fælles for mange af specielt kvinderne var, at de havde en termoflaske-lignede genstand i “guld” hængende om halsen. Nogle både en foran og en bagpå. Jeg kom ret hurtig på den tanke, at det var pilgrimme, der var kommet hjem fra Mekka. Vores guide oplyste senere, at min tanke var rigtig. Og da vi kom uden for lufthavnsbygningen, var der en meget stor menneskemængde, der stod og ventede på at modtage pilgrimmene. Det må være en kæmpe oplevelse for nogle af disse mennesker, der måske aldrig tidligere har været uden for deres landsbys nærmeste område.

Vi fik lov at sove lidt længe, og formiddagen brugte vi ellers på at besøge en kæmpe moske, der kan rumme op til 80.000 besøgende. Den stod færdigbygget engang i 90’erne og har bl.a. et tag, der kan åbnes, så frisk luft og sollys kan trænge ind til de bedende. Et betagende bygningsværk!

Efter frokost kørte vi ad motorvej sydpå til Maraketch. Det var for en gangs skyld en motorvej, der bød på oplevelser. Vi fik på afstand indtryk af livet på landet. Nogle går bag en “pind” i jorden “en ard”, og med et par muldyr foran og pløjer. Andre kører med en traktor. En del går og sår med hånden. Midt i alt dette ligger en Shell benzintank med en meget moderne cafeteria med alt, hvad hjertet begærer. Kontrasterne er store!

Omkring kl.18 kom vi til et meget fint hotel her i Maraketch.

Jeg har endnu ikke set en tilsløret kvinde, men mange i cowboybukser og nogle med et tørklæde om hovedet. Mange, både mænd og kvinder, går i en traditionel “kjortel”, der har en hætte med en lang spids. Overalt i byen er der masser af store reklameskilte på fransk og med mennesker afbilledet, hvad der egentlig er forbudt ifølge islam. Der er overalt store kontraster, også med hensyn til boligstandard.

Vores oplevelse af rejsegruppen er okay, og også af vores guide, der er marokkaner, men bor i Danmark, men han kender samfundet indefra.

I får mere senere.

Svend og Anna

Marrakech d. 15. 11. 11

Så er dagen ved at være brugt, og det har virkelig været en rigtig god dag. Vi forlod hotellet kl. 8.30 og kom “hjem” kl. ca. 18.30. Hele dagen er blevet tilbragt i den gamle kongeby Marrakech.

Vi startede med at kigge på en meget berømt moske udefra. Desværre lukket udover til bøn pga. terroristfrygt. Det var i alt fald den begrundelse, vi fik. Så besøgte vi 3 mausoleer, der lå i et meget dejligt haveanlæg med bl.a. masser af pomerans træer med masser af frugter. Uden for mausoleerne var der også en del grave. Her kunne vi tydelig se, hvor der lå begravet en muslim, og hvor det var begravet en med en anden religion. Muslimernes grave vendte naturligvis mod Mekka, medens de andre grave vendte modsat. Så var der styr på det!

Derefter gik turen til et fantastisk flot palads. Arkitekturen minder meget om Al Hambre i Granada i Andalusien. Gårdhaver med vand og træer og flot udsmykkede lofte og vægge. I parken ved paladset var der en vidunderlig fuglesang, men vi kunne ikke helt finde ud af, hvilke fugle det var. Det var derimod nemt, at artsbestemme storkene, som boede i stort tal på bymuren, som vi kom ret tæt på under kaffedrikning på en cafe i 2. etages højde.

Så gik turen til restauranten for indtagelse af vores frokost. Restauranten var udformet næsten som paladset, og maden var lækker og rigelig.

Og så gik turen til basaren, Afrikas største med 4000 butikker og markedspladsen , der er på Unescos verdens kulturarvsliste. Begge steder var meget spændende og fremmedartede. Basaren var som andre steder meget intens, og markedspladsen mindede på sin vis om et middelaldermarked. Historiefortællere samlede store grupper af folk, slangetæmmere, der skulle tjene penge på turister, der ville fotograferes med en eller flere slanger, og andre folk skulle tjene penge på at vise, hvad deres abe i snor kunne af kunster.

Folk her på markedspladsen var lidt aggressive. Det var tydeligt, at deres vigtigste indtægt var penge fra turister for at blive fotograferet. Ellers er vi meget positiv overrasket over, hvor lidt påtrængende folk er for at sælge varer. Der er flest smil og venlighed. Vi oplevede endda, at en ung man uden for et supermarked spontan sagde: Welcome to Marocco. Og han skulle ikke sælge noget, han var bare glad for, at vi besøgte hans land.

Byen er er en stor kontrast. Den gamle by er med snævre gader, og et stort folkloristisk folkeliv, og den nye by, hvor de fleste hoteller er, er med brede gader og meget fine huse og moderne supermarkeder. I yderkanten af byen er der slum. Her findes alt. Mange i traditionel påklædning, nogle kvinder med tørklæde og enkelte med et lille eller større slør for ansigtet, og mange unge piger i cowboybukser.

Vi har det godt, og i dag har vejret været dejligt. Let overskyet, men en del sol og en behagelig temperatur.

Vi ser om der bliver mulighed og tid til en up loading i morgen.

Anna

Ouarzazate d.16.11.

Så er vi kommet frem til 3. overnatningssted. Vi har en stor suite, og hotellet ligger i en dejlig have med swimmingpool, men det mærkede noget koldt, da jeg stak fingrene i. I det hele taget kan man mærke, at husbyggeri er konstrueret til at danne skygge og holde varmen ude af husene. Men det er tidlig vinter og ikke så varmt, og det har været lettere overskyet det meste af tiden, så der har ikke været brug for solcreme endnu.

I dag har vi bevæget os op over det højeste pas i Atlasbjergene (2260 m). Bjergkæden er meget smuk. Der er lidt sne på de højeste bjerge og ellers er bjergene sine steder dyb rød, andre steder over i det grønne og endelig de grå og brune farver, jeg mere forbinder med naturen. Bjergene er ret porøse, hvilket der selvfølgelig giver en masse spændende formationer. Overalt er husene lavet af det samme materiale som jorden og blandet med strå. Materiale-sammenfaldet bevirker, at bygningerne falder meget sammen med landskabet. Her er efter vores hjemlige begreber meget tørt, men overalt ved floderne, der dog ikke medfører meget vand, er der grønt og frodigt, og de leder også vand i kanaler til deres marker. Oliventræerne hænger med deres frugt, og folk er i gang med at høste dem. Dadlerne hænger også i tunge klaser.

Vi har besøgt en gammel fæstningsby, der hedder Ait benhaddou Kasban. Den er også på Unescos liste. Det var et spændende besøg. Samtidig er det tankevækkende, at det de 10 familier, der bor i fæstningen i dag tjener til dagen og vejen ved, er, at internationale filmselvskaber kommer for at optage deres film der i området. De medvirker så bl.a. som statister. Sådanne film som Nilens Juvel og Gladiator er optaget der. Vi spiste for øvrigt frokost i lokalet ved siden af Jesus i forskellige aldre, sammen med Maria, Josef, hyrderne m.m. Et engelsk filmselskab er nemlig ved at optage en spillefilm om Jesus. Folk her er for øvrigt ret optaget af , at Hillary Clintons bedstefar stammer fra området, og der hang et billede af hende på restauranten, da hun også havde spist der. Maden var for øvrigt rigtig god.

Byen vi nu bor i, skulle være Afrikas Hollywood. Her er ikke mindre en 3 filmstudier, og det er internationale film, der bliver produceret her. Vi har dog ingen ambitioner om at blive stars.

Vi har stadig ikke mødt pågående sælgere, men er også blevet fortalt, at man har indført en turistpolitik, hvor man ikke må genere turisterne. Vi kan dog møde vrede, når folk føler de bliver fotograferet, selvom det er på lang afstand. Men spørger vi, vil de oftest gerne fotograferes, hvis de får et par kroner for det.

I får ikke mere nu, da vi lige har tid til at maile lidt.

Anna

Zagora d. 17. 11. 11

En lang og spændende dag er ved at være slut.

Dagen startede kl. 6.00 og allerede 7.30 forlod vi vores hotel og kørte mod Sahara. Vi skulle op over Anti Atlasbjergene. Vi kom ikke så højt op som i går, men bjergene var endnu mere forvitrede og havde dybe kløfter og smukke formationer. Under et fotostop kom der pludselig en mand ud fra et lille stenhus. Hans ærinde var at vise en kamæleon og en leguan frem, og så selvfølgelig håbe på lidt betaling for et billede. Jeg kiggede lidt på dyrene, og pludselig lod han kamæleonen hænge fast i mit ærme. Da Svend begyndte at fotografere mig , fik jeg også leguanen lagt på skulderen. Dyrene var dog meget rolige, så det var okay, og fyren var faktisk meget sympatisk, og havde på intet tidspunkt en hånd ude for at få penge. Det bevirkede, at det vist kun var Svend, der gav ham en mønt. Tankevækkende! Det var hans simple måde, at tjene lidt penge, og det var et usselt udbytte han fik, fordi han ikke var pågående.

Turen fortsatte, og snart kørte vi ca.80 km i en dal, hvor der bare var 10.000 af daddelplanter langs floden, hvor de også gør meget ud af vandingskanaler. 300 m fra vandingsområderne er der nærmest ørken. Men det er utroligt, hvor mange landsbyer, der er her i dette ørkenlignende område.

Efter sen frokost kørte vi ned til den sidste by, inden det kun er ørken. Her stod der nogle 4-hjulstrækkere parat, og vi blev kørt ud til nogle beduiner. Her ventede der så dromedarer til de, der havde ønsket det. Vi ønskede begge at prøve, og det gik fint. Der var nogle fantastisk flotte sand “bjerge” og sikke en stilhed!

Efter denne naturoplevelse kørte vi til en landsby. Vores guide er marokkaner, men har boet i Danmark siden 99, men er født hernede i det sydlige og han ville gerne, at vi besøgte hans mor, der boede i landsbyen. Det var en stor oplevelse at komme af bussen i en landsby og bevæge sig lidt til fods. Og en rigtig god oplevelse, at komme ind bag porten i en families hus. Vi blev selvfølgelig alle beværtet med te og småkager.

!3 timer efter starten var vi tilbage på vores hotel til aftensmad. Hele bygningsstilen, møbler, interiør og haven med kummer med springvand emmer af stemningen fra 1001 nats eventyr.

Svend nikker ved siden af mig og sengen kalder på os begge, så ha’ det godt derhjemme.

Svend og Anna

Fredag d. 18. 11.11

Så er hjemturen startet, og da det just ikke er antallet af veje, der imponerer, ja så ser vi det samme igen, men fra modsatte vinkel. Anti Atlasbjergene var også flotte sydfra. Hvis vejenes antal er begrænset, er vi derimod ret imponeret af deres standard. Landets økonomi taget i betragtning er de flotte.

Udsigten fra busvinduet var også anderledes på en anden måde. Der var mange børn i landsbyerne. De må jo holde fri fra skolerne pga. at det er fredag. Officielt er det godt nok ikke en fridag, men teori og virkelighed stemmer åbenbart ikke helt overens. Under vores lille gåtur i en meget tom og søvnig by, så vi mange, der steg ud af taxis i pænt tøj. Jeg tror ikke så mange ejer en bil, og så kører man i taxa.

Jeg er stadig meget forundret over, hvor få kvinder, jeg ser med tildækket ansigt. Det er et lille antal af dem vi ser på gader og veje, men vi ved jo ikke, hvordan de kvinder går klædt, der ikke kommer ud af hjemmets gård. Men kønsforskel er der helt sikker. Det er mænd, vi ser på cafeerne og mænd, der sidder ikke og laver noget. Børn og husholdningen er kvindearbejde. Det er dog mænd, der tager til byerne for at arbejde og sende penge hjem.

I aften skal vi ud og spise på en græsk restaurant. Det bliver godt til en afveksling.

Kærlige hilsner

Svend og Anna

 

 

Søndag d. 20. 11. 11

Så er det blevet afrejsedag, men vi har endnu en dag her i Marrakech, hvor vi bl.a. skal på besøg i en stor have, men det småregner udenfor, så vejret er ikke det bedste.

I går tog vi igen vejen op over de høje og flotte Atlasbjerge. Det er virkelig nogle imponerende bjerge, der har her. Eftermiddagen brugte vi på pladsen Djemaa el-Fna og i de smalle gyder i Soukhen (Bazaren). I går aftes var der afskedsmiddag. Vi blev igen kørt ind til torvet og gik ad en smal gade og pludselig var vi ved et gammelt palads, der er blevet lavet om til en restaurant. Her var der også mavedans, men selvom jeg ikke har meget forstand på det, synes jeg ikke, at de var overbevisende.

Selskabet bærer præg af en del sygdom. Mange har problemer med maven, og andre har feber og har det rigtig dårligt. Vi er sluppet med lette angreb af diverse symptomer.

Vi har endnu en natflyvning og en lang ventetid i Frankfurt lufthavn til gode, men sådan er tingene nu. Selve transporten, må vi jo tage med, når vi vil ud og se andre himmelstrøg. Vi er kun på den anden side af det smalle Gibraltar Stræde og så nogle hundrede kilometer nede i landet, men på mange måder er vi meget langt væk fra livet i Danmark.

Hilsner fra

Svend og Anna