Polen 2012

Anna og Svend Hamborg, Thisted

 

hamborg@live. dk - anna.hamborg@skolekom.dk

 

Polen 2012

 

 

 

Tur til Polen med Thy Folklore 8. –15. juli 2012

Søndag d. 8. juli

Pakningen om lørdagen havde været noget påvirket af, at jeg hele tiden var parat til at køre til Århus og se det nye barnebarn. Tina MÅTTE være ved at føde, siden vi intet hørte fra dem, og de ikke reagerede på sms’er. Men da Torben først ringede klokken næsten halv ni, at nu var der født en lille dreng, var tiden for et besøg passeret. Vi måtte nøjes med et billede sendt pr. mail. Men nu var der ro på, alt var vel overstået.

Men søndag morgen var der igen forstyrrelser. Vækkeuret ringede kl. 4, da vi skulle være på Ungdomsskolens p-plads kl. 5.45. På badeværelset kunne jeg høre skrig og kalden af et dyr. Jeg åbnede vinduet og kunne se en mår luske omkring det bur, Svend havde anskaffet sig nogle få dage før. Det var selvfølgelig moren til den unge, der var blevet fanget i buret. Formentlig den samme unge, som Svend havde fotograferet oppe på foderbrættet. Nu var gode råd dyre. Hvad skulle vi gøre ved dyret? Svend opdagede, at en af naboerne heldigvis ikke var i seng, og han påtog sig at tage sig af dyret. Han havde en kammerat, der kunne skyde den. Jeg var ret påvirket af dyrenes adfærd, men vi skulle jo af sted.

Bussen fra Hanstholm Rejser kom til aftalt tid, og snart var den største del af gruppen ”indkvarteret” på deres pladser. Bussen var en dejlig overraskelse. Sikken megen plads mellem sæderne. Jeg tror ikke, at selv de mest langbenede kunne nå sædet foran med knæene.

Hele den lange køretur forløb glat. Vi var kun i en enkelt kø, og var fremme ved vores hotel i Zlotoryja kl. ca. 21. Dagen i bussen havde faktisk ikke føltes lang. Vi havde hyggesnakket på kryds og tværs, sunget en del, taget en morfar – nogle flere – og læst og lyttet til MP3. Når der er aircondition i bussen, så temperaturen er tilpas, kaffe på kanden og tilstrækkelig med små pauser, så er en dag i en bus ikke slem.

Dagen sluttede med godnatdrinks på hotellets udendørs terrasse, da det faktisk var sommer i Polen.

Mandag d. 9. juli

Vi stod op til rigtig dejligt solskinsvejr og hotellet havde anrettet en meget fin morgenbuffet. I det hele taget kunne vi undervejs konstatere, at mad-standarden var højere, end vi tidligere havde oplevet i et Østeuropæisk land.

Dagens første programpunkt var et besøg på en julekuglefabrik. Der produceres 150.000 stk. ensfarvede og 50.000 stk. hånddekorerede kugler om dagen. Det skulle give mellem 15 - 20 millioner kugler om året. Arbejderne får en timeløn på omkring 30 kr. plus bonus ved ekstra produktion. Vi så fabrikken sidste år, men jeg kunne høre på folk, at de var chokeret over arbejdsbetingelserne og speciel den malerlugt, de arbejdede i. Arbejdsmiljøkravene er ikke de samme, selvom det er et EU land.

Bagefter gik det til udsalgsstedet. Tingene er billige og flotte, så nogle fik en ret stor pakke med sig. Jeg fik dækket det meste af mit behov ved sidste besøg, men lidt blev det da til.

Så var der en kort køretur til Jawor. Her ligger Fredens Kirke. Den er opført fra 1654-1655 kort efter slutningen af 30-årskrigen. Alle eksisterende kirker var blevet katolske, men da befolkningen hovedsagelig var protestantisk, fik man lov at opføre en protestantisk kirke. Der var dog visse krav, bl.a. måtte bygningen ikke opføres i sten, så kirken er lavet i bindingsværk. Det er en imponerende stor og flot kirke. Der er 4 gallerier, og den er opført til at kunne rumme i alt 5.500 mennesker -siddende og stående. I dag består menigheden af 40 mennesker. Efter 2. verdenskrig blev alle af tysk afstamning tvangsflyttet (de var protestanter), da den tysk/polske grænse blev flyttet endnu en gang.

Vi tog sangbøger med ind i kirken og sang 2 salmer. Gruppen fyldte ikke meget i den store kirke, men sangen lød rigtig godt.

Eftermiddagen var på egen hånd i Zlotoryja. Alle startede vist med frokost. Der var en del sprogforvirring omkring bestillingerne, og ikke alle fik det bestilte, men alt smagte rigtig godt, var frisklavet, varmt og meget billigt. Ca. 20 kr. for et ret, og øllet var også godt og billigt.

Resten af eftermiddagen blev brugt på osen i forretninger. Der var specielt mange pæne, meget billige sko, men hævede rejsefødder og skokøb passer ikke til mig.

Om aftenen var der borgbesøg. Der var sørget for, at forskellige grupper optrådte for os. Det var specielt, men folkelig og fornøjeligt. 2 par dansere var rigtig dygtige, men deres indspillede musik var smertelig højt.

Efter rundvisning mellem bl.a. torturinstrumenter, skulle vi spise i riddersalen. Maden var rigtig god, og vi fik købt en hjemmelavet kirsebærvodka. En ½ liter ca. 40 kr.

Stemningen var rigtig fin, da vi trygge satte os i bussen til hjemturen. Nu vidste vi, at bussen kunne passere vejens udfordringer: stigninger, hårnålesving på en meget smal vej, store træer tæt på den smalle vej og en jernbanetunnel på 3,5 m. Bussen var 3,9 m høj.

På disse 2 første dage havde vi set mange rådyr, storke og rovfugle. På turen nedover blev der også set traner. I Zlororyja var der mange mursejlere, og vi så også husrødstjert.

Tirsdag d. 10. juli

Så var det flyttedag. Vi skulle til Krakow. På rastepladsen, hvor vi skulle spise vores frokost, var der 2 voksne romaer og 3 drenge. Drengene blev straks jaget hen til os og skulle tilbyde salg af en mobiltelefon, men det egentlige ærinde var helt tydelig at aflede vores opmærksomhed, så en kunne komme ind i bussen og sjæle. Vi var jo mange, så deres forehavende lykkedes ikke, men det var væmmeligt at opleve, hvor pågående de var, og hvordan de blev ved at kredse om os, som fluer omkring sukker.

Over middag skulle vi besøge en dansk ejet farm. Turen dertil blev noget af en parodi. Guiden havde fået opgivet forkert adresse. Dette medførte omkørsler pga. for lave viadukter og broer, vi var for tunge til at passere, men efter ca. 1½ times søgen og mange insisterende telefonsamtaler med forskellige folk på farmen, holdt vi ved en grusgrav. Hertil sendte manageren sin sekretær, der kunne guide os til stedet. Og så gik den polske manager, der skulle have fortalt om stedet for øvrigt hjem, for klokken 14 sluttede hans arbejdsdag!

Efter en ventetid, som vi brugte til at kigge ind på nogle ikke specielt spændende landbrugs-bygninger, det havde tidligere været et stort statslandbrug, kom en ung landmand til syne. Han var ansat som ansvarlig for udvælgelse af sæd og inseminering af søerne. Han talte et rigtig godt engelsk, som han havde lært på Kalø Landbrugsskole. Han havde arbejdet i landbruget både i Danmark og Norge, så han var meget kompetent til at fortælle os om forholdene og havde sammenligningsgrundlaget i orden. Han fortalte fx, at han med sit overordnede job kunne tjene ca. 1/3 af, hvad han ville kunne få i Danmark. En almindelig ufaglært arbejder på farmen tjente ca. 1/6 af den løn, en arbejder på et dansk landbrug tjener. Det er vores konkurrencebetingelser!

Ved 4-tiden om eftermiddagen holdt vi ved vores hotel i Krakow. Det lå lige ved kongeslottet og på den anden side af vejen flød Wisla Floden, så det blev til en promenadetur langs floden inden aftensmaden.

Aftenen blev brugt til en tur til Markedspladsen. Det var stadig rigtigt dejligt vejr og hele vejen rundt på den store plads, er der nu udendørs servering, så selvfølgelig blev det også til en øl.

Onsdag d. 11. juli

Dagen begyndte med et besøg hos naboen, eller det sted man i Krakow kalder Wavel Højen. Her ligger Kongeslottet og Den Kongelige Domkirke, hvor de fleste polske konger er blevet kronet og begravet. Det er virkelig en MEGET flot kirke. Kongeslottet blev kun til en orientering udefra, og så måtte man senere søge tilbage, hvis man ønskede at besøge stedet mere. Svend og jeg kom ikke tilbage, men vi har set slottet før og ved, at det er værd at se bl.a. de fantastiske flotte gobeliner, der hænger der.

Inden vi startede turen, blev vi alle udstyret med det nye udstyr: En prop i øret og en modtager om halsen. Men det virker og er en rigtig god hjælp! Man behøver ikke at kline sig op af sin guide, man kan kigge på andre ting og stadig få i øret, hvad der bliver fortalt. Og alle kan høre! Det er rigtig smart. Efter slotsbesøget blev vi guidet rundt i byen. Hørte om strenge nonneordener, så vragede glasmosaikker, og overalt var der billeder og statuer af pave Poul II. Han var polak og ærkebiskop i Krakow i 40 år. Han er stadig meget elsket af den stærkt katolske polske befolkning. Vores samlede tur sluttede med et besøg i befolkningens domkirke: Mariakirken. Det er en fantastisk rigt udsmykket kirke, så her viste datidens købmænd og borgere i Krakow virkelig, hvad de kunne præstere. Kl. 11.50 bliver alterets fløje åbnet af en nonne under afspilning af musik. Det er en af de dyrebareste altertavler i verden. Vi nåede lige ud af kirken tidsnok til at høre trompet- fanfaren fra kirketårnet. Den spilles 3½ gang, en gang fra hvert verdenshjørne, men sidste gang bliver trompetisten ramt af en tatars pil, og han dør. I dag opstår han en gang i timen.

Eftermiddagen blev bl.a. brugt til et besøg i den gamle jødiske bydel. Før 2.verdenskrig var der mange jøder i Krakow, og der var et meget rigt jødisk kulturliv. Vores besøg blev foretaget med en af deres mange små el-biler, som de bruger til guidede ture.

Vi var også på egen hånd ude for at være lidt nostalgiske: Finde et tidlige besøgt hotel ved bymuren og besøge en restaurant under rådhustårnet, som vi besøgte første gang i 1973. Begge er der stadig.

Efter en udsøgt 3 retters aftensmad på hotellet begav vi os til deres kælderbar, ikke så meget for at drikke, som for at synge. Vi havde fået tildelt dette lokale. Det blev en meget hyggelig og varm affære. Personlig nød jeg, at vi har anskaffet os en ny sangbog, så vi kan komme i gang med at lære nogle nye sange.

Torsdag d. 12. juli

Det havde regnet om aftenen før, og dagen startede også med grå skyer på himlen, og det passede godt til dagens første besøg. Vi havde valgt at besøge Auschwitz. Det er selvfølgelig en diskussion værd, om man skal besøge et sådan forfærdeligt sted, men efter min overbevisning skal vi huske disse grusomme handlinger. Det forhindrer ikke, at de bliver gentaget, men giver os måske en forståelse for de mennesker, der overlevede den umenneskelige behandling. At mennesker kan være så onde og beregnende, det er derimod ufatteligt, men vi kan konstatere, at sådan er mennesket også.

Jeg synes, at polakkerne varetager museumsdriften af stedet på en meget sober måde. Der er en del billedmateriale, der illustrerer kendsgerningerne og ellers står bygningerne som dokumentation for det skete. Meget lidt er lavet om på stedet.

En stor gruppe israelske soldater var på besøg i lejren. Mine tanker var, at det er fint, at de lærer deres historie og de grusomheder deres folk har været udsat for at kende, men de må også gerne lære at behandle andre mennesker – palæstinenserne – med respekt og menneskelighed og ikke prøve at gøre sig selv til overmennesker.

Eftermiddagen blev brugt på et besøg i en fantastisk saltmine. Her mødte vi noget af det gamle næsten absurde bureaukrati. Hjemmefra havde vi bestilt elevator både op og ned til de fleste. Ved ankomsten kunne det overhovedet ikke lade sig gøre at komme med elevatoren nedad. Vi skulle vente. Noget senere kunne 8 få lov at bruge elevatoren ned, men da vi skulle af sted skulle alle pludselig tage elevatoren. På dette tidspunkt var dog ca. 10 gået af sted. Deriblandt mig, men det var ikke slemt! Da vi skulle op, kunne de, der gerne ville gå, ikke få lov til det. Alle skulle bruge elevatoren. Alt sammen meget logisk!

Men selve turen i minen var en rigtig god oplevelse. En dygtig, humoristisk og godt talende engelsk pige ledede ½ delen af vores gruppe. Svend og jeg har besøgt minen før, hvor det også var flot, men de har udvidet besøgsområdet meget, og gjort meget ud af at få malet de fantastisk mange trækonstruktioner, der tjener til afstivning, hvidt. Endvidere har de lavet forskellige opstillinger, der viser, hvordan arbejdet med udvinding af saltet er foregået. Virkelig et seværdigt sted.

Aftenen blev brugt til slentretur til torvet for at få fotograferet de flotte bygninger i aftenbelysning. Det endte med regnbyger, så vi endte i rådhuskælderen

Fredag d. 13. juli

Dagens program krævede godt vejr, men det var ikke lige det, det så ud til at blive. Det blev da også regnvejr omkring middag.

Bussen kørte os til Sydpolen eller rettere det sydligste Polen. På et tidspunkt modtog en del folk sms’er: ”Welcome to Slovwacja” , så vi var tæt på grænsen. Vi skulle ned i Tatra bjergene og besøge byen Zakopane.

Det var rigtigt husket, at husene bliver større og flottere syd for Krakow samtidig med at naturen bliver mere kuperet og markerne bliver mindre, nogle kun smalle striber. Denne forandring hænger formentlig sammen med, at landbruget ikke blev kollektiviseret, da man ikke kunne lave markerne til stordrift, så landmændene havde mulighed for at passe deres egen jord og deres huse. I Zakopane by og omegn er der rigtig mange smukke huse, der stadig bliver bygget i gammel stil, der er tilpasset livet og vejret i et bjergområde.

Dagen blev ellers en skuffelse. Svend og jeg havde tidligere været oppe med en svævebane i området og da kom vi helt op i bjergene. Og det var det vi troede, at vi skulle igen. Hanstholm Rejser plejer at køre til en lille togbane inde i byen, hvor man bliver kørt op i ca. 900 meters højde, så der er udsyn ned over byen, men man er overhovedet ikke oppe i bjergene og området deroppe var fyldt med boder, gøgl og små spisesteder. Jeg tænkte på mine barndomsbesøg på Himmelbjerget gange 100. De, der havde håbet på en vandretur i bjergene, blev altså godt skuffede. Den eneste trøst på misforståelsen var, at det regnede en del og sigtbarheden deraf var begrænset.

Byen Zakopane var speciel. Vejen til togbanen førte os gennem et stort marked med lokale produkter. Markedet fik faktisk tankerne til at gå til basaren i Marrakech i Marokko, men vareudbuddet var anderledes. Hele byen var spækket af polske turister. Folk i middelklassen spinker og sparer for at komme til denne by på sommerferie. Så det var jo også en oplevelse at få at se, hvordan polakker i stort tal holder ferie, selvom oplevelsen var anderledes end det forventede.

Dagen blev efter min mening reddet af, at Susanne kendte en lille landsby Chocholow, der lå 18 km fra Zakopane. Landsbyen havde en helt fantastisk velbevaret byggetradition i træ (mest hele træstammer). En del tage, ja endog tagrender og deres ophæng var lavet at træ. Træet står meget lyst, selvom nogle af husene er over 200 år gamle. Hvert år før påske bliver husene nemlig vasket i lud og soda. Det vasker skidtet af og præparerer samtidig træet. Landsbyen var en perle, og haverne bugnede af blomster.

Afgangen fra Zakopane blev forsinket, da 2 havde misforstået mødestedet, så det blev lidt sent aftensmad, da trafikken tillige drillede meget på turen tilbage til Krakow. Men der var dog tid til endnu en hyggelig aften i hotellets kælder.

Lørdag den 14. juli

Så startede turen mod nord. Ud af Krakow var vi en tur forbi Schindlers Emaljefabrik. Schindler og hans redning af sine jødiske arbejdere fra koncentrationslejr blev berømt, da Steven Spielberg filmatiserede historien. Man er nu i gang med at lave et museum.

Og så gik turen til Wroslaw, der er en utrolig flot og livlig by. Byen bærer også præg af lige at have været værtsby for fodbold EM

Slagtergaden, der er lavet om til små kunsthåndværkerbutikker, fristede endnu engang. Vi blev hele tiden slået af, hvor billigt ting er i Polen. Kunsthåndværk, is, øl, vodka m.m. Den guidede bytur førte til nogle af byens imponerende kirker og bl.a. forbi Universitetet, der kan byde på mange Nobelpristagere.

Efter Wroslaw skulle vi finde vores sidste overnatningssted i byen Zagan. Stedet var et tidligere russisk militærhospital, der var lavet om til hotel. Stedet var ret specielt, og mange boede i store lejligheder.

Serveringen var lidt morsom. De var meget KVIKKE til at servere. En broccolisuppe, en hovedret bestående af noget lækkert kød, en slags sur/sød sovs og MANGE kartofler drysset med frisk dild og til sidst en dessert med apfelstrudel med kunstig flødeskum blev serveret i løbet af ½ time. Drikkevarer: vand, saftevand, te og kaffe var på bordet, andet måtte man selv ned i baren og købe. En anden kultur på en ”fin” restaurant end det vi kender.

Da Svend første gang henvendte sig i baren for at få to øl og en vodka til os, blev han spurgt, om det skulle være en flaske vodka. Nej, det skulle bare være et glas. Den viste sig at være på 5 cl ( en dansk restaurations-snaps er på 2 cl).

Hotellets spisesal var dejlig stor, så endelig var der plads til dans. Selvom orkesteret var lidt lille - harmonika og guitar- gjorde Erik og Mads det rigtig godt. I det hele taget har vi nydt godt af deres spil også til sang om aftenen. I bussen klarede vi sangen uden musik.

Søndag den 14. juli

Dagens program var kørsel til Thy. Det gik helt efter planen, og vi var i Hundborg ved 22-tiden.

Turen har været præget af rigtig godt samvær mellem en flok, der kan lide hinandens selskab, en god, meget vidende guide og behagelig kørsel fra en dygtig chauffør.

Så alt i alt igen en SUPER tur.