Tur til Nordkap 2011

Anna og Svend Hamborg, Thisted

 

hamborg@live. dk - anna.hamborg@skolekom.dk

 

Nordkap 2011

 

Hedesunda Camping fredag d. 10. juni

Hej derhjemme

Ja, så er vi kommet til aften på vores første dag på vores tur til Nordkap og retur ned gennem Norge.

Vi startede kl. 7.00 fra Hundborg med ca. 12 grader. Vi nød indsejlingen til Gøteborg i solskin, men inden så længe blev himlen mørkegrå, og det begyndte at regne og temperaturen var igen nede på 12 grader. Efter nogle timers kørsel var vi igennem koldfronten og temperaturen begyndte at stige og var en kort overgang oppe på de 29.gr.

Vi bor denne nat i en dejlig hytte på en campingplads på en halvø ude i en sø. Vejret er pragtfuld og jeg har haft tæerne i søen. En del badede, men jeg orkede ikke mere end at smøge bukserne op og tage sandalerne af.

Dagens mest oprivende begivenhed har nok været, at jeg var låst inde på toilettet her på pladsen, men der kom ret hurtig undsætning, så alt er godt.

morgen fortsætter vi med syvmileskridt op langs den Botniske Bugt.

Kærlige hilsner

Svend og Anna

 

Skelefteå Camping lørdag d. 11. juni

Hej igen

Sverige tager sig ud fra sin pæne side her op til pinse. Svenskerne må være meget glade for syrener, for de har rigtig mange og store buske ved deres huse, og de står alle i fuldt flor. Et dejligt syn.

Det flotte vejr fra i går er fortsat, og temperaturen har været oppe på de 30 grader. Dog var der “kun” 28 grader, da vi kl. halvfire tiden kom frem til hytten, vi havde bestilt.

Vi har nu 250 km tilbage til grænsen til Finland. Vi passerer den i toppen af den Botniske Bugt, så vi er da et pænt stykke nordpå nu.

Campingpladsen vi bor på i dag, ligger for foden af et skianlæg. Det er mærkelig at tænke på, at de for ikke så lang tid siden har haft sne her. Landmændene har været i gang med græshøst, og enkelte har lavet forårsarbejde på bar jord. Måske sår de korn? Vi har set helt nyspiret kornmarker, men også boder, der tilbyder svenske jordgubber (jordbær), men det var for tidligt på dagen, så vi kørte forbi.

Da vi kom til hytten, hoppede der en stor flagspætte rundt på stammerne af de fyrretræer, der står 5 m fra huset. Vi har også en sjagger rede i et træ her, så Svend har haft kameraet i brug, men vi forventer absolut, at det bliver mere senere.

Vi er stadig undervejs til målet, men nyder specielt det dejlige vejr.

Kærlig hilsen

Svend og Anna

 

 

Ivalo, Finland ca. 200 km nord for Polarcirklen

Søndag d. 12. Juni

Hej

Dagen i dag har mest budt på træer, men da vejene har været langt over forventning og trafikken absolut har været til at overskue, har vi flyttet os med tæt på de 100 km i timen. Det havde vi ikke regnet med. Så disse 3 første dage, hvor vi havde kalkuleret med at have meget lange køredage, er blevet meget kortere, end vi troede. Også i dag var vi fremme ca. halvfire, og så havde vi endda besøgt et Nationalpark Center undervejs.

Vi er nu oppe i Lapland. Her er ret øde, men på en anden måde end vi har oplevet det i Norge. Her er skov, søer og moser. Vi har været over en enkelt højderyg på ca. 450 m, men det var højt nok til, at vi var på kanten af skovgrænsen. Vi har også mødt de første rener, og her på campingpladsen har vi set lemminger.

Umiddelbar er der meget stor forskel i standarden på campingpladser i Sverige og Finland. I Sverige var de super, her er der pænt sagt: rodet. Det var også lidt det vi fornemmede, i det vi er kørt forbi. huse, der havde brug for maling, og manglende oprydning rundt omkring. Måske er det dårlige økonomiske forhold eller mentaliteten her mod nord?

Dagens kommercielle indslag var, da vi krydsede Polarcirklen. Heldigvis for finnerne, har julemanden netop sin landsby lige der ved europavejen, så der har været mulighed for at lave en masse turist-tiltag i den anledning. Vi købte et par postkort, skyndte os at skrive dem, fik specielle frimærker på og fik dem afleveret til et par nissepiger på postkontoret. Med julemelodier i ørerne skyndte vi os til bilen og videre.

Jeg lyder vist negativ over for finnerne. Noget positivt. Selv i et almindeligt supermarked handler de med enkelte fine glasting. Jeg ved fra tidligere besøg, at de er fantastiske designere, hvad visitorcenteret også bar præg af.

I morgen - og de næste mange dage - skal vi ikke køre langt, men i morgen når vi til Norge.

Vejret er for øvrigt nu som forventet - ca. 9 grader.

Kærlig hilsen

Svend og Anna

 

Stabursnes Camping ca. 180 km syd for Nordkap

Mandag d. 13. juni

Vi mærkede ikke meget til midnatssolen i nat, da det var overskyet. Derimod forvirrede det os lidt, da vi i morges fandt ud af, at tiden på armbåndsurene og vækkeuret på mobiltelefonen ikke stemte overens. Vi havde glemt, at der er en times tidsforskel til Finland, men pyt, vi skal jo bare nå det, vi selv vil.

Dette måtte vi senere sande, var heldigt. Vi overså begge vejen, vi skulle have taget til Karasjok, og da vi kun har et meget gammelt kort med over Finland, gik der længe, inden jeg opdagede fejlen. Og på disse kanter er der ingen vej “snikøwer”, så det blev en omvej på mindst 100 km. Godt vi ikke havde planlagt at køre meget i dag, og oven i var omvejen meget køn. Vi kørte i et landskab, som vi opfatter som tundra, hvad der var nyt for os.

Og så passerede vi grænsen til Norge. Svend åndede lidt lettere efter at grænsen var bag os, og vi ikke havde set skyggen af en tolder. Vi har ikke meget vin med til 3 uger, men i forhold til det tilladte i Norge, er det en stor kvantum.

En mærkbar forandring på den anden side af grænsen var vejene. Nu er det slut med gode, brede, jævne veje. Nu er det smalt , uden midterstriber og ret ujævnt, men pyt, der er stadig meget lidt trafik, og vi har haft god tid i dag, Vi har bl.a. stoppet en del gange og set på fugle undervejs.

Vi fik også besøgt Karasjok, der er en slags hovedstad for samerne. I alt fald har er der et samer-ting der. Det er arkitektonisk meget spændende, men var desværre lukket. Til gengæld fik vi besøgt et ret spændende museum om samernes liv og kultur. Jeg tænkte på et besøg på et indianermuseum i North Carolina, USA. Naturfolk, over alt på jorden, har meget tilfælles, tror jeg.

Vi er nu så langt oppe, at fjorden står i direkte forbindelse til Nordishavet, som der står på mit kort. Fjeldene rundt omkring os er på ca. 1000m, men har alligevel en del sne på siderne. Vi har faktisk aldrig været så langt nord på.

Og alligevel skinner solen fornøjeligt uden for hytten, og i eftermiddags sad folk i korte ærmer i læsiden af deres campingvogne og læste og tog en lur. Temperaturen var i morges 5 grader, men er steget til ca.11 i løbet af dagen. Men der, hvor der ikke er vind, er det rigtig godt.

Vi bor nabo til en naturpark, og skal i morgen ud og besøge et fugletårn, inden vi vender bilen mod Nordkap.

Kærlig hilsen

Svend og Anna

 

 

 

Skarsvåg Camping ca. 20 km fra Nordkap

Tirsdag d. 14. Juni

Hej

Jeg sidder og kigger ud af vinduet i vores lille hytte og kan se rensdyrene på fjeldet, men de går også her nede i bygden mellem husene. Selvom fjeldene kun er få 100 meter, er der alligevel sneklatter. Solen skinner og varmer dejligt, men her er koldt. 2 grader og en let vind fra øst, så det er rarest i læ.

Vi havde en meget fin køretur herop. Vi havde meget god tid, så vi besøgte et fugletårn nær det sted, hvor vi boede i går, men fuglene var ikke der i dag. Til gengæld har vi holdt mange små pauser undervejs og bl.a. set havørn, havlit, rødstrubet lom og fløjlsand meget tæt på.

Nordmændene kan lave tunneller. En temmelig ny 6 km lang tunnel, der har 9% fald og dernæst samme stigning, fører under havet og over til Magerøye, som øen, hvor Nordkap ligger, hedder.

I eftermiddags har vi været nede ved havnen i denne ret trøsteløse bygd. Man lever af fiskeri, og det turisterne vil lægge her.

Jeg skal til at iføre mig alt det varme tøj, jeg har med, for i aften skal vi op og (forhåbentlig) se, at solen går næsten ned til horisonten og så igen begynder opstigningen.

Mere om det i morgen.

Kærlig hilsen

Svend og Anna

Onsdag d. 15. juni

Skarsvag

Hej

Som skrevet i aftes skulle vi se midnatssolen fra det nordligste punkt i går aftes. Og det skete, Men oplevelsen var meget anderledes end forventet. Da vi er så tæt på den længste dag, nærmede solen sig overhovedet ikke horisonten, så det var svært at fornemme, at nu steg den igen. Men helt lyst og solskin, det var der hele natten! Og koldt!!! Vinden kommer fra nordøst i disse dage, så det er fra Rusland og Ishavet. Da Nordkap ligger på et 300 m højt fjeld, blæste det der ret kraftigt. Godt, der også er en bygning, man kan gå ind i. Svend var meget fascineret af at stå på stedet, der er på højde med det nordlige af Alaska eller højere og se fænomenet “Midnatssolen”. For mig var det ikke så stor en oplevelse, men sådan er vi jo forskellige. Dog var det fascinerende at sætte sig vel hjemme i hytten, drikke et glas rødvin og kigge på, at naboerne pø om pø kom hjem til deres hytter og at rensdyrene løb rundt mellem husene i fuld solskin

I dag har vi haft en oplevelse, som vi begge synes, var af de store. Vi har været ud at sejle og set fugle. Vejret har været fint med solskin, men stadig med vind fra nordøst. Inklusiv i billetten var heldigvis udlån af en “Vorupørhabit” og udstyret med sådan 2, var det ingen sag at stå på fordækket og fotografere. Hvad mon sådan et dress koster?

Der var virkelig mange fugle. Det var næsten som om de fløj om ørene på os. Der var mange lunder (søpapegøjer) og alk. En koloni på ca. 440 par suler, men der var også skarv og topskarv, lomvie, rider og ikke at forglemme havørnen, som vi så mange af. Vi så også en ørnerede.

Det var en rigtig god oplevelse. Vi blev for fortalt, at hvis vinden var kommet fra syd, ville der have været 20 grader. Det tror vi da gerne.

Vi har det godt i vores små hjem med 2 gafler, 2 knive osv. Og vi har endda haft gæst til spisning i aften. Naboen er en ung, sympatisk motorcyklist fra Schweiz, og ham inviterede vi til vores første “rigtige “ ordentlige aftensmad med frisk laks. Fiskemanden havde prakket os for mange gram på, men naboen var virkelig en hyggelig fyr.

Vi bor på verdens nordligste campingplads. Utroligt at forestille sig, men havet , der er isfrit året rundt, og klimaet og dermed vegetationen er betinget af Golfstrømmen.

Ikke mere geografiundervisnng i aften!

Resten af vores tur er ikke reserveret og planlagt i detaljer, så nu bliver det spændende, hvordan det går.

Kærlig hilsen

Svend og Anna

Torsdag d. 16. Juni

Sekkemo Camping ca. 100 km syd for Alta

Så har vi forladt det alder nordligste. Ret hurtig skifter naturen og bliver mere venlig og træbevokset, men vi skal ikke meget over 200 mete, for at nå trægrænsen.

Det meste af dagen er brugt på kørsel, men der har også været tid til et kulturelt indslag. Museet for Bjergkunst, dvs. helleristninger, blev besøgt i Alta. Stedet er på Unesco’s Verdens Arvsliste. Da vi har set lignende ting i Sverige, var vi ikke så fascineret, men det er da tankevækkende, at vi kan gå og se på tegninger, der blev fremstillet for mellem 4000 og 6000 år siden. Gad vide hvor længe vores flygtige kommunikationsmidler som fx computeren kan læses?

Kærlig hilsen

Svend og Anna

Fredag d. 17. juni

Campingplads på Senja

Hej

Vi er nu kommet til Senja, der er en ø, der ligger oven over Lofoten og Vesterålen.

Pladsen ligger meget smukt ned til vandet med udsyn til takkede fjelde på den anden side af vandet.

Dagen har været meget afslappet med tid til bl.a. at stoppe og se på fugle, når der har været noget.

Vi sidder uden for vores hytte i shorts og bar overkrop og slikker sol. Temperaturen har virkelig skiftet inden for de sidste par dage. Det er utroligt med så godt vejr så langt mod nord.

På campingpladsen er der en del fyrretræer. De bliver besøgt af både gråsisken og grønsisken. Det er sjovt at iagttage, at de fugle, der besøgte os i vinter på Vorupørvej, de her reder her oppe. Vi har også set både han og hun af broget fluesnapper ved deres redekasse.

Vi bor lige ved en nationalpark, så det skal vi se lidt på i morgen tidlig,.

Kærlig hilsen

Svend og Anna

Lørdag d. 18. juni

Nord Senja

Hej

Vi håber, at vi kan komme på nettet i morgen, men som den trofaste sjæl jer er (?), skriver jeg hver aften, uanset om vi kan sende eller ej.

Dagen er blevet tilbragt på Norges næststørste ø Senja. Nogle steder er her bare helt utroligt. Vejret er solskin uden en sky på himlen, ingen vind og 18 grader. Det giver faktisk rigtig dejligt vejr! Bøvær er et lille fiskersamfund, der tidligere også behandlede fiskene. I dag er fiskefabrikken nedlagt, og det er lavet til et kultursted, hvor man afholder en kragefestival. Hvad det går ud på, ved vi ikke. Men her ude, hvor kragerne burde være vendt, hvis de ikke havde madpakke med, er naturen fantastisk. Der er panoramaudsigt til havet, savtakkede bjerge med sne og nu det utrolige: hvide sandstrande med azurblåt vand. Vegetationen er frodig. Ingen palmer, men fyr og birketræer meget tæt på standen, og vilde blomster helt ned til stranden. Jeg sender mine tanker til marehalmen i Vorupør og forundres.

Vi havde fingrene i vandet, og det var ikke specielt koldt. I den næst bugt, var der nogle ude at bade, og det var indvandrere. Måske er man i Norge bedre til at integrere end i Danmark.

Øen er absolut et besøg værd, men lad billederne fortælle.

Her er til gengæld få campingpladser. Da vi hen på eftermiddagen fik afslag på ledig hytte, forbarmede “Mutter” sig over os og sagde, at hvis hun fik en halv time, kunne vi låne deres private campingvogn. Vi sagde : Ja tak. Da vi skulle skrive navn m.m. i protokollen, spurgte vi til prisen: 100 kroner, og hun har lige været og spurgt om det fungerer okay. Vi er ikke i turistområde!

Vi startede for øvrigt dagen med en god travetur i nationalparken, der lå på den anden siden af vejen til vores tidlige campingplads. Men fuglene var ikke så meget “hjemme”, lige da vi der. Svend har dog fået nogle skud senere i dag, bl.a. af broget fluesnapper og rødhals.

Håber, at alle har det godt derhjemme.

Kærlige hilsen

Svend og Anna

Søndag den 19.juni

Stave Camping, Bleik på Vestålen

Hej

Så er vi kommet til det næste øsystem. Vi kørte mod Gryllefjord i morges og sejlede kl. 11.00 hertil. Vi sad på øverste dæk under hele overfarten 1time 40 min. Vejret var fint, men selvom det var et stort skib, rullede det pænt. Det var dog ikke et problem, men vi var lidt forundrede.

Også her er der fantastisk flot. Nogle af fjeldene herude vestpå ( næsten i havkanten) Ligner meget bjergene på Island med store områder af “plan” grøn vegetation. Ydermere , campingpladsen, vi bor på, der ejes af en herboende amerikaner, har lavet 5 “gravhøje”, der tjener som 38 graders Hot Pools.

Man sidder så og kan kigge ud over havet. Vi ved ikke, hvordan de bliver varmet op, men da vi har prøvet “the real thing” på Island, vil vi ikke betale en pæn pris for det her.

Vores aftensmad i aften er et kapitel for sig. Vores madbeholdning er ved at være temmelig langt nede, men vi tænkte, at vi nok kunne købe noget i dag. Men vi blev klogere. Søndag. Alt var lukket, Så til sidst købte vi 2 pølser af 30 kr. stykket på en servicestation. Dem kunne vi så varme til noget brød, stege nogle løg og skrælle nogle gulerødder. Til vores store forbavselse opdagede vi på hjemvejen, at en lokal servicebutik, i den nærmeste landsby havde åbent og solgte både ris og dåsetomater. Så med noget rødvin til, blev da en “hæderligt” søndagsmiddag. Det lærte vi måske noget af!

Ja, sådan er Norge også.

Når jeg kigger ud af vinduet ser jeg nu skyer, der kommer fra vest. Vi får se, hvad det betyder for morgendagens vejr.

Kærlig hilsen

Svend og Anna

Sortland på Langøya mandag d. 20.juni

Hej

Dagens store oplevelse har været havørne. Da vi forlod vores campingplads fik vi øje på en, der sad på en stor sten på en lille tange, der gik ud fra kysten. Vi var måske 400 m fra den. Svend tog et første billede, og så kørte vi nærmere. Vi holdt bag ved et forladt hus, og Svend listede sig nærmere i læ af hus og buske, men til sidst gik han på et åbent område. Den var helt ligeglad med Svend, for i mellemtiden var 2 store svartbag (måger) begyndt at chikanere den. De dykkede ned i hovedet på den adskillige gange, og tilslut fik de den på vingerne. Jeg fulgte dramaet lidt længere væk, men det var spændende.

Næste programpunkt hed: Indkøb, og vi fik rådet bod på den lave beholdning af proviant.

Og så stod programmet på sejltur ud omkring en ø med fuglefjelde. Der ruger ca. 140.000 fugle der. De fleste individer er søpapegøjer, men de andre almindelige søfugle, var der også. Og så var der havørne. Det meste af tiden kredsede der 1 eller 2 i luften, men guiden var ikke tilfreds. Så slog han på skroget af båden, og pludselig var der 6 havørne plus en ravn, der svævede over alle søfuglene. Et virkeligt imponerende skue.

Det var en noget vuggende omgang ombord på kutteren, men det var ret fantastisk.

Vi har bevæget os lidt sydpå, men har kun kørt 123 km i dag, så med den fart, vil det tage lang tid at komme til Thisted.

Håber, at alt er vel derhjemme.

Kærlig hilsen Svend og Anna

Ørsvågvær på Lofoten

Tirsdag d. 21.juni

Hej

Så kom vi til Lofoten, og der er gået luksus I os! Vi fandt ud af, at det sted vi havde bestilt, lå meget ucentralt, så vi ringede og meldte afbud og har valgt et hus med både bad og toilet. Luksus! Vores altan udenfor er sådan, at hvis vi havde lyst, kunne vi kaste fiskesnøren i vandet derfra.

Det meste af dagen har vi ellers brugt på at køre rundt på Vesterålen. Vi har kigget efter fugle, og her blandt andet set en stormmåge med unger og 2 par nordiske lappedykker. Kunst er det også blevet til. De har mange skulpturer, lavet af internationale kunstnere, der står rundt omkring i landskabet her i Nordnorge. Et lille besøg på et Bygdemuseum, hvor der bl.a. var udstilling af nogle meget spændende fotos af nordlys. Og så har vejret været anderledes i dag. Skyerne har hængt noget langt nede over fjeldene, og det har givet et specielt lys. Men også smukt. Sidst på dagen, har der været lidt regn, hvad de melder mere af i morgen, så dagen er måske dømt til museumsbesøg. Det er heldigt, at vi er nær Svolvær, hvor der er den del at kigge på.

Hilsner

Svend og Anna

Ørsvågsvær onsdag d. 22. juni

Hej

Det blev regnvejr, og vi har i dag ikke set de flotte, skarpe tinder, som Lofoten er kendt for. Men så har vi set så meget andet.

I formiddags startede vi med at gå i kirke. Det var vores første kirkebesøg på turen, men her tæt ved ligger Lofotkatedralen, Det er Nordnorges største trækirke. Jeg er ved at læse Herbjørg Wassmos bog Hundrede år. I den fortæller hun, at hun blandt andet fik inspiration til bogen, da hun fandt ud af, at hendes oldemor havde stået model til englen på altertavlen, der nu hænger i Lofotkatedralen. Den måtte jeg jo se, og det var en fin, meget enkelt kirke, sammenlignet med de templer, vi så på vores sidste lange rejse: Vietnam. Stor kontrast også der.

Dernæst gik turen til Svolvær, der er hovedby på Lofoten. Byen er præget af mange besøg af turister, mange gallerier og udendørs spisesteder og cafeer, men vejret var ikke til den slags. Byen har også et sted, der hedder Magic Ice. Et gammelt frysehus, der er lavet om til et multimedia show sted med isskulpturer, så nu har vi prøvet et stå ved en isbar og drikke drinks af glas, der var lavet af is. (Det var inkluderet i entreen.) Det var okay, men så heller ikke mere spændende.

Efter frokost hjemme i vores hytte kørte vi igen. Den gang startede vi med endnu et af skulpturerne rundt på øerne. Det er svært at beskrive, men smukt (se på billedet).

Dernæst gik turen til Henningsvær, som kaldes Lofotens Venedig. Det er et lille fiskesamfund helt ude på nogle små øer. Samtidig måske det mest betydningsfulde sted til forarbejdning af de store fiskemængder. Det var et spændende sted! Et hus med udsøgte ting af en lokal keramiker og en lokal glaspuster, rigtig mange gamle fredede huse fra storhedstiden, men mest et meget imponerende sted, hvor der både var en meget fin malerisamling fra den norske guldalder, fotos og mange små sjove optegnelser om fiskeriet i byen fra tiden omkring århundredeskiftet og sidst, men ikke mindst et pragtfuld billedshow. For en gang skyld stille og roligt, og krydret med nogle vidunderlige portrætter af nuværende beboere i gang med deres daglige færden.

Da vi kom hjem til vores campingplads ville Svend køre til til en position, hvorfra vi kunne få et ordentligt billede af vores hytte. (se billede) Da han gik rundt var der pludselig et strandskadepar, der havde 3 små dunede unger. Jeg måtte selvfølgelig også se dem. Man behøver ikke altid at være ude og lede efter fuglene, men hvor er det dejligt at se så mange unger eller kyllinger som nordmændene siger.

Jeg har haft lang tid til at skrive, for Svend har lavet aftensmad imens, og det tager lang tid på 2 kogeblus. ….Spisepause…. I aften har vi fået frisk, stegt marineret laks, kogte nye franske kartofler, rå gulerødder og en Lofoten fiskesauce (en af de bedre pulversauce). Dertil en chilensk vin købt på Vinmonopolet i Svolvær - danske priser x 3. Men hvad betyder det, når vi udelukkende laver maden selv. Det var en af de bedre middage, men der var gode forretninger i Svolvær i formiddags.

Jeg håber ikke, at I er faldet i søvn over den lange smøre, men så meget kan nås på en halvtrist regnvejrsdag.

Kærlig hilsen

Svend og Anna

Ørsvågsvær d. 23. juni

Hej

Det er blevet Sankt Hans aften, men det giver ligesom ingen forskel for os.

Dagen startede med tungthængende skyer og småregn, men efterhånden er det klaret op og lige nu skinner solen. Det betyder, at vi også har set de øverste dele - fjeldtoppene - af Lofoten i dag. Et landskab er nu smukkest i sol.

Vi startede dagen med at køre ud til en strand, hvor der er store rullesten. Det er samtidig et sted for en skulptur. Da vi efter ca. 13 kilometers afstikker fra hovedvejen på en meget smal vej, skulle vi gå en lille kilometer inden “hovedet” var der. For skulpturen er et “almindeligt” hoved i naturlig størrelse, men når man går rundt om det ændrer det udseende. Snart er det en abstrakt ting og snart et ansigt, der pludselig står på hovedet. Man ser altså forskellige ting ved at beskue det samme objekt fra forskellige vinkler. Meget spændende!! Men de sætter ikke deres kunst ved alfarvej. Et andet sted måtte vi opgive at finde kunstværket.

Det var for øvrigt et rigtigt dejligt sted, hovedet var. Noget barskt, da det småregnede og blæste, men pludselig blev det mildere, fordi blæsten holdt op. Der var også en del fugle på stedet.

Vores videre færd bragte os helt ned til det nederste af Lofoten, i hvert fald den del der er vej på. Stedet hedder slet og ret Å. Denne sydlige del er spændende, fordi der ligger så mange ret autentiske “fiskevær“ dvs. små fiskehavne med mange små huse og træbroer lavet på pæle ud i vandet. Lofoten er her mange små øer, der er bundet sammen med mange broer og en enkelt stor tunnel under vandet. Landet er høje fjelde, så også her er der lavet tunneller for at lave rimelige veje, og der hvor der er lidt plads i de mange bugter og vige, er der så et fiskevær. Pladsen er virkelig udnyttet. Det er charmerende, og ville selvfølgelig være endnu mere tillokkende i varme, hvad man faktisk har her, blot ikke lige nu.

I morgen sætter vi kursen mod fastlandet igen. Vi har bestilt færge og skal sejle 3½ time, før vi er i Bodø.

Ha’ det godt derhjemme.

Kærlig hilsen

Svend og Anna

Saltstraumen ca. 30 km fra Bodø

Fredag d. 24. juni

Hej

Dage startede med at vandet uden for hytten tjente som spejl for de solbeskinnede klipper, men det varede højst et kvarter, så var der igen bevægelse i vandet. Det skyldes måske de ret betydelige tidevandsstrømninger, der er her i Nordnorge.

Efter oprydning ventede der os et par timers kørsel til færgen, men selv om vi kørte der i går, så vi landskabet på en anderledes måde, da sigtbarheden var meget bedre i dag.

I dag kom vi forbi folk, der var i gang med at tage tørfisk ned i beholdere på ladet af en traktor. Ved færgehavnen var der en fiskefabrik, og der kørte vi heldigvis hen, for så så vi, at de stod og skar dem fri (de hænger 2 og 2 sammen over en pind), bundtede dem pænt på paller, og så er de formentlig efter en indpakning klar til eksport. Jeg må indrømme, at jeg føler mig ikke fristet, Men italienerne bruger bl.a. dette tørrede torskekød i en af deres nationalretter. 1 kg tørfisk bliver til 5 kg. spisefisk, når det har stået i vand et stykke tid.

Det var en meget søvndyssende færgetur. Vi havde begge taget en søsygepille, da det jo var 3½ time på åbent hav. Men i dag var havet helt roligt, og der var meget varmt i salonen, der var eneste opholdssted indendørs. Så vi sov en del undervejs.

Her på fastlandet virker landskabet umiddelbart noget kedeligt, når man kommer ude fra øerne, men det fortsætter ikke, det ved vi.

Vi har valgt denne campingplads, fordi den ligger i gåafstand til en af verdens stærkeste tidevandsstrømme, og det skal vi ned og kigge på nu.

Så er vi tilbage. Jeg havde forventet større strømhvirvler, men intensiteten afhænger af månefaser og andre ting, og i dag var det ikke så kraftigt, men 400 mio. m3 vand bliver dog flyttet med 20 knob i timen (ca. 37 km/t). Det er svært at fatte naturens kræfter, når det ser så fredeligt ud.

Nuhar vi bestilt en elgsafari kl. 22.00 i aften, så det bliver spændende, om vi får elge at se og fotograferet, men det ser I nok i morgen.

Håber alt vel derhjemme.

Kærlig hilsen

Svend og Anna

Mo i Rana den 25. juni

Hej

Vores “soven” ombord på færgen i går, kom os til gode i går aftes. Vi havde meldt os til en elgsafari i nærområdet af campingpladsen. Og vi fik set elg! Ca. 20 stk. Hannerne taber jo deres gevirer, og de er ikke helt udvokset endnu, men vi så dog en helt tæt på med et pænt stort gevir, men den forsvandt selvfølgelig før Svend fik den fotograferet, så I må nøjes med nogle af de andre billeder.

Midnatssolen har i de sidste dage været noget reduceret, da det har været overskyet, men omkring midnat, da vi kom tilbage fra elgturen, var det ikke meget mørkere end midt på dagen og solens stråler kunne ses på nogle af de højere fjeldtoppe. Vores naboer, der forøvrigt var fra Rusland, var lige kommet nede fra strømmen med 5 fisk, de lige havde fanget. Dem skulle de til at gøre i stand. Vi var sammen med en tysker og en belgier på elgturen, men engelsk er det fælles kommunikationssprog uanset, hvor man kommer fra. Men vi forsøger at bruge dansk/norsk med nordmændene, og det går også nemt med at forstå hinanden. I det meget internationale miljø er vi forundret over, hvor få danskere vi møder.

Dagen i dag er vi så igen kommet en lille nyk sydpå. Vi valgte E6 op over Saltfjeldet. Det er utroligt med disse store vidder. Vejen var på det højeste sted godt 6oo m.o.h. men da vi stadig er ret højt mod nord, er der kun enkelte små pile- og birkekrat, og man kan se, at mange steder er sneen lige smeltet, da græsset slet ikke er kommet i gang med at gro endnu. Samtidig kan vi se, at nogle små bærplanter allerede har dannet nye røde bær. Naturen er utrolig.

Vi holdt og gik en tur på Saltfjeldet, men der var ikke så mange fugle hjemme. Vi så en lille spændende en, men den fløj også for hurtigt, og når vi ikke når at få et billede, og vi ikke kender fuglen, er det svært at artsbestemme. Men pyt!

Kærlig hilsner

Svend og Anna

Mo i Rana

Søndag d. 26. juni

Hej

Så er det blevet søndag i vores 3. ferieuge. Vi har brugt dagen på brætur til en af Svartisens 60 bræarme. Svartisen er Norges næststørste “isklump“. 370 km2.

Efter en længere køretur ind i en dal, skulle vi sejle med en lille motorbåd til den anden ende af søen, og herfra var der kun benene at satse på. I brochurerne står der, at der er 3 km at gå, og at det er en meget velafmærket sti, og at det er for alle. Efter at have vandret turen er vi ikke helt enige. Det tog os 5 kvarter at komme dertil, hvor der var et rigtigt flot udsyn til bræen. Svend skulle lidt tættere på og gik yderligere et kvarter, men var stadig ikke helt tæt ved. Det var en anstrengende tur, hvor man hele tiden skulle være opmærksom på, hvor fødderne blev placeret, da vi næsten hele tiden gik på bar fjeld, og der var en del stigning, hvad vi danskere jo ikke lige er vant til. Men det var anstrengelserne værd. Bræen var meget flot. Masser af blåis, mange huller og sprækker og masser af skulpturelle former, og så alt det vand, der buldrer ud af en sådan ismasse. Her kan jeg meget bedre se og forstå naturens kræfter end forleden, aften da jeg kiggede på strøm i vandet. Selve traveturen var også landskabsmæssigt meget spændende, idet vi jo gik på de klippeformationer som en større bræ tidlige har skuret og formet.

Da vi kom tilbage til bilen efter en sejltur på søen, var vi faktisk parat til at komme “hjem” til hytten. Men det er en god træthed og også tilfredsstillende, endnu engang at have klaret en fysisk udfordring.

Inden hytten blev det dog til en tur til centrum af Mo i Rana, for 15 m ude i fjorden står endnu en af skulpturerne i Skulpturlandskab Nordnorge. Det er en 10 m høj Havmand. Men han er ikke så spændende, som de skulpturer, vi så på Lofoten.

Svend har brugt en del tid og energi på at uploade billeder til bloggen, men har nu erkendt, at der en eller anden fejl ved bloggen, så ind til videre må i nøjes med mine ord. Svend håber meget, at det lykkes senere.

Kærlige hilsner

Svend og Anna

Tronheim mandag d. 27. juni

Hej

I dag vågnede vi op til en fuldstændig blå himmel, men der er kommet skyer i løbet af dagen. Temperaturen har ind i mellem været oppe på 23 grader, hvilket er uvant. Temperaturen har i lang tid oftest befundet sig omkring de 12 grader.

I dag er også den første dag i lang tid, hvor vi har ladet bilen spadsere nogle kilometer. Det er blevet til omtrent 500 km i dag. Den første strækning var stadig smuk med høje snespættede fjelde, men jo længere sydpå vi er kørt, jo mere afrundede og lave bliver fjeldene, dalene bliver bredere og de sidste par hundrede kilometer er det landbrug, der har præget billedet. Vi har passeret en del kartoffelmarker, hvor planterne er så langt fremme, at vi kan se det er kartofler, kornmarker, der dog ikke er ret langt fremme (nordpå så vi, at de såede korn) og vi har endda set en rapsmark, der var tæt ved at være i blomst. Men ellers er den mest udbredte afgrøde græs.

Men vi kunne ikke stå for et skilt, hvorpå der stod: Jordbær. Et pund kostede 40 kr., men vi er vel på ferie. For øvrigt er fødevarepriserne ikke så afskrækkende som før. I dag har vi købt en norsk agurk til 9,95. Men andre ting har nogle utrolige priser.

Deres grøftekanter står fantastisk frodige. Vild kørvel står høj og flot overalt, men også mange blomster, og mange steder ser vi orkideer. Rundt om deres huse og gårde blomstrer syrener, men jeg har bemærket, at bladene er anderledes end på vore syrener.

Vi smed vores ting ind i en hytte 17 km uden for Tronheim midt på eftermiddagen, og så kørte vi ind til byen. Målet var Nidaros Domen. Det er en imponerende bygning, smuk i sin enkelhed, men meget dunkel, hvilket skyldes de meget smukke glasmosaikker, der sidder i samtlige vinduer.

I det hele taget så Tronheim ud til at være en spændende by, hvor der er gang i mangt og meget. Vi har læst, at der studerer 25.000 unge i byen, der på 170.000 mennesker, så det sætter selvfølgelig også sit præg. Men vores dag, var mere eller mindre brugt, og vores tur er ikke baseret på cafebesøg, så det blev kun til et kort indtryk af byen.

Kærlig hilsen

Svend og Anna

 

Dovrefeld den 28. Juni

Hej

Aftenen i går var som en af de rigtig gode sommeraftener i Danmark. Vi sad ude på vores “lille terrasse” indtil vi gik i seng - dog afbrudt af en gåtur ned til vandet.

Dagen i dag startede til gengæld med en ordentlig regnbyge, men det lysnede heldigvis efterhånden, som vi kom sydover.

På turen gjorde vi holdt ved nogle enorme jættegryder. De er blevet skabt ved, at sten er blevet malet rundt af strømmen og igennem årtusinder har de udhulet klipperne til gryder. Endnu et eksempel på naturens kræfter.

Vi gjorde også holdt ved en ret ny spændende kirke i Hjerki. Den blev indviet i 1969, og tjener som fjeldkirke dvs. gudstjenester om sommeren, til jul og påske, hvor mange nordmænd e på fjeldet, og så fik vi at vide, at den var vældig populær til barnedåb og bryllupper. Det forstår jeg godt. Jeg bliver altid fascineret, når jeg oplever bygninger, hvor der er kræset for alle detaljer. Det for uden er det en pilgrimskirke. Denne kultur er også blevet mere udbredt i Norge. Her er endemålet Nidaros Dom i Tronheim.

Og nu bor vi her oppe på Dovrefjeld. Et kæmpe fjeldplateau og her blæser meget. Vi bor vel i ca. 8oo-900 meters højde. Hen over Dovrefjeld går E6 og jernbanen, der går fra Oslo i syd til Bodø i nord. Jeg har iagttaget de høje sneskærme og kan ikke lade være med at tænke på, hvor besværligt det må være at holde trafikken kørende om vinteren.

Samtidig er det utroligt, at dette ufremkommelige fjeldområde er blevet passeret af 2 danske konger tilbage i 1700-tallet, og at der ligger gamle fjeldstuer på Kongsvold, der dateres til 1720.

Vi har besøgt et meget omtalt fugleområde - endda med et fugletårn - her i eftermiddags. Men resultatet var ret bedrøveligt. Efter 1,8 kilometers gang gennem meget fugtigt jord og på gangbroer, kom vi til fugletårnet, og vi kunne ikke se en fugl. Så vi gik tilbage i bevidstheden om, at vi er forvente i Thy. Der kan vi næsten altid komme tæt på fuglene.

Så kørte vi til et nationalparkcenter. Vi bor nemlig i et område, hvor ikke mindre end 3 nationalparker støder op til hinanden. På vej dertil så vi så pludselig 2 traner ganske tæt på vejen. De vidste ikke, at de skulle være i det beskyttede område. Det var lidt af en overraskelse at se dem så tæt på her i sommerperioden. Når vi har set dem ved Hornborgasjöen i Sverige om foråret, har de absolut været grå , sort, hvid og rødt på baghovedet. Her så vi pludselig 2 fugle, hvor ryggen var brun. Det var en god oplevelse.

Dette må være alt for i dag.

Kærlige hilsner

Svend og Anna

Dovrefjeld onsdag d. 29. Juni

Hej

I dag har vi fået en oplevelse, som vi overhovedet ikke havde planlagt, men vi har ladet os friste af mange spændende omtaler i brochurer og en artikel i turistavisen. Vi har været på moskussafari, og vi så 6 dyr på ret nært hold (200 - 300 m). Det foregår IKKE som en safari i Kenya, hvor vi bare satte os ud i bilen.

Efter en introduktion i Hjerkin gamle stationsbygning - jeg kommer tilbage til den bygning senere - kørte vi ud til et sted langs E6, hvor det var muligt at parkere, og så var det på gå-ben resten af tiden. Vi skulle krydse både jernbanen og en elv, og det klarede vi næsten samtidig, idet vi kunne gå over elven på jernbanebroen, der havde en lille gangbro ved siden af skinnerne. Efter at vi var kommet ned fra jernbanen, var vi på fjeldet. En brøkdel af tiden fulgte vi en sti, noget af tiden en vej, idet området stadig er et militærområde, men det meste af tiden gik det ud over fjeldet, gennem birke- og pilekrat, krydsende små vandløb og med fornemmelsen af blødt, blødt mos under støvlerne. Vi har travet i ca. 1100 meters højde, og turen tog med diverse pauser til studier af dyr, planter og madpakke 4 timer. Vi blev noget nostalgiske under turen. Vi tænker begge på vores hel unge dage, hvor vi vandrede på højfjeldet i Jotunheimen. Men turen var både kræfter, tid og pengene værd, for vi havde jo en guide med os, der kunne finde dyrene til os. Moskusokserne er nogle mærkelige dyr. Deres lange pels blæste så meget, at det på nogle af dem, næsten ikke var til at se for og bag. Men en super tur i ca. 15 graders varme og let overskyet vejr.

Da vi sagde farvel til vores guide, sagde han, at det var dejligt, at der var nogle danskere med på turen. Det var sjældent. Det var oftest tyskere og hollændere, hvilke 2 grupper også var repræsenteret i dag. Vi spørger stadig os selv, hvorfor vi møder så få landsmænd, og aldrig på nogle af de ture, hvor vi har betalt for en oplevelse. Forventer vi, at tingene skal være gratis?

Tilbage til Hjerkin stationsbygning. Langs jernbanen her over Dovrefjeld er der flere gamle, meget smukke træbygninger, som nu er fredet. Bygningen i Hjerkin ligger i 1036 meters højde og blev bygget i 1939. Her er virkelig INGEN by, og hvor ofte, der står passagerer af og på, ved jeg ikke, men toget holder, hvis man beder om det. Det er forunderligt at opleve denne krydsning af gamle traditioner og så højfjeldet med den barske, uforfalskede natur.

Vi har lige været oppe i hovedbygningen på campingpladsen og købt 2 “nystegte” vafler med rømme (norsk udgave af creme fraice) og jordbærsyltetøj. Så kan det ikke blive mere norsk, og Svend udtrykker, at det smagte himmelsk. Vi har ikke set på en bøtte rømme og læst procenten, så vi har bare nydt smagen!

Kærlig hilsen

Svend og Anna

 

Lom torsdag d. 30 juni

Hej

Da vi vågnede i morges og skyerne hang helt nede, og de tilmed gav regn fra sig, følte vi os ekstra heldige, at vi fik vores moskus-tur i tørt og godt vejr. Vi ville være blevet gennemblødte i dag.

Vores plan var at køre lidt sydpå og så op på fjeldet et sted, vi var blevet anbefalet, som værende god til fuglekiggeri. Der var bare lige det minus, at det var begyndt at regne igen, og sigtbarheden var meget lille. Vi fik dog set nogle rigtige flotte hjejler, men vendte om og kørte ned i dalen igen. Vi kørte lidt længere sydpå, og det regnede stadigt. Måske var vores held med hensyn til tørvejr sluppet op. Vi snakkede om, hvad vi skulle. Mod vest så det ud til at være lidt opklaring, og samtidig havde vi lyst til at gense Lom og Raudbergstulen i Jotunheim. Og efterhånden stoppede regnen, og jeg sidder uden for hytten i Lom og skriver. Raudbergstulen var tidligere et meget primitivt, lille hytteområde. Der var vandpumpe på fjeldet mellem hytterne. Det ligger i 980 meters højde, og det var mit første møde med Norge i 1967 og Svend var der første gang i 66. Så det var ren nostalgi at besøge stedet, der i dag er et stort flot højfjeldshotel med hytter. Det var svært at kende, men beliggenheden er stadig lige pragtfuld.

Vi har dog lejet en hytte nede i dalen i Lom, hvor der bl.a. er en flot stavkirke. Den emmer af vikingetid.

I dag har vi rigtig oplevet megen vand i elvene. Der, hvor der er plads, fylder elven hele dalen, og der, hvor den bliver presset sammen af klipper, er der en utrolig pres på. Elven her ved hytterne har vi tidligere oplevet som krystalklar, i dag er den virkelig grumset pga. alt det materiale, den river med sig. Et af billederne viser et sted, hvor 2 vandløb løber sammen. Man ser tydelig farveforskel, om det er smeltevand eller mere stilleflydende vand fra fjeldene.

Min udsigt, når jeg kigger op fra tasterne, er bare flot. Mange af hytterne er gamle hytter med træudskæringer og gammel byggestil, og det høje markante fjeld her i Lom er imponerende. Og så har jeg også udsyn til stavkirken.

Her er for øvrigt ret livligt, da der bor mange børn/unge her. De kom ved 5- tiden gående med deres slalom ski og snowboards, og nu kører nogle af dem skateboards. De har stået på ski ca.35 km herfra.

I morgen er natlogien bestilt. Vi skal de sidste 2 nætter på vores tur bo hos bekendte i Tretten ved Lillehammer. Det er folk vi har lært at kende via folkedans helt tilbage fra 70’erne.

Så hermed tak til eventuelle læsere, for at I har fulgt os.

Kærlig hilsen

Svend og Anna

NB: Vi skal for øvrigt også i aften have norske jordbær. Uhm!!!!

Larvik søndag d. 3. Juli

Hej

Jeg er blevet underkendt, så derfor kommer der en beskrivelse af de sidste dage.

Det blev regnvejr i Lom i løbet af natten, så skyerne hang stadig langt nede, da vi pakkede bilen og kørte mod Gudbrandsdalen. Vi holdt ind ved stavkirken i Vågå, men den var lukket pga. begravelse, men kirken kunne dog ses udefra. Derfor var vi noget rundt på kirkegården, og fik øje på 3 sjagger-unger, der forsøgte at flyve op på gravstenene, dog ikke hver gang med lige stor succes.

Da vi havde god tid, tog vi en omvej op over Per Gynt Vejen. Det var desværre blevet regnvejr igen, så udsigten var ikke så stor som ønsket, men det var utroligt grønt og frodigt deroppe. Vi har efterhånden fået indtryk af mange forskellige typer højfjeld. Vi var også en smut forbi Fagerhøj, hvor vi har været på lejrskole med Thylands Ungdomsskole mange gange, men stedet var lukket pga. ferie, så vi traf ingen. På vej ned fra fjeldet kom vi forbi Skeikampen. Vi var enige om at skihejs, skibakker og uskønt byggeri til at huse skituristerne, ikke pynter, men nærmest skæmmer naturen. Her om sommeren er der ikke et snelag, der skjuler det værste.

Vi fik også lige et sidste indtryk af vandmasserne i Elven i Gudbrandsdalen. Vi holdt ved 2 vandkraftværker, og de havde begge åbnet for de sluser, de kunne, for at lede overskudsvand uden om turbinerne. Der var virkelig tryk på.

Så var næste projekt at finde Winge Gard, hvor Arne og Reidun bor. Det var mange år siden, vi havde besøgt dem sidst, så det var lidt spændende, om vi kunne finde det, men pludselig gik Reidun i vejkanten og plukkede blomster sammen med Sara - et barnebarn.

Det blev et rigtigt, dejligt besøg. Ud over at besøge Arne og Reidun og nyde deres gæstfrihed og Reiduns gode mad bl.a. hjemmebagt fladbrød, multebærmarmelade, tyttebærsyltetøj og hjemmebagte kager, for at nævne noget, fik vi besøgt Tora Kristin og Ola, datter og svigersøn, der nu bor meget tæt ved. Vi var også på besøg i den moderne stald med malkerobot, som Per Hatland har etableret sammen med 4 andre unge landmænd. Det er den måde, man tackler udviklingen i landbruget, der ligger i ca. 500 meters højde i Norge. Endvidere var vi så heldige, at Sara skulle hentes af hendes mor, så vi fik også snakket med Åslaug. Det var rigtig godt, at mødes med deres “børn”, som selvfølgelig nu er voksne.

Lørdag var det på tale med en travetur på fjeldet, men vejret var bare for vådt, så i stedet skulle vi prøve at finde en sæter, der stadig er i drift. Det lykkedes også, men gederne var gået langt væk for at æde, og folkene var ikke hjemme, men vi fik et indtryk. Vi besøgte også en sæter med 23 køer, som blev passet af en familie hele sommeren, men heller ikke her var dyrene hjemme. Da man ikke har strøm på fjeldet, har man en generator til hjælp, når køerne skal malkes, og de havde en stor afkølet tank, som tankbilen kom og tømte. Der var altså ikke en osteproduktion eller lignende. Familien havde dog ingen strøm i deres hus, men havde en gasdrevet køleskab, men at leve som sæterpige - her en familie - er meget et spørgsmål om livsstil. Selv om man får tilskud, hvis man sætter dyrene på sæteren om sommeren, bliver der færre og færre, der bruger sæteren til dyr. Hvis ikke, så kan man få en gang græshøst til vinterfoder, og hvert lille bidrag til foderet tæller, når det er landbrug i fjeldet.

Vi fik også indtryk af, at det virkelig har regnet meget på det sidste i området. Jorden var meget fugtig. På vores tur rundt på fjeldet, hvor man har imponerende mange veje, så vi en elg.

Lørdag aften var hele familien, inklusiv os, samlet omkring langbordet. Bare “koseli”.

I dag hang skyerne helt ned omkring gården, så det var tæt tåge, da vi satte bilsnuden mod dalen. I dalen var der heldigvis ikke tåge, så turen til Larvik gik fint, og det lader til, at overfarten bliver rolig. Så nu mangler snart kun turen fra Hirtshals til Hundborg og en rigtig, rigtig spændende tur er til ende.

Kærlige hilsner

Svend og Anna