Vietnam 2011

Anna og Svend Hamborg, Thisted

 

hamborg@live. dk - anna.hamborg@skolekom.dk

 

Vietnam 2011

 

Hej

Her kommer en beskrivelse af turen til Vietnam fra den 18.2. - 6.3.2011.

Anna & Svend Hamborg

 

Lørdag d. 18. feb.

Hej alle derhjemme

Så er vi godt ankommet til Hanoi i Vietnam. Turen tog alt i alt 19½ time.

Vejret her er rigtig godt. Det er overskyet, men ca. 20 grader, så det er okay.

Vi bor på et rigtig godt hotel midt i det gamle Hanoi, og lige så snart vi træder ud af døren, som bliver åbnet at 2 unge mænd, er vi midt i et folkeliv uden lige. Det er vores indtryk, at de familier, der har de små butikker nærmest lever på fortorvet uden for butikken. Børnene leger der, bedste sidder og strikker og jeg har endda set et par stykker, der var igang med at se hinandens hår igennem. Formentlig lusejagt.

Gadekøkken er et begreb, det er umulig at undgå at støde på. Alle der ejer et par colaer, et gasbrus til at varme vand til te og så et par stykker af de uundværlige små plastikskamler, kan åbenbart lave et serveringssted. Vi kommer lige gående hjem fra et restaurantbesøg, hvor vi har spist. Vi er kommet om ved mange folk, der bl.a. sidder og laver fondue, på disse små steder. Det vrimler med folk, men det er selvfølgelig også lørdag aften.

Et andet begreb, der virkelig bliver sat til overvejelse, er befordring. Her i Hanoi er der en sand bisværm at scotere, foruden en del biler og cyklister. Færdselsregler er der derimod tilsyneladende ikke så mange af. Alle kører frem i et kryds, men på mirakuløs vis, passer alle på, og der sker ingen sammenstød. Forøvrigt kan alt og alle læses på en scoter. Vi har set flere familier med far, mor og 2 børn på en scoter.

Jeg slutter nu. Sengen trækker, da det kun blev til få timers søvn i flyet.

Hilsner fra

Svend og Anna

Søndag d. 20. feb.

Dagen har været meget spændende.

I formiddags var vi ude i et meget officielt område med bl. a. Ho Chi Minhs mausolæum. Godt nok, men det var meget mere spændende at komme ud i en landsby bagefter. Her var vi på besøg hos en familie og hørte noget om deres forhold og så deres boglig. Landsbyen ernærer sig ved produktion af rispapir der bruges i madlavningen. Det var virkelig autentisk. På vejen ned til den lille pram, der skulle sejle os over floden til landsbyen, kom vi om ved en "arena", hvor der foregik hanekamp. I landsbyen besøgte vi også en meget spændende gammel tempel.

På floder var der også nogle meget primitive både, der drev en meget speciel form for fiskeri. Kvinderne brugte fødderne til at ro årerne, så de kunne bruge hænderne til at trække linen op.

Frokosten blev indtaget hos en middelklasse familie, der som indtægt bl.a. havde denne servering for gæster. Her fik vi rundvisning i huset. Et helt værelse blev brugt til et stort alter, billeder af forfædrene m.m. Det er virkellig vores indtryk at dyrkelsen af forfædrene har en meget væsenlig betydning for dem. I mange butikker er der små altre med blomster og offergaver ved. Dette er en del af den buddistiske tradition. Svend prøvede hos familien et glas "snaps" krydret med søstjerner, børsteorme og andet ulækkert fra havet. Tanken om at drikke det var være end smagen.

I morgen skal vi sejle og overnatte på Halong bugten. Vi har fået at vide, at det er en ganske anden slags skib, end den der gik ned i sidste uge. Derude kan vi ikke komme på nettet, så i morgen skriver vi ikke.

Onsdag d. 23. feb.

Så er der et hul i programmet, hvor vi kan få tid til at få lidt styr på alle vore oplevelser.

Vi har haft en meget spændende tur på Ha Long Bugten. Vi boede på et dejligt skib, med plads til til 52 gæster. Man er meget opmærksom på sikkerheden og vores guide forlangte, at vi havde de nye sikkerhedsveste på hver gang vi skulle over i en mindre båd. Den største oplevelse var at sejle rundt i små primitive både blandt "husbåde" ude i en af de flydende landsbyer - ude på havet - og sejle igennem klippehuler og frem for alt bemærke den fantastiske stilhed, der står i skærende kontrast til lydniveauet i Hanoi.

I går aftes kom vi så efter en times flyvning til Hue, der er deres gamle kongeby. Vejret er blevet betragtelig varmere og her er mere frodigt med bl.a blomstrende orkiderer end i Nordvietnam, selvom vi godt kan se, at det er forår. Rismarkerne som vi så blive tilplantet i nord, er meget længere fremme i deres vækst her.

Vi bor på et luksushotel fra den franske kolonitid. Vores frokost her i dag indtog vi på en helt fantastisk restaurant, der var bygget på pæle og ikke havde vægge - den skal ses - Vi bliver rigtig forkælet.

Dagen i dag står i kongernes tegn. Vi startede med at sejle på Duftenes Flod i en dragebåd, kongens bådtype. 2 både var sat sammen til en slags katemeran. Det klarede vi uden redningsveste, men det var en båd af en anden kaliber end den båd, der kæntrede i Dk.

Dernæst besøgte vi Kongebyen, der kan sammenlignes med den Forbudte By i Being. Meget er beskadiget og ødelagt af deres mange krige, men man restaurerer så godt man kan, for de penge man bl.a. får doneret fra udlandet. Det var en meget fin oplevelse, og overalt er der smukke træer og masser af buske og træer, der er beskåret til bonsai. Efter frokost besøgte vi en af de sidste kongers mausoleum. Utroligt, at det blev færdig i 1932. Det er forståligt, at vietnameserne ikke kan lide deres konger, der i den grad udsultede folket og levede i rigdom.

Vi har en meget dygtig og sympatisk guide fra Dk. og en tilsvarende Key fra Vietnam med os hele tiden. De er begge meget gode til at fortælle, også om svære emner som buddisme, så specelt mine øre er sat på en stor opgave. Svend går til tider sine egne veje for at fotografere.

Vi håber alle har det godt derhjemme. Jeg skal nå et bad, inden vi skal til Kongelig middag her i aften. Vi får se, hvad det er.

Hilsner

Svend og Anna

Torsdag d. 24. feb.

Hej derhjemme

Tak for hilsner på blokken. Det er rart at vide, at der nogle modtagere på den anden side af jorden.

Så har vi flyttet os igen til endnu et superlækkert hotel. Vi bliver noget forvente.

Dagens "farlige" indslag var en cykeltur i Hue. Alle havde Vietnams røde flag med en gul stjerne i cykelkurven, vi havde kinesik guide forrest og dansk guide bagerst plus 2 på scooter til at passe på os og vifte med flaget, så vi alle fik drejet de rigtige steder. Men det var en udfordring! Ikke fysisk, men at skulle til venstre i et kryds med 3 vejbaner og alle bare kører frem, ja, det er en udfordring man ikke får i Thisted. Men det gik godt! Alle kører, holder øje med hinanden og alle kommer frem uden at stoppe og blive torpederet.

Vores cykeltur gik ud til en rigmandsvilla, der huser en familie, hvor manden har været højt placeret i militæret under krigen mod amerikanerne, fået 8 skudsår og her efter krigen er blevet belønnet med en stor, flot bolig. De lejer på timebasis deres hus hus ud til Mrs. My, der laver kokkeskole, så en stor del af vores frokost i dag har vi selv lavet. Spændende. Det vietnamesiske køkken er noget lig det kinesiske med mange små retter, men der er en markant forskel fra nord og her til midt. Her bruger man flere krydderier, og det behager vores smagsløg godt.

Eftermiddagen har i bus bragt os over bjergpas til hvad der tidligere var det nordlige af Sydvietnam. Vi er i en gammel handels- og silkeby, så måske lader jeg mig friste. Der er masser af små butikker med metervarer i silke, så.....

Hilsner fra

Svend og Anna

Fredag d. 25. feb.

Hej igen

Når vi åbner computeren, står vejrudsigten for Herning på skærmen. Det er næsten absurt at se, når her er ca. 30 grader.

Dagen startede rolig, så der blev tid til en svømmetur i swimmingpoolen inden morgenmad.

Hoi Ann er en historisk by, der er på verdensarvslisten, og havde sin helt store betydning som handelsby, da floden stadig var sejlbar med store skibe. I dag tjener man penge på turisterne, men folk er utrolig søde, imødekommende og den sidste butik vi handlede i, fik vi store knus, inden vi forlod stedet. Her er en dejlig afslappet atmosfære, og vi føler os meget trygge.

Vi har også gået en del rundt på det lokale marked. I middagspausen lagde mange af vietnameserne sig blot ned imellem deres varer, skubbede hatten op over hovedet og tog sig en lur. Det er dem vel ondt, jeg er sikker på, at de har en lang arbejdsdag.

Vi har også besøgt en Fair Trade butik, der er åbnet på privat initiativ her. Butikken beskæftiger mange handicappede, men laver meget fornemme ting i et meget fint design. Her købte Svend min fødselsdagsgave, så nu er jeg fri for at bekymre mig mere om det :-)

Hoi Ann er også stedet, hvor guiden har en "elskerinde". Det passer ikke, men vi har fået vasket tøj hos en kvinde, han kender. Hun er et godt eksempel på en vietnameser. I går sidst på eftermiddagen modtog hun en del poser med beskidt tøj fra vores gruppe. Her over middag da vi kom forbi, spurgte hun straks, om vi skulle have vores tøj, men vi skulle lige besøge en forretning inden. Da vi kom tilbage stod hun med et stort smil parat med vores pose med det rigtige værelsesnummer (uden vi havde sagt det). Tøjet er rent, fint og strøget, og vasken kostede i alt 40 kr.

Vi kan i det hele taget godt lide at bruge penge her, da vi føler, at det er en meget direkte hjælp til folk. Men en ting er dyrt! Hvis vi finder på at bestille en flaske rødvin til aftensmaden, har den, på en af de fine steder vi har spist, kostet 40 dollars. Det er jo en luksus importvare!

Som kontrast. Jeg har købt noget koreansk silke og er ved at få syet mig en kjole. Vi gik ud af forretningen ca. kl. 15 og og her kl. 17 skal jeg op op og prøve den, og kl. 18.00 skal den være færdig. Pris for stof og syning 30 dollars ca. 180 kr.

Slut for i dag, vi skal ud i landsby og spise vores aftensmad.

Svend og Anna

Lørdag d. 26.feb.

Hej derhjemme

Lige nu sidder vi i lufthavnen og venter på fly til Saigon, og aftensmaden skal indtags efter ankomst til Saigon.

I aftes var vi til koncert uden for en landsby. Det var vel at mærke frøerne i rismarkerne, der "sang" for os, da vi vandrede de 1½ km ud til landsbyen af en relativ smal betonvej. Det var en anderledes oplevelse, men meget intensiv.

I dag har et af de kulturelle input været besøg i et tempelområde, som champagerne har bygget. De er en af mindretallene i Vietnam. De kom til landet for flere tusinde år siden fra bl. Indunesien, og de er hinduer, så pludselig var det nogle nye guder og symboler at forholde sig til. Tempelområdet er meget forfalden og ødelagt, bl.a. takket være amerikanerne, der brugte området til at smide de bomber, som de ikke havde fået smidt, for deres væsenligste luftbasse lå meget nær derved, og de skulle ikke have bomber ombord ved landing. Templerne er selvfølgelig og¨så meget påvirket af vind, regn (3 m om året) og kraftig vegetation.

I de næste dage skal vi høre mere om den krig, som her hedder Amerikanerkrigen.

Det bliver lidt kort i dag, men vi skal snart til at boarde.

Hilsner fra

Svend og Anna

Søndag d. 27. feb.

Hej

Dagen har haft udgangspunkt her i Saigon. Vi kørte dog kl. 8 ud af byen for at besøge et af de steder Vietcong under krigen mod amerikanerne havde nogle af deres mange underjordiske gange. Vi så også adskillige af de fælder, som de lavede så de amerikanske soldater kunne falde deri og formentlig blive dræbt.

Området er i dag meget frodig tropisk skov, men alle træer er nye. For at finde vietcong spredte amerikanske fly afløvnings stoffer ud over området, hvilket selvfølgelig bevirkede, at alle planter gik ud.

Det gjorde et stort indtryk på mig at besøge området, og jeg tænkte ogå på vore amerikanske venner, som vi har besøgt Vietnam Memoriel Wall i Washinton sammen med.

Amerikanerne mistede knap 60.000 og vietnameserne omkring 3 mio. mennesker. Hvor er krig modbydelig!

Et af de mere folkelige indslag i dag har været hvilesteder langs landevejen, hvor man kan tage sig et hvil i en lejet hængekøje. Selvfølgelig under tag, så man er i skygge. Var det en ide for en driftig igangsætter i Thy, når vejret bliver lidt varmere?

På vejen ud til tunellerne fik vi en baguet - langt brød - med fyld. Vi delte 2 og 2. Halvdelen af bussen fik en meget Hot oplevelse. Der var åbenbart noget meget stærkt Chili i den ene del af brødet, så de følte både læber og mund brændte. Hos os var det Svend der fik "fornøjelsen" af oplevelsen, og han er ellers normal glad for stærk mad.

I det hele taget er det varmt nu. 36 grader, så vi sveder pænt, så jeg vil gå ud og tage dagens 2. bad, inden vi skal på en bedre restaurant og spise her kl.19.

Håber alle, der læser, har det godt.

Hilsner

Svend og Anna

Mandag d. 28. feb.

Hej igen

Fingrene klistrer næsten til tastaturet. Her er varmt, men her på det lækre værelse er der aircondition. Vi snakker om, at hovedparten af verdens befolning lever i sådan en varme, det er os der nogle kyllinger. Og så er her kun forår, men vi nyder det, selvom vi sveder.

I dag er vi kørt til Can Tho, der er en stor by ned ved den nedre del af Mekong floden.

Det meste af dagen har vi sejlet på floden. Vi blev serviseret med våde klude, lækker, lækker frugt, der bare var så dekorativt anrettet, te i små dekorative, firkantede kopper, vand og igen våde klude til sidst. Og så står de hele tiden og hjælper, når vi skulle af og på båden. Herude forstår de begrebet Service.

Vi var som sagt af båden nogle gange. 1. stop var i et gammelt hus, der var blevet opført af en mandarin - tidligere kongelig embedsmand. Flot, flot. Hvis I er interesseret i at besøge stedet, har de lige bygget et helt nyt hus til Bed and Breakfast.

2. stop var en lokal "slikfabrik". Meget primitivt, men hvor de dygtige og hurtige på fingrene. En arbejder, der stod og skar karameller i stykker brugte blot kanten af en plastik tallerken til at skære med. Hvorfor lave det kompliceret? Hver enkelt karamel blev pakket ind i både rispapir, der kan spises, og almindelig papir. De var hurtige på fingrene. Ingredienserne er bl.a. poppede ris, karamelmasse og nødder. Det smager rigtig godt

3. stop var frokoststedet. Rejsebureauet må have tilknyttet nogle dygtige lokale agenter, for ude i fattige landsbyomgivelser, dukker der pludselig en pragtvilla op, der er en dejlig restaurant.

Efter endnu et dejligt måltid gik vi ca. 20 min til bussen på små betonveje imellem små boliger. Pga. af vejret foregår det meste liv uden for, og det er utrolig let at komme i kontakt med folk. Et smil og man får et stort smil igen. De har ingen forbehold over, at man fotograferer deres gøren og laden.

Og så er vi jo midt i orkideland og andre pragtfulde blomster, og overalt vælter det op af jorden med alle mulige forskellige eksotiske frugttræer. Spændende.

Svend puster mig i nakken, han vil igang med at uploade billeder, inden vi skal spise vores aftensmad på en båd på floden.

Ha' det godt derhjemme.

Svend og Anna

 

Tirsdag d. 1. marts

Hej alle sammen

Så er det første marts og dermed starter foråret, eller hvad?

Vores dag startede med program kl. 6.00. Vi skulle sejle på Dragefloden, som den kaldes her ude, til et sted, hvor der er et stort frugtmarked. Det var igen en spændende oplevelse, at se hvordan de bor og handler på og ved floden.

For at finde ud af, hvad man hver især handler med, sætter man en stage op med den eller de frugter eller grøntsager man handler med. Enkelt, men effektivt.

Besøget derude sluttede med at vores båd lagde sig op ad en båd, der handlede med ananas. De blev skåret og til sidst del i kvarter, som vi så fik. Tænk om man kunne købe så søde og saftige ananas derhjemme.

Efter morgenmad tilbage på hotellet, stod den på buskørsel. Vi skulle køre ca. 400 km, men vi var først fremme 18.30. Det går ikke så hurtigt som i Europa. Øjnene var dog hele tiden godt underholdt af at studere folkeliv, planter og frugter. Ørerne blev også brugt til at lytte henholdsvis til musik og romaner.

Vi er nu kommet til det hotel, hvor vi skal være resten af tiden, indtil vi på lørdag skal køre tilbage til Saigon, hvor vi stadig mangler at se nogle ting. Vi kan se ned til Det Sydkinesiske Hav, der ligger for enden af hotellets have. Vi skal slappe af og bade, men der er heldigvis også meget lokalt liv at iagttage her.

Ha' det godt derhjemme.

Hilsner

Svend og Anna

Onsdag, den 2. marts

Hej alle

Dagen i dag har ikke været så begivenhedsrig som de foregående, men det er jo ogå meningen, at vi skal slappe af på dette dejlige hotel, der ligger lige ned til strandkanten.

Svend sidder ude på terrassen, og jeg sidder lige inden for den åbne altandør. Kl. er 21.30. Vi lytter til god musik leveret af et 4 mands dygtigt orkester, der spiller på plænen foran restaurantens terrasse og har bølgesvulpen i det fjerne.

Hotellet har også en golfbane, og det giver plads for noget fugleliv, og vi har tiden till at fotografere, så i dag har vi fået nogle rimelige billeder af bl.a. kohejre og hærfugl, men ellers må vi sige, at en fugletur ikke skal gå til de dele af Vietnam, vi har besøgt.

Det var alt for i dag, men Svend har udvalgt en masse billeder.

Hilsner fra

Svend og Anna

Torsdag d. 3. marts

Hej derhjemme

Så begynder ferien at gå med raske skridt mod sin afslutning. 1½ døgn mere her på badehotellet og så går det mod Saigon og koldere himmelstrøg.

Dagen har igen været meget afslappende, dog stod vi op kl. 6 for at gå på stranden for at se det lokale morgenliv. Det blev til en lang gåtur blandt folk, der trak net ind, lavede gymnastik i de mest fantastiske stillinger, gravede sig ned i sandet og en masse folk, der gravede i sandet for at finde muslinger, snegle og krabber. Det var ebbe, så der var en del blotlagt havbund.

Efterhånden var klokken så meget, at vi tog en taxa tilbage til hotellet for at nå morgenmaden. Taxaen kostede 35.000 dong. Omregnet er det ca. 11 kr.

Efter morgenmaden var det tid til at få nogle bedre billeder af bl.a. hærfuglen. I går opdagede vi, hvor den havde rede, så den var let at finde. I dag har vi også set et par silkehejre.

Efter frokost, solbadning og badning i poolen har vi cyklet en tur ind til byen igen på hotellets cykler. Vi besøgte et moderne indkøbscenter. Standarden lever ikke op til vestlig standard, men der er absolut ikke varemangel. I en boghandel var der masser af skolebøger til engelskundervisning, og fx Browns: Engle og dæmoner kunne købes som video. Rigtig mange steder er der internetcafeer, og så vidt vi har fået oplyst, er de eneste restriktioner omkring Facebook.

Dette må være nok for i dag. I morgen bliver sidste gang inden computeren bliver pakket ned.

Hilsner

Svend og Anna

Fredag den 4. marts

Hej

Så er det sidste kapitel i bloggen for denne gang.

Igen i dag stod vi tidlig op og tog en taxa ind til byens fiskemarked. Det var igen spændende at se. Nogle steder lå fiskene pænt og med is spredt ud over dem. Andre steder lå små fisk og rejer i store bunker på jorden og blev sorteret af en gruppe kvinder, der enten sad på hug - på flad fod - eller hvis det var fint, havde de en lille stammel.

Det der over alt er karakteristisk er en masse mennesker og stor aktivitet.

Det kan vi ikke siges om vores foretagsomhed resten af dagen. Vi har badet, taget solbad, nu er jeg krebsefarvet på bagsiden.

Over middag var jeg til 1½ times hot stone massage. Ren nydelse, selvom hun fandt nogle meget ømme steder. Medens jeg lå og gassede mig, gik Svend på opdagelse med kameraet i udkanten af golfbanen. Han var meget glad, da vi mødtes igen, idet han bl.a. havde set en isfugl. Jeg var dog også heldig, for vi så den igen, da vi sammen gik derover.

I morgen står programmet på 5 timers køretur til Saigon, museumsbesøg og måske en gang fodmassage inden vi skal flyve ca. midnat.

Det næste døgn bliver på 30 timer, men vi regner med at bruge en god del af de første på at sove i flyveren.

På genhør i Danmark!

Hilsner

Svend og Anna