Svalbard 2016

Anna og Svend Hamborg, Thisted

 

hamborg@live. dk - anna.hamborg@skolekom.dk

 

Dagbog for Svalbard - turen juni 2016

Tirsdag den 14. juni

 

Turen skulle denne gang gå højt mod nord. Nok det højeste jeg kommer. Vi rejser sammen med Elly, Ivan og Hans Henrik - 3 fuglevenner, så turens formål er primært iagttagelser af fugle, naturen og andre dyr deriblandt hvalrosser. Jeg må tilstå, at jeg er lidt spændt på, om jeg vil synes, der er nok forskelligt at tage sig til en helt uge deroppe. Vi er jo på et geografisk meget lille område vi får at se.

Turen til Oslo fungerede fint, selvom det føltes meget forkert at køre sydpå til Billund for at komme til Oslo. I Oslo lufthavn fik vi et lille "chok". Vi skulle med shuttle bus til lufthavnshotellet, hvor vi skulle overnatte. Busbilletten kostede 70 nkr. Det viste sig, at vi boede klods op ad landingsbanen, men vi skulle køre rundt om lufthanen for at komme dertil. Kørselstid mellem 5 og 10 min. Norske priser!

Efter en god ovnbagt ørred til aftensmad ville vi gå en lille aftentur på en nærliggende natursti. Sti-en fulgte en slugt i et skovområde, men turen var længere end forudset (5-6 km) og meget op og ned.

Det har været rigtig sommer i Oslo i dag 24 grader, så det bliver noget af en kontrast i morgen.

 

Onsdag den 15. juni

 

Kl.12.30 landede vi i Longyearbyen. 4 grader, overskyet og lidt fugt i luften. Udenfor ventede vores Toyota varevogn med god plads til os alle og al vores habengut af fotogrej, kikkerter og teleskop.

Vi orienterede os lidt i byen, købte ind i Coop og fik nogle materialer på turistinformationen, inden turen gik til Gjesthuset 102. Det er et ret traditionelt vandrehjem med håndvask på værelset og bad og toilet på gangen. Ganske okay.

Efter frokost i vandrehjemskøkkenet, var det på med vintertøjet og så ud at observere. Det viste sig hurtigt at billejen var en god investering. Vi kunne komme længere omkring end på gå-ben, bilen gav læ og varme og var også god som observationspost.

Allerede i dag har vi set to nye arter: Kongeederfugl og Thorshane. Det er nemt at komme til at se fuglene. De er ikke sky og lader os komme tæt på.

Aftensmaden blev indtaget på" Huset". Et gammelt kulturhus, der rummede festsal/mødesal og biograf i et. Et hus, der også i billeder fortalte lidt om livet på Svalbard før i tiden. Vores aftensmad bestod af rensdyrgryde med kartoffelmos og tyttebærsyltetøj. Altså nogle gode lokale råvarer. Det smagte skønt.

 

Torsdag den 16. juni

 

Dagen skulle bruges til fuglekiggeri. Vi har set meget, men lidt solskin kunne vi godt bruge. Det ville gøre vores fotos lidt bedre og give lidt varme.

Vi har kørt ud til Bjørndal. Vejen er en meget hullet og ujævn grusvej. Måske 10 km fra Longyearbyen, og derude slutter så vejen. Der ligger nogle sommerhuse ud langs vejen.

På vej derud holdt vi og fotograferede små, smukke blomster, der lige var ved at komme i blomst. Senere på dagen kørte vi i modsat retning ud fra byen. Også dette er en grusvej, men den er meget bred og jævn, så de lokale kører temmelig stærkt efter vores begreber om kørsel på en grusvej. Denne vej strækker sig ca. 15 km uden for Longyearbyen.

På denne lige, brede vej har vi nu to gange fået skældt hovederne fulde, fordi vi har holdt på vejen og iagttaget fugle. Personen kører i en bil fra Green Dog. Vi håber ikke for Karin, at det er hendes mand, der er så hidsig.

Dagens sidste køretur førte op ad en nyrenoveret vej, ret højt op til et kulværk, der stadig er i drift. I dag koster det den norske stat penge at udvinde kul på Svalbard, men kullene er meget værdifulde, idet deres indhold af ren kulstof er meget højt. Det skulle være noget af det reneste kul i verden. Pga. renheden er kullene meget eftertragtet til fremstilling af stål. Her på Svaldbard bruges kullene også til fremstilling af energi, men ellers er kullene for værdifulde til den slags.

Oppe på toppen, hvor der står nogle kæmpe radarer, så vi en gruppe, der var på vej på fjeldet med ski og fuld oppakning. Det var koldt, temmelig tåget og derfor klamt, men det var sikkert en flok turister, der skulle ud og udfordre sig selv. God fornøjelse!

På parkeringspladsen mødte vi en ægte Svend Tveskæg. Han havde flettet sit lange, grå skæg i to fletninger. Han var buschauffør for cruisegæster, der skulle ud og se og høre om Svalbard, den dag skibet var i havn.

Den lille by bar hele dagen tydelig præg af de mange mennesker fra skibet.

Aftensmaden var færdigkøbt mad fra Coop. Diverse plastikposer skulle varmes i mikroovnen og blev til en aftensmad, der blev spist i fælleskøkkenet, sammen med drikkevarer (diverse vinindkøb) købt i Nordpolet dvs. det lokale vinmonopol. Svalbard er toldfrit område, så når vi viste vore pas, var vin og spiritus cirka danske priser. Utroligt i Norge.

 

Fredag den 17. juni

 

I dag stod den på Hvalrostur. Det var en tur vi alle havde set frem til og bestilt og betalt hjemmefra. Det var en ret lille båd. En overdækket ribbåd med plads til 12 passagerer plus kaptajn og guide. Vi var alle meget spændte, og bortset fra Ivan tog vi andre en søsygetablet for en sikkerheds skyld.

Vi blev hentet af Better Moments' bil og kørt til havnen. Vi blev bedt om at tage støvlerne af ved ombordstigningen, og de blev puttet i et skab bagbords, og fik så udleveret plastik clocs. Vandet i havnen var total blikstille, så det tegnede rigtig godt. Vi fik at vide, at det ville tage ca. 3 timer at nå frem til hvalroskolonien. Efter ca. to timers sejlads, hvor vejret var blevet mere og mere blæsende og dermed højere bølger, og 4-5 medpassagerer var søsyge, meddelte den unge, kvindelige kaptajn, at hun ikke ville sejle videre. Der blæste 11 m i sekundet og med den vindretning der var, ville bøl-gegangen kun blive værre jo længere vi sejlede. Ærgerligt! Æv! Men ingen ønskede at fortsætte under de omstændigheder.

I stedet ville de sejle til en stor bræ, hvor der chance for at se bræen kælve, sæler og måske ville der være enkelte hvalrosser.

Vi nærmede os bræen, men kunne godt høre, at motorerne ikke fungerede optimalt, og snart fik vi at vide at de også måtte opgive bree-besøget og vende hjem mod Longyearbyen på nedsat maskinkraft. Heldigvis var vejret blevet meget bedre, ellers havde jeg været bange.

Efter et stykke tid var der en ny besked. De ville sende en anden båd ud til os. I første omgang tænkte jeg, at jeg måtte have misforstået. Vi kunne da ikke komme over på et andet skib ude på havet, men snart var der en anden båd, og vi blev i vores clocs hjulpet over på den. Havet var nu roligt, men jeg følte, at jeg blev evakueret i hjemmesko. Underligt.

Den nye båd havde kræfter og vejret var nu fint, så vi fik en tur hen under et fuglefjeld, hvor vi så polarlomvierne stå i række på deres smalle "hylder".

Og så blev der set blåst fra hval, og "jagten" gik ind. Guiden mente, vi så to forskellige slags hval, men vi så med sikkerhed en kæmpe blåhval ret tæt på. En god oplevelse.

Alt i alt var vi ret skuffede, og Hans Henrik kaldte resten af turen konsekvent Better Moments for Bitter Moments. Men vejret er ingen herre over.

Svend og jeg var trætte efter hjemkomsten måske under påvirkning af søsygepillen og spænding, så vi tog en lur, medens de andre var på lidt fuglekik.

Aftensmaden blev indtaget på en meget populær cafe, der hed Svalbar.

 

Lørdag den 18. juni

 

Der fører 2 veje ind i Longyeardalen. Vandrehjemmet ligger næsten ved enden af den ene vej. Den-ne vej er asfalteret og er en del af byen. På den anden side af den smalle dal er der en noget udfordrende og "spændende" grusvej, der fører ind til en nedlagt kulmine. Vi skulle finde de ryper, som de andre havde opdaget, mens vi sov dagen før. Ryperne er en art, der kun lever på Svalbard. Og ganske rigtigt. Der var et par. De var meget samarbejdsvillige. Vi kunne komme ganske nær på - få meter - så det var bare om at fotografere løs.

De specielle Svalbard rensdyr var denne dag også helt tæt på os. De går mellem husene her i dalen.

Dernæst besøgte vi en lille kirkegård. Der var ikke mange grave, jeg tænker de fleste bliver sendt til fastlandet, hvis man bliver alvorlig syg. Det var også karakteristisk, at næsten alle var mænd. Kun 3 kvinder. det har været et mandssamfund førhen. En række kors stod over helt unge mænd, der var døde i 1918 formentlig i forbindelse med 1. verdenskrig. Et besøg på sådan en lille ydmyg kirkegård kan sætte mange tanker i gang. Mens vi stod der, fik vi pludselig øje på et par Kortnæbbet Gæs. Den ene lå på rede, mens den anden lå og trykkede sig ved siden af. Det er utroligt, så godt de er camoufleret i landskabet. Lidt senere nede ved stranden var Hans Henrik lige ved at træde på en ederfugl, der lå på rede. Også her faldt de totalt i et med underlaget.

Et besøg i deres kirke blev det også til. kirkerummet bestod af en cafe og opholdsareal og alter i den ene ende. Specielt, men praktisk.

Nogen tid var nu afsat til museumsbesøg. Vi besøgte først et gammelt museum om Nordpols ekspeditioner. Det virkede lidt "støvet" på mig. Der var meget læsestof, skrækkelig varmt, og jeg havde alt for meget tøj på. Jeg opgav at koncentrere mig om udstillingen.

Dernæst var det indkøb og hjem til hostel for at spise frokost. Køkkenet var dog overfyldt, idet en stor gruppe franskmænd var i gang med at lave varm mad.

Om eftermiddagen besøgte vi det moderne museum om Svalbard. Det var både spændende af udseende og indhold. Meget informativt og flot.

Om formiddagen havde det småregnet, men nu var solen ved at komme, og vi fik et flot blik over til bl.a. Nansen Bræen.

Vi kørte igen ud til Bjørndalen. På turen derud så vi en grønlandssæl, der svømmede langs kysten, og nu var vejret klaret så meget op, at vi kunne se Søkongerne oppe i stenene på fjeldet. Vi klatrede opad og kom på god "skudhold" af de små, charmerende fugle, der optrådte i tusindtal. Der blev taget mange gode billeder.

Aftenens køretur bød på naturdrama fra første parket. Vi var igen, igen kørt ud til ederfuglekolo-nien, hvor vi fra en bænk på få meters afstand kunne iagttage, at nu begyndte æggene at revne og små dunklumper pillede rundt. Under disse iagttagelser kom polarræven pludselig løbende ned over fjeldet, snuppede et æg i munden og løb opad igen. Nu var reden blottet og straks var Gråmågen der. Den slugte op til flere æg - hele. Utroligt! De voksne ederfugle var magtesløse. Naturen er ubarmhjertelig, men spændende at se det i naturen og ikke på skærmen. Men jeg blev påvirket af optrinet.

 

Søndag den 19. juni

 

Denne dag er blevet meget lang og begivenhedsrig. Solen var nemlig flot fremme og viste landskabet meget flottere, end vi hidtil havde set det.

Det første vi gjorde, var at køre ud til ederfuglekolonien. Et sørgeligt syn. En stor del af kolonien var forladt, og dunene lå i uordentlige dynger. Der havde været meget mere rov i løbet af natten.

Dagen gik med forskellige fugleiagttagelser. Bl.a. opdagede jeg et lompar (Rødstrubet Lom), der svømmede i et vandhul. Vi kunne godt gå på den fugtige bund i deltaet ud mod dem, og fik vist alle nogle gode billeder af dem på tæt hold.

Efter spisning af aftensmad på det meget specielle sted Kroa - godt mad, ville vi køre ud til Bjørndalen igen. Der skulle være en polarræv, der holdt til ved et bestemt hus. Svend ville ydermere gerne have taget nye biller af søkongerne , da et memerykort var gået i stykker. Så endnu en gang op ad fjeldsiden, og vi kom endnu tættere på og lyset var perfekt i solen. Udsigten ud over havet var også helt perfekt.

Vi ventede længe på om polarræven ville vise sig. Lang tid sad Svend og jeg på et klippestykke, og lod os varme af solen, mens vi nød udsigten. Jeg gik hen til de andre, og pludselig kom Mikkel løbende skråt ned over fjeldet lige mod os. Jeg fotograferede i et væk. Og så var mit memerykort fyldt. Det blev skiftet, men ræven løb væk. Lidt længere henne fik vi dog øje på den igen. Den løb til op i fjeldet til søkongerne. I kikkert kunne vi følge at den fangede en, løb lidt med byttet, men begravede det så til dårligere tider.

Klokken var blevet omkring 12. Solen stod stadig meget højt på himlen, men vi måtte jo se at komme hjemad, nu havde vi jo set midnatssolen.

Men så stod en kjove klods op af bilen. Ivan fandt noget brød frem. Brownies ville den ikke have, men franskbrød var fint, og så var der dømt flyveshow lige over vores hoveder, og endnu en kjove kom til. Klokken var omkring 1 om natten, men solen skinnede, og det blev nogle fine billeder.

Vi var optændte, da vi kom hjem og skulle lige se billeder. Jeg opdagede, at på det memerykort, jeg lige havde sat i mit apparat, var Svends forsvundne billeder. Der var sket en fejltagelse aftenen før. Glæde, men vi har stadig et ødelagt kort.

I morgen har vi bestemt at sove længe. Morgenmad kl. 8.30.

 

Mandag den 20.juni

Også denne morgen kørte vi ud til ederfuglene. Og her var igen drama. Ikke mindre end tre gange kom en ræv og snuppede æg. Det var to forskellige ræve, idet de havde meget forskellig adfærd. Hver gang rævene var der, fulgte gråmågerne op på røveriet, og de var meget mere grådige end ræ-vene.

Klokken 13 havde vi en aftale med Karina på Green Dogs. Det er et firma, der avler slædehunde og arrangerer ture og slædehundekørsel for turister. Kvinden i firmaet er tidligere elev på Thyland. Jeg synes, at det var et spændende møde med en sympatisk pige. Det var dejligt at besøge deres meget velorganiserede hundegård og høre om deres liv både her og i Grønland. Hun sagde, at Svaldbard er et meget omskifteligt samfund. Der bor p.t. 42 forskellige nationaliteter her, og mange er her hun i en kort periode. Men det er et meget ordentligt samfund. Hvis der er problemer med vold, alkohol eller andet, bliver folk flyttet til fastlandet. Børnene trives, og skolerne er gode. Der er super syge-hus og sundhedsvæsen. I Scorebysund, hvor de boede før, fik de kun alkoholiserede læger op fra Danmark. I Scorebysund er der to måneders mørketid. Her er solen væk i fire måneder. For at over-komme mørket tager de hvert år 14 dage sydpå til varme og sol.

Om aftenen igen besøg ved ederfuglene. Vi så adskillige kuld ællinger blive eskorteret af mor og tanter til enten den ene eller andet nærliggende sø. Mågerne var meget aggressive, men de voksne forsøgt at forsvare de små, samlede dem under udbredte vinger og strakte sig op mod mågerne og skældte ud. Mødrene var synlig tørstige, når de kom til søen. De har ikke spist i de 23 dage, de har ruget og kun nødtørftig forladt reden for at drikke. Reden har været foret med dun, der bliver stop-pet rundt om æggene og æggene bliver omhyggelig vendt. Vi iagttog hele processen under vore mange besøg.

 

Tirsdag d. 21. juni

 

Svend og jeg havde bestilt to bådture til denne dag, men da vi stod ude i entreen og tog støvler på, kom en ung mand og meddelte os, at turene desværre var aflyst pga. for få tilmeldte. Der var vist kun os. Pokkers. Han foreslog, at vi kunne tage af sted dagen efter, men i første omgang turde jeg ikke, da vi skulle flyve klokken 21.10, men han blev ved med at garanterer, at vi kunne nå det, og han skulle nok personligt bringe os til lufthavnen. Efter nogen betænkningstid sagde vi: Ja.

Dagen blev så i stedet brugt til en del "taxa-kørsel" med de andre, der havde planlagt en vandretur ind i Bjørndalen. Vi var med dem i sportsforretningen, hvor Ivan skulle leje den obligatoriske riffel, hvis man begiver sig længere væk fra en bil.

Da vi stod ude i Bjørndalen kom polarræven igen. Vi havde noget franskbrød i bagenden af bilen, og det blev smuldret og kastet ud til den. Vi havde den længe på få meters afstand, så igen kom der mange billeder i kassen.

Under en af vore mange små stop for af fotografere blomster tabte jeg min ene gode handske, hvad jeg selvfølgelig først opdagede langt senere. Men heldet tilsmilede mig. På vejen ud for at hente de andre, opdagede jeg min handske ligge fint i vejkanten. Herligt. Jeg ville have savnet den på sejlturen i morgen.

Vi kiggede lidt på byens faciliteter fx skateboard ramper til de unge. Besøgte butikker, der forhand-lede både isbjørneskind, bjørneskind og meget smagfulde forarbejdninger af sælskind. Men det henvendte sig vist mere til rige cruisefolk end til os, der heller vil bruge pengene på endnu en rejse.

En lidt "tynd" dag, men vi kunne jo bare have foretaget os noget mere.

 

Onsdag d. 22. juni

 

Så blev turen til de russiske byer Barentsburg og Pyramiden til noget, og det var godt. Sikke en oplevelse. Båden var en temmelig ny katamaran, der kunne skyde 20 knob i timen og have 140 men-nesker ombord i komfortable stole med panoramavinduer. Vi var på den første tur 12 personer og på anden tur 20, så vi havde god plads og blev serviceret med personlig guide meget af tiden. Vores guide Thomas var rigtig god. Vejret var meget fint, meget lidt vind, så meget af tiden blev tilbragt ude på dækket. På turen langs fuglefjeldet var der mange fugle på vandet.

Barentsburg blev nået, og turen op til minebyen startede med godt 200 trappetrin, så vi fik varmen!. Det er norsk territorium og norsk øvrighed. Hvis der fx er problemer, kommer politiet fra Long-yearbyen. Det var meget spændende at besøge et stykke mini Rusland. I dag bor der 420 folk i by-en. Mændene arbejder i kulminen. 80% af beboerne er i dag ukrainer. Guiden, en ung russisk pige, der var der på et slags sommerferiejob, viste, at de alle havde et plastikkort, som de skulle bruge ved indkøb. Vodka og sukker, som man kan lave hjemmebrændt af, var nemlig rationeret. Selvom man i de seneste år har ofret mange penge på forskønnelse af byen, ser den stadig ret mistrøstig ud. Alle bor i blokke, vejene er elendige, ingen gadebelysning, men en stadion og et fint kulturbygning med sports- og badefaciliteter var der. Men hvilken kontrast til Longyearbyen.

Vores anden sejltur gik til Gipsdalen, Nordenskjolds Breen og spøgelsesbyen Pyramiden.

Så gik turen tilbage til Longyearbyen og 2. tur kunne begynde. Denne tur gik til Gipsdalen, Norden-skjolds Breen og spøgelsesbyen Pyramiden.

Gipsdalen er et område, hvor man tidligere har brudt gips i miner. Det er underligt i dette polarklima at se huse, skibe og andet stå efterladt tilbage. Det var nogle meget flotte klippesider i området både med hensyn til formationer og farvespil af forskellige materialer i klipperne.

Sejlturen fortsatte mod breen, der er over 2 km bred og går hele vejen over øen og også udmunder i havet på den anden side. Storslået og flot, men daskibet var en katamaran, sejlede vi ikke tæt på, da vi ikke skulle ind i grødisen. Vi kunne i kikkert se nogle sæler på isen, men ingen isbjørne.

Og så gik det mod Pyramiden. Det er en tidligere sovjetisk kulmineby med 1200 indbyggere. I dag står den som spøgelsesby, og er beboet af 7 personer, der agerer turistguide, hotelpasser og samtidig passer og reparerer bygningerne på stedet, der konstant skal varmes lidt op pga. permafrosten. Byen er nr. 7 på Lonely Planet’s liste over spøgelsesbyer, man skal se.

Byen havde været et sovjetisk mønstersamfund. Arbejderne havde været de bedste af de bedste og faciliteterne havde været super.

Guiden var fra Sct. Petersborg. Meget vidende, humoristisk og så optrådte han i en gammel russisk uniform

Det var en meget stor oplevelse at besøge byen, og det blev afsluttet med et par glas Pyramide vodka på Hotellet.

En af bygningerne i byen var blevet overtaget af rider og fungerede nu som fuglefjeld for deres reder.

Turen tilbage til Longyearbyen blev en fotosafari af mallemukkers flyveopvisning. De svævede i formation på opvindene fra båden.

Vi holdt øje med uret, flyet gik 21.10, og vi skulle være i havn 19.30. OGSÅ SLUKKEDE DE BÅDENS MOTOR! Der var observeret hval! Jeg så ryggen af 5 hvidhvaler. Dejligt syn.

Vi nåede i lidt forsinket land, men Thomas kørte os som aftalt til lufthavnen, der lå ca. 5 minutters kørsel fra havnen.

Så var det om at komme af nogle af de 6 lags tøj, vi havde haft på og få det i kufferterne, som de andre havde medbragt for os. Og så var der indvejning og security. Dejlig med en lille lufthavn, med kun et fly af gangen. Ingen problemer med lange gange til gate.

Vi er meget glade for, at vi har brugt dagen og(og en del penge) på disse to turer. Det har virkelig tilføjet en ny vinkel på Svalbard.

Vi var i Oslo ved midnat og betalte igen 70 nkr. kørslen til lufthavnshotellet.

 

Torsdag den 23.juni

 

Rolig morgenmad på hotellet. Over morgenmaden snakkede jeg med Elly om turen. Vi var enige om, at turen havde været god, og at vi havde været super heldige med tidspunktet. Fuglene var først på ugen omkring Longyearbyen, men forsvandt mere og mere. De tog formentlig ud til deres ynglepladser.

Blomsterne var meget spinkle, da vi kom, men sprang meget ud i løbet af ugen. Spændende at se så mange fine, men spinkle vegetationer i så barsk et klima.

Vores valg om at leje en bil til os alle (6 personers Toyota med 4 hjulstræk) har også været et godt valg. Også selv om vi fra det ene yderpunkt til det andet kun har kunnet køre ca. 40 km, så har bilen været uundværlig. Den har givet transport, ly for blæst, varme, været fugleskjul og bjørnebeskytter. Der har kun været lejet riffel en dag.

Også valget af Hostel som bosted har været godt. Det har fungeret fint, og vi har haft mulighed for at smøre madpakker, lave aftensmad og møde en masse mennesker fra utrolig mange lande. Et spændende miljø med mange forskellige og også specielle mennesker.

Vi var også enige om, at en helt uge på Svalbard er i overkantet. En uge inklusiv rejsen ville have været bedre, men Elly følte det mere end mig, fordi Svend og jeg brugte en dag på de 2 sejlture, der gav os et stort input om speciel russisk historie, men også nogle dejlige timer på dækket til havfuglefotografering.

Alt i alt har det været en meget spændende tur. Tankevækkende, at vi med kun ca. 4 timers flyvning er så højt med nord. Vi har virkelig oplevet, hvordan mennesker gennem tiden har udforsket og levet på disse barske breddegrader. Vi har set, hvordan forskellige samfundssystemer har understøttet deres befolkning til et godt liv i dette yderområde. Vi har også kunnet iagttage, at langt de fleste aktiviteter har været drevet af jagt på kul og dermed energi.

I dag er det ikke kun russere og nordmænd, der lever på Svalbard. I Longyearbyen bor der 42 forskellige nationaliteter (mange forskere og videnskabsfolk), og i Barentsburg er langt de fleste ind-byggere fra Ukraine. Nutidens krige bringer blandt andet folk til dette udkantsområde, der i høj grad er et besøg værd.

 

Vi så i alt 29 forskellige fuglearter, hvoraf 7 arter var 1. observationer for os.

Vi så endvidere den specielle Svalbard Ren, Polarræv, Grønlandssæl, Blåhval og Hvidhval.