Sydafrika 2016

Anna og Svend Hamborg, Thisted

 

hamborg@live. dk - anna.hamborg@skolekom.dk

 

Dagbog for turen til Sydafrika 2016

 

Danmark, 11. februar

 

Klokken 11.35 startede rejsen fra Thisted Banegård, den rejse der skulle bringe os til det sydligste af Afrika. Da apartheidlovene var ude i deres yderste, groteske konsekvenser fra 70' til 9o'erne læste jeg en del om landet, og efter at Mandela og Desmond Tutu formåede at få landet rimeligt helt gennem en forsoningspolitik, har det stået for mig som et land, der ville være spændende at besøge. At vi på denne tur kunne få 2 dage i Kruger Nationalpark, var kun en ekstra gevinst.

Allerede i toget fra Kbh.'s Hovedbanegård til Kastrup spottede vi de første 2 af vore rejsefæller, og kl. 21.25 sad en gruppe på 26 i flyet parate til en stor tur.

 

Sabi River Sun ved Nelspruit, 12. februar

 

Dagen er blevet brugt på rejsen hertil. Tidlig morgen havde vi en mellemlanding i Doha og fik et kig ind til skylinen inde i byen. Turen fortsatte til Johannesburg, hvor vi mødtes med vores guide. Derefter gik vi målbevidste mod indenrigssektionen for at finde det lille jetfly, der skulle bringe os til en lufthavn i nærheden af Kruger. Troede vi. Vi havde regnet med ca. en halv times kørsel til hotellet, men det blev vel nærmere til to timers kørsel, så det var mørkt, da vi endelig nåede frem.

Hotellet var tiltalende. Vejret var vidunderligt, og maden vi fik var lækker, men da vi skulle være klar til safari næste morgen kl. 6, blev aftenen ikke gammel, før vi lå i vore senge.

 

Sabi River Sun, 13. februar

 

Kl. 6 stod vi, 3 ranger og 3 åbne jeeps klar til "udflugt". Selvom jeepene var åbne var der dog rullet en "væg" ned foran os, hvilket vi hurtigt fandt ud af var en stor fordel, da vi kørte de ca. 15 km til Kruger ad almindelige veje og med ca. 80 km i timen. Den kølige morgentemperatur og "vinden" bevirkede, at jeg var glad for både trøje og jakke.

Ved ankomst til 1. gate var der nedbrud i deres computerregistering, og efter lang ventetid blev rangerne enige om at køre til en anden gate, der lå ca. 40 km væk. Her var der også kø, så vores store madposer (morgenmad) fra hotellet blev indtaget, men allerede her så vi elefanter og flodheste. Da vi endelig kom ind i parken blev vi modtaget af en elefantfamilie, der skulle over vejen helt tæt ved os. Vi har set en utrolig masse impalaer. Smukke dyr, der er helt utrolig elegante, når de springer af sted i lange hop. Vi har også set en del fugle bl.a. den meget smukke afrikanske fiskeørn. Alt i alt har vi set en del dyr, men de har ikke været så tæt på og deres aktivitet har båret præg af, at vi kom sent til parken. Det har også været meget varmt - 36 grader. Vi har kun set to af The Big Five, nemlig elefant og bøffel. Mon vi se de tre andre i morgen?

Hjemme ved hotellet var vi ude at gå med fotografiapparaterne på de store golfarealer, hvor der var masser af fugle.

Pragtfuld at sidde ude under den mørke nattehimmel og spise aftensmaden i hyggeligt selskab.

 

 

Sabi River Sun, 14. februar

 

Vi er mætte på alle måder. Hotellet her 15 minutters kørsel fra Kruger har været godt. Ikke en lodge, som vi oplevede i Kenya, men et hotel med fantastiske omgivelser af park og golfbaner og en sø, hvor der er flodheste og krokodiller. På vores spadseretur efter Kruger spurgte vi en vagt, hvornår flodhestene gik på land for at græsse. Klokken 19.10 var svaret. Vi blev ved søen til dette tidspunkt og præcis kl. 19.10 stod første flodhest klar til at gå op i slusen, så den kunne komme på græs. Et meget specielt dyr og en stor oplevelse.

Tiden, hvor det langsomt blev mørkere blev bl.a. brugt til at iagttage de mange hundrede hejre der fløj til deres natteleje i træerne langs søen. Vi så også isfugle, hvidhoved and og mange andre fugle. Det var også interessant at iagttage, at flodhestene blev mere og mere aktive som mørket nærmede sig.

Vores tur i Kruger i dag var meget bedre end i går. Dyrene var meget mere aktive pga. vores tidligere ankomst. Og vi fik set The Big Five! Vi så sovende løver, sovende næsehorn og sovende leopard, men de var der! Vores ranger var også god til at have øje for fugle.

Kruger har levet mere end op til mine forventninger, men bortset fra et par enkelte oplevelser, kan parken ikke stå mål med de intense dyreoplevelser, vi havde i Kenya.

Et møde med 3 teenager elefanter i dag var dog helt speciel. De legede med hinanden, da vi kom. Sprøjtede sand på hinanden, men de skulle rigtig vise sig. Trompeterede, rev træer op, blafrede med de store øre og skulle rigtig være truende. På et tidspunkt syntes jeg vores ranger godt måtte starte jeepen og køre.

Hotellet her serverer et væld af forretter, flere forskellige slags kød til hovedret og mange desserter. I aften har jeg spist forretter og desserter. Det var lækkert.

 

Lufthavnshotellet Emperors Palace i Johannesburg, 15. februar

 

Dagen i dag har været tynd i forhold til de foregående dage. Jeg havde glædet mig til Panoramaruten, men jeg synes den omtales med for store superlativer i programmet. Guds Vindue, ja, det var dybt, men det var svært at se. Skuffelse. Næste stop ved Burke's Luck Potholes havde noget mere at byde på. Det var rigtig flot og storslået, hvad vandmasser og sten i årtusinder har formået at omdanne området til. Det var også dejlig frisk at få et fodbad i floden. Besøget ved The Three Rondavals var smuk, men ikke enestående.

Hvad en regnbyge byder på, når den falder under disse himmelstrøg, fik vi en smagsprøve på. Der var godt nok åbnet for sluserne!

I dag var første dag i bus med Ulla (guiden) og hun fik fortalt en masse på køreturen om Sydafrikas historie. Hendes viden tegner godt for resten af turen.

Vi ankom sidst på eftermiddagen til et skrummel af et internationalt hotel. Det var fint, men kunne have ligger overalt i verden. Vi skulle mødes og fælles gå til stedet, hvor vi skulle spise. Da blev jeg forbavset. En kæmpe fløj i hotelkomplekset var kasino og opbygget som et temakasino i Las Vegas. Dette var lig Rom. Vi skulle dog spise på en restaurant, der var opbygget op som Egypten med bl.a. store figurer af Ramses. Meget mad, men ikke så lækkert, som på det første hotel. Men stedet var en sjov overraskelse.

 

Lufthavnshotellet Emperors Palace, Johannesburg, 16. februar

 

Dagen i dag har stået i Sydafrikas histories tegn.

Vortrekker Monumentet i Pretoria er kæmpe stort og fortæller virkelig meget om boernes historie, selvfølgelig ud fra deres synsvinkel. På turen videre kunne vi iagttage en dansende arbejder, der skulle regulere trafikken. Herligt med sådan en livsglæde!

Et besøg i deres første præsident Krugers private hjem var også spændende. Et rigtigt klunkehjem og et museum, hvor man havde samlet rigtig mange ting, der fortalte meget om tiden, hvor de hvide var absolut herskende i Sydafrika.

Derefter til Union Building, der er Sydafrikas regeringsbygning. Her på det sted, hvor Mandela holdt sin indsættelsestale i 1994, står en kæmpestatue af ham. Jeg bliver rørt over denne mands indsats.

Og så til spisning på et kultsted af en restaurant i Soweto i Johannesburg. Her fik vi velsmagende, simpel mad fra store gryder. Ulla hævdede, at det var almindeligt syd afrikansk mad lavet af en Mama.

Besøget på Hector Pieterson Museet var forstemmende. Her dokumenteredes i masser af billeder, hvordan det hvide politi beskød fredelige studenter, der demonstrerede mod, at de skulle undervises på afrikaans.

Ude i bussen snakkede jeg med vores sorte chauffør, der bl.a. sagde: "Ja, apartheid var grusom. Ingen kunne lide det. Det går støt og rolig fremad. Vi skal ikke se bagud, men fremad". Stemningen blev dog løftet adskillige grader, da Ulla fik 2 skoledrenge ind i bussen for at synge for os. De fik naturligvis penge af os. Senere mødte vi dem med bulende lommer, der var fulde af farvede popkorn, men Ulla var sikker på, at de fleste af pengene gav de til deres mor.

Dernæst besøgte vi det hus, som Mandela i hele perioden under jorden og i fængslet tænkte på som sit hjem. Et lille hus, der ikke var meget større end nogle af de hotelværelser, vi har dernede. Også her blev vi dybt berørte. Vi har begge efter jul læst Mandelas: Vejen til frihed, og læst, hvor meget det hus betød for ham.

Hvordan hele Soweto ser ud i dag, ved vi selvfølgelig ikke, men den del vi oplevede, var betydelig bedre, end noget vi overhovedet havde forestillet os, til trods for de slumbyer vi så fra bussen.

Positivt.

"Hjemme" på hotellet opsøgte vi en simpel pizzarestaurant nede i kasinoområdet. Det var godt med lidt mad til en forandring. En del andre i vores selskab havde fået samme tanke.

En utrolig givende og spændende dag!

 

Oubaai Resort og Spa, George, 17. februar

 

I dag var der vækning kl. 3.30, så også i dag fik vi morgenmad med i en pose. Kl. 6.10 lettede vi mod Port Elisabeth, og kl. 8.40 landede vi på sydkysten, hvor temperaturen var dalet mærkbart. I lufthavnen viste de billeder af The Big Seven. De sædvanlige fem plus hval og hvidhaj. Mon vi ser nogle af disse to sidste dyr?

Snart kørte bussen på Garten Route. Igen blev jeg lidt skuffet. Jeg havde forestillet mig et smukkere landskab og håbet på flere blomster. Men det er nok bare det forkerte tidspunkt. Jeg kan godt forestille mig, at mange af buskene langs vejen vil være meget smukke, når de blomstre.

Så passerede vi en stor kløft over Storms River og snart drejede vi af mod Tsitsikamma National Park. Ved indgangen var der ventetid, men vi fik anskuelighedsundervisning i afrikansk effektivitet. Der var 5 mand i gang med hakke og skovl for at løsne et skilt, der skulle flyttes. 1 eller 2 mand arbejde, resten så til. Ulla sagde, at ham med den hvide hjelm var sikkerhedsvagt, der skulle sørge for, at reglerne blev overholdt. Men det er jo en måde at holde mange i beskæftigelse, og arbejdsløsheden er stadig stor.

Vi kom ned til Det Indiske Ocean, hvor Storms River løber ud i havet. Her fik vi en dejlig travetur på en plankeanlagt sti. Her var frodigt, og vi så for første gang klippegrævlingen. Nogle af os så også flagermus i en grotte. Målet for turen var hængebroerne anlagt over floden. Dejlig tur.

Næste stop var i den lille havneby Krysna, der tydelig, men på en charmerende måde, bar præg af mange turister. Omkring havnen var der bygget butikker og restauranter. Som de fleste spiste på en udmærket fiskerestaurant.

Turen gik uden de store oplevelser videre til næste hotel. Et 5 stjernet golfresort. Imponerende stort med bl.a. selvstændig restaurant og bar uden for selve hotelbygningen. Men stort er absolut ikke ensbetydende med hyggeligt - efter min mening.

Ulla havde i bussen været meget flittig med at fortælle fakta om landet, og da vi var nogle stykker, der gerne ville have helt styr på tallene, foreslå hun beredvilligt, at vi lavede en" lektiehjælpstime" før aftensmaden, der blev indtaget i en kold restaurant, hvor al maden var lavet kun til vores gruppe.

Dagen har været lidt "tynd" på oplevelser, men vi har fået os flytter over et stort stykke. Denne aften går vi tidlig i seng.

 

Oubaai Resort og Spa, 18. februar

 

Busturen gik ind i landet, og inden længe kørte vi over et bjergpas og kom ned i smukke, frodige dale. Her dyrkede de bl.a. humle i stor stil og de første strudsefarme dukkede op.

Første stop var Cango Hulerne, der ligger i et utrolig smukt bjerglandskab. Jeg havde på forhånd ikke de store forventninger til besøget, man bliver jo kritisk af at se meget, men jeg må sige, at jeg aldrig har besøgt så smukke huler. Fantastisk smukke og rigtig godt belyst. Demonstrationen af "Den Afrikanske Tromme" var helt speciel. At man tillige ved, at der har boet mennesker, pygmæer, i det yderste hulesystem tilbage fra tidlig stenalder og til for ca. 300 år siden, og at de har efterladt sig en lille elefanttegning, ja, det sætter jo stedet på ens historiske verdenskort. Men de kan af gode grunde ikke have oplevet hulernes skønhed.

Næste stop var en strudsefarm i udkanten af Oudtshoorn. Vi lærte meget om studsen, dens æg, skind og fjer. Nogle fik afprøvet, om æggene nu var så holdbare, som guiden sagde, en fik en ridetur og nogle fik strudsemassage .Det foregik alt sammen i en dejlig munter stemning. Bagefter var der salg af diverse artikler med forbindelse til struds, og Svend var så heldig, at jeg gerne ville have nogle smykker, hvor der var indsat strudseskind. Så var han ovre at tænke på den fødselsdagsgave.

Der var heldigvis også tid til lidt fuglefotografering i haven.

Turen gik så ind til byen, hvor vi havde et par timers pause. Vi gik først i et stort supermarked for at proviantere til frokosten, men også for at se en almindelig forretning for de lokale. Det var en meget stor og fin forretning med et rigtig godt udbud af varer, og priserne kunne få os til at tænke på Slaraffenland. Det var ekstremt billigt for os.

Efter fortæring af det købte, fandt vi tilfældigt et museum og gik indenfor. Selvfølgelig var der mange udstillingsmontre med strudserelaterede ting, men pludselig var vi i en jødisk synagoge. De østeuropæiske jøder havde været meget betydningsfulde i byen. Alt i alt var museet lidt gammeldags og lidt nusset. Vi studsede dog, da vi ved siden af en støvsuger så nogle næsehorn- og elefantfødder, der nærmest så ud til at blive brugt som rengøringsspande.

I en lounge på vores etage på hotellet var der sidst på eftermiddagen små anretninger og vin til at nyde. En sort, afrikansk kvinde kunne ud fra størrelsen se ud som om hun havde spist en del, men vi blev enige om, at vi ville ud og sondere området først og så nyde lidt, når vi kom tilbage. Vi blev lidt lange i ansigterne, da vi kom tilbage, for da var det hele ryddet.

Dagen blev afsluttet med en club sandwich på resortets bar.

 

The Ambassador Hotel, Capetown, 19. februar

 

Turens første utilsigtede hændelse. Vores "kuffertdrenge", som Ulla kaldte dem, glemte tilsyneladende at hente vore kufferter, som vi havde sat uden for dørene. Men dagens program var ikke så pakket, at det betød det store.

Et toiletstop ved et Aloe udsalgssted vakte tilfredshed i hvert fald for den ene halvdel af forsamlingen.

Swellendam er 3. ældste beboelsessted for de hollandske kolonister. Byen bærer tydelig præg af hollandsk byggestil, og de har en stor "hollandsk" kirke, som vi aflagde et kort besøg i.

Ellers blev vi smittet af lysten til en softice, og de var lige til at betale. 3 kr. pr stk.

Hermanus bliver alle steder udråbt til Hvalby nr. 1, men dels er det ikke sæson og dels blæste det temmelig meget, så det var ikke de rette betingelser for hvalkiggeri. Byen bød dog på en smuk kystlinje, hvor der var mange klippegrævlinger, kolonier med skarver, måger og terner. Endvidere var der smukke blomster i vegetationen på klipperne. Godt gennemblæste fandt vi ly inde i en snæver gade og fik os en dejlig frokost.

Nu er vi installeret på et hotel, der ligger lige ned til Atlanterhavskysten. Pudsigt med et hus, hvor man går ind på gadeniveau, og så tager elevatorer til 6 etage - nedad til havniveau.

Vi var ude på terrassen og se solnedgangen. Jeg registrerede et dyr, der skreg, og ved hjælp af fotografiapparatets zoom fik jeg øje på en odder (afrikansk fingerodder). Jeg fik et par billeder, men de er ikke gode pga. for lidt lys og for lang afstand, men spændende selv at få øje på et ukendt dyr.

The Ambassador Hotel, Capetown, 20. februar

 

Taffelbjerget danner baggrunden for Cape Town. Vejret var stille, så gondolerne kørte, så vi skulle op i ca. 1000 meters højde. Det eneste problem var, at skyerne ofte lægger sig ned over toppen af bjerget. Vi startede i dejlig solskin og havde en fin optur med rimelig sigtbarhed ud over byen, men snart lukkede skyen sig om os, og vi var omgivet af fugtig kulde og ingen sigtbarhed. Fantasien skulle tages i brug for at forestille sig skønheden deroppe, når alting blomstre og solfuglene i massevis suger nektar af blomsterne. Der var dog enkelte blomster deroppe og et par meget interesserede rødvingede sortstære, der gerne lod sig fotografere helt tæt på.

Nede igen var det solskin, og det var det også, da vi besøgte det meget farverige Bo-Cape. Det var lørdag, så vi mødte et asiatisk brudepar, der skulle fotograferes her. Jeg synes dog, at børnene der dannede orkester med en malerdåse som tromme og to rørepinde til fløjte var de mest charmerende. De børn kan stadig bruge de forhåndenværende materialer som legetøj.

Nede i den ældste del af Cape Town var der også underholdning. Her var det en ret stor gruppe af børn og unge mennesker, der spillede, sang og dansede for turisterne. Vi må håbe, at folk huskede at smide lidt i hatten. I denne bydel ville jeg gerne have haft noget mere tid til at gå rundt, se og opleve.

Men vi skulle videre ud til Kirstenbosch Botaninske Have. Det er en virkelig flot have, og der var mange spændende træer og buske, men sæsonen var stadig ikke optimal for blomster. Men spiserestauranten til frokost var super. Man havde bibeholdt nogle bygningtræk m.m. fra den oprindelige afrikanske kultur. Samtlige kvinder fik tilbudt at få malet en lille blomst af sort/hvid maling på kinden, og maden var også afrikansk. Det mest specielle var selvfølgelig de ristede rundhovedede borelarver, som dog ikke blev spist op. Personalet undrede sig: "De er så sunde og fuld af proteiner". Da vi gik derfra var noget af personalet ved at tromme og synge for en ældre gæst, der formentlig fejrede fødselsdag. Jeg sætter meget pris på den slags overraskende oplevelser.

Der var stadig lidt tid inden afgang, og vi havde travlt med at få fotograferet nogle af havens mange fugle. Der var for øvrigt en meget dejlig, afslappet atmosfære i parken, der var besøgt af alle etniske grupper.

Hjemme igen, men vi valgte at køre med bussen til Water Front, Cape Towns hyggelige og glade havneområde. Det var lørdag eftermiddag, og der var mange mennesker, megen optræden og højt humør. Et herligt sted at bruge et par timer til at studere en menneskelig smeltedigel.

 

The Ambassador Hotel, Capetown, 21. februar

 

Denne dag har jeg fået besøgt et af de steder, jeg virkelig har set hen til: Pingvinkolonien.

Men først skulle vi ned langs den barske og flotte vestkyst på Kaphalvøen. Første stop var kort: Fotos af De Tolv Apostle (12 klipper).Og så videre til Hout-Bay, hvorfra vi skulle sejle ud til en pelssøløvekoloni. På havnen blev vi underholdt af en mand, der tog noget fisk i munden, lænede sig ud over vandet og fik søløverne til at tage fisken fra hans mund. Mon det var hans eneste indtægtskilde? I så fald må vi håbe på turisternes gavmildhed.

Ude af havnen blev jeg noget overrasket over, hvor urolig båden lå i vandet. Det hjalp dog, da vi kom ud til kolonien, og jeg fik travlt med at iagttage dyrene i kikkert og få dem fotograferet. Spændende!

På turen indad bemærkede jeg "hylden", vi skulle køre videre ad. Godt ingeniørarbejde.

Og så stod vi ved Afrikas sydvestligste punkt: Kap Det Gode Håb. For os i dag er det et punkt, vi alle har hørt om, og som det er spændende at besøge, men tænk, hvor meget det punkt har betydet for søfolk, når de førhen havde været på langfart til Østen.

Cape Point er det østlige punkt, og det er her fyrtårnet står, og her der er ruiner af en fæstning. Vejret var utrolig flot, stille og sol, så stedet viste sig fra den allerbedste side. Det gjorde vores frokostrestaurant sig også. På trods af larm, fik vi en dejlig frokost. Flot arrangeret og lækker smag. Dejligt for både øje og gane, og spændende at smage struds, vortesvin m.m.

Hjemad, op langs østkysten af Kap Halvøen, op langs Fals Bay, og her hen på eftermiddagen, hvor kræfterne var blevet noget små, kom pingvinerne. Fra starten var der ikke så mange og kun voksne individer, men da jeg kom der hen, hvor der var reder, nogle med æg, andre med store unger og jeg kunne iagttage samspillet mellem fuglene, ja, så var jeg totalt solgt. Hvor var det spændende at være så tæt på dem, og så vide, at jeg ikke generede dem. Det var stort. Der ville jeg også ønske, at jeg kunne have haft mere tid.

Turen hjem gik gennem Cape Town med en udpegning af forskellige bygninger og en kørsel gennem Long Street. Sådan forestiller jeg mig, der ser ud i New Orleans. Her ville jeg gerne være sprunget af bussen og have haft en halv time, men dagen havde allerede været total fyldt ud med oplevelser.

Sikke en dag!

 

Leipzig i Nuy Valley, 22. februar

 

Næstsidste dag på turen er ved at være til ende. Vi bor på en spændende, gammel vingård, rolige, landlige omgivelser lige neden for nogle fantastiske bjerge.

Vi har haft en fantastisk dag, og endnu et af mine ønskepunkter kan afkrydses. Jeg har besøgt Robben Island.

Egentlig var der ikke så meget at se, men det at besøge stedet og mødet med Tom Moses, der var blevet til 21/76, fordi han var politisk fange nr. 26 i 1976, var utrolig stærkt. Han havde siddet 12 år som fange på øen. Han fortalte bl.a. om, hvordan et medikament, som de tilsatte de politiske fangers vigtige majsgrød, havde taget mange af de indsattes mulighed for at fungere som mand for evigt. Det var altså ikke blot en straf for dem, så længe de var på øen, men en straf for dem og deres koner så længe de levede Det er svært at beskrive, hvad sådan et besøg gør ved en. Et besøg på en ø, der har været total isoleret og dog så tæt på millionbyen Cape Town.

På busturen rundt på øen blev den eftertænksomme stemning glemt lidt, for pludselig var der blåst ikke bare fra en, men fra mange hvaler. Så jeg fik dem at se - i det fjerne.

Oplevelsen på øen blev ekstra speciel ved, at vi fulgtes med en stor gruppe sorte kvinder, der alle var klædt i hvidt. Mange af dem Big Mammas. Det var et gospelkor, der tog rundt og besøgte hospitaler, fængsler og steder, hvor mennesker trængte til opmuntring. Og det gjorde Robben Island. At opleve deres engagement, livsglæde og tro var utrolig bevægende.

Ulla handlede på egen hånd med hensyn til sangkoret. Hun tog 500 kr. af de drikkepenge, som vores lokalguide - ham der var sammenvokset med mobiltelefonen - skulle have haft, og gav dem til koret. Godt initiativ!

I land igen nød vi de sidste timer i den dejlige by, ved at slentre rundt i havneområdet og få en frokost på en god cafe, der lå på havnekanten.

Og så var der en forholdsvis lang bustur foran os. Bjergene var heldigvis meget smukke at iagttage.

Dagen er sluttet med, at vores gode rejsegruppe igen har været samlet til en hyggelig aftensmåltid.

 

Leipzig i Nuy Valley, 23. februar

 

Dagen startede med en forklaring og visning af stedets vinproduktion og dernæst skulle vi besøge vingården Spier og have en vinsmagning. Jeg var noget forundret, da jeg fandt ud af, at vi næsten kørte helt tilbage til Cape Town. Stedet var smukt, omgivelserne dejlige og vinene gode, men det virkede lidt, som om vores besøg var noget, der skulle overstås i en fart, så der var plads til næste gruppe. Jeg følte mig mere velkommen på det næste sted Neethlinghof. De havde mere passion for deres vin og produktion. Her fik vi også lov at smage nogle af deres rigtig gode vine. Dem kunne jeg godt drikke derhjemme!

Vores frokostpause blev holdt i Stellenbosch. Endnu en by, der bar meget præg af boerne. Vi kiggede i deres skindforretninger, specielt på artiklerne lavet af strudseskind. Smukke ting, men prisen var høj!

Vi besøgte deres store, smukke kirke og fandt pludselig ud af, at kirken i lighed med kirken i Swellendam ikke havde et alter. Vi spurgte, om man ikke havde "altergang". Jo, det havde de. Men da der ofte var 800-900 folk til en gudstjeneste, blev brød og vin delt ud til folk, der hvor de sad, og så blev teksten læst op, når alle havde modtaget Brød og vin. Folkene i kirken var meget flinke og imødekommende og lette at snakke med.

Det synes jeg i det hele taget, folk var. På vores frokostbistro spurgte vi vores flinke, unge ,hvide tjener, om han ville fortælle os, hvad, hans løn var. Stor var vores forundring, da han sagde, at de ansatte fik 1% af stedets omsætning til deling. Han fik ca. 50 kr. om måneden. Hans løn var altså helt baseret på de drikkepenge, vi som kunder betalte. Kvinden på toilettet fik samme spørgsmål om løn. Hun fik ca. 10 kr. pr. dag. Jeg forstår ikke, at der ikke blev lagt op til betaling på toiletterne. En lille skål fx. Disse oplysninger ville det have været rart at have før end her på den sidste dag.

Inden hjemturen fik vi lige tid til et smut indenfor i Kruithuis. Jeg synes altid, det er sjovt , hvor mange af de hollandske ord, der minder om dansk.

Efter busturen hjem ventede endnu en vinsmagning hjemme på stedet. Her meldte vi fra. Resten af dagens vinration skulle bruges til aftensmaden. I stedet blev det til en fugletur i de dejlige omgivelser.

 

Danmark, 25. februar

 

I går var der afgang fra Leipzig kl. 8.00. Turen hjem er forløbet uden problemer. Vi ankom planlagt tid kl. 7.00 i København, så vi kunne godt have booket et tidligere tog, men pyt. Kl. 15.35 ankom toget til Thisted.

Jeg var ganske naturligt TRÆT, men jeg (vi) synes, at vi på alle måder har haft en utrolig god tur. Godt planlagt, rigtig god guide, der virkelig ydede en usædvanlig indsats (uddeling af Amarula Likør, salve, sund slik, tørret kød, korttegner o.m.m), gode rejsefæller og et land, der var gæstfrit og havde meget at byde på. Jeg kunne føle mig fristet til et genbesøg, men der er altså langt!

 

Anna Hamborg